Gå dog rundt i Rom!

Det kan godt være en fordel ikke at have ret mange penge med på ferie til Rom. Den situation var jeg i, de første gange, jeg tog derned. Så må man prioritere, og noget af det jeg allerede første gang opdagede, at jeg kunne spare penge på, var at gå rundt i stedet for at tage de offentlige transportmidler.

Rom er jo ikke ret stor. Altså det, der hedder ”Centro Storico”. Man kan vel gå tværs over Rom på små tre kvarter og rundt om byen langs muren på godt fire timer. Det har jeg faktisk engang anvendt en søndag formiddag på.

Jeg begyndte ved Porta Pinciana og sluttede ved San Paolo fuori le Mura.

Udover det rent materielle, at man sparer penge, så oplever man byen på en hel anden måde. Kører man i bus og pludselig opdager noget spændende, man egentlig godt ville se, så skal man først kæmpe sig frem til udgangen i bussen og derefter finde tilbage til det, man ville se. Inden man er kommet så langt, har man måske mistet lysten.

Man kan heller ikke pludselig opdage en lille kirke, som kan være spændende at se eller bare dejlig at sidde lidt i og få sjælen med.

Dertil kommer så de mange spændende oplevelser, man kan få. Man oplever dagligdagen i Rom. En sådan oplevelse havde jeg for eksempel for år tilbage. Jeg kom gående fra Piazzaen ved Santa Maria sopra Minerva hen til Corso Vittorio Emanuele II. Ved fodgængerovergangen – eller rettere i fodgængerovergangen! – holdt en bil, som viste sig at være en politibil. Jeg gik bag om den for at komme over gaden, og der ventede en morsom oplevelse. Bag ved politibilen sad en køn ung italienerinde på en ikke alt for ny knallert. Hun var i vild diskussion med to civilklædte betjente. Uden ar kunne italiensk var jeg ikke i tvivl om, hvad det drejede sig om. Politibilen havde foretaget en hurtig opbremsning, hvorved den unge dame var kørt op bag i bilen. Hun demonstrerede nu, siddende på knallerten, at denne ikke kunne bremse, så hun var vel undskyldt! Det var hun åbenbart, for betjentene slog ud med armene, satte sig ind i deres bil og kørte væk. Den oplevelse havde man ikke fået fra  en bus.

Jamen, bliver man da ikke træt af at gå så meget? Det gør man, men der findes jo muligheder for diverse ”pit-stop” på vejen, og går man for eksempel inde i de små sidegader, kan man let finde små barer, hvor det er forrygende billigt at få lidt at spise og drikke.

Apropos de små sidegader, så oplev dem! Her venter oplevelser, som man ikke får på de store boulevarder. Jeg tror ikke, at jeg de nu 21 gange, jeg har været i Rom ikke har overværet mindst en film- eller tv-optagelse. Italienske filminstruktører er vilde med at filme ”on location”, hvad man godt forstår de mange skønne miljøer taget i betragtning.

En anden oplevelse, min kone og jeg har der nede, er at gå ned til Tiberen. Helt ned på de nu ryddede gangstier og så gå enten mod nord op til Ponte Milvio eller mod syd ned til San Paolo fuori le Mura.

Den første fører ud forbi fodboldklubberne Lazio og Romas ekstremt luksuriøse hovedkvarterer. Videre ud til Mussolinis olympiske stadion, som er et besøg værd, hvis man da ikke lider af den facistskræk, som desværre ødelægger manges muligheder for at opleve en ikke uinteressant epoke i Italiens historie. Fra stadion kan man så fortsætte ud til den gamle Ponte Molle (Milvio), som var de skandinaviske kunstneres indgang til Rom (Læs Bergsøes ”Fra Piazza del Popolo”). Her ude er også et spændende marked, hvor man kan få mange dejlige oplevelser. Fra den nærliggende Piazza Mancini kan man tage sporvognen tilbage til byen. På turen langs floden kommer man forbi de tilholdssteder, som hjemløse har indrettet. Disse ofte ret så pittoreske bosættelser kan ikke undgå at sætte tanker i gang. Der er folk, der undrer sig over, at vi tør gå der nede, men vi mangler dokumentation for, at hjemløse per definition skulle være voldelige eller på anden måde kriminelle. Vi hilser pænt ”Buon giorno” og får ofte en hilsen igen.

En anden anbefalelsesværdig tur går i den modsatte retning langs Tiberen til San Paolo. Det er også en spændende tur, hvor man blandt andet ser de gamle fortøjningspladser. Også her kommer man forbi hjemløses bosættelser. Et sted så vi engang, at en sådan bosættelse havde løst sit vandproblem ved ganske simpelt at sætte en slange fast på den offentlige vandhane og på den måde få vand. Afslutningen på denne tur er selvfølgelig helt oplagt et besøg i den imponerende basilika. Fra pladsen bag kirken går der busser ind til Rom, hvad man godt kan være lidt glad for efter en tre timers gåtur langs Tiberen.

Her er kun nævnt få ideer til gåture i Rom. Find selv andre!

Poul Bernth

forfatter, Skagen.