Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Det danske institut i Rom

Instituttet, der er beliggende i denne flotte bygning, er en selvejende institution under Kulturministeriet, og det er ministeriet, der afholder instituttets udgifter.

Det blev oprettet helt tilbage i 1956, hvor det lå i Palazzo Primoli i Via Zanardelli, men blev i 1967 flyttet til Via Omero i Borghese-parken.

Instituttets formål er at bevare og videreudvikle de kulturelle bånd mellem Danmark og Italien, fortrinsvis ved at være rammen for forskning, studier og kulturelle aktiviteter inden for videnskab og kunst, for hvilke Rom er et naturligt centrum, samt ved udgive videnskabelige skrifter, herunder Analecta Romana Instituti Danici og dets Supplementum.

Instituttet er medlem af Unione internazionale degli istituti di archeologia, storia e storia dell'arte in Roma, af Associazione internazionale di archeologia classica (AIAC) og er med i den internationale videnskabelige biblioteksdatabase Unione Romana Biblioteche Scientifiche (URBS), som blev stiftet i 1992.

Instituttet arrangerer workshops, symposier, foredrag, koncerter, udstillinger m.m. i tilknytning til instituttets og stipendiaters forskning eller kunstneriske arbejde.

Disse aktiviteter, som ofte sker i samarbejde med danske og italienske institutioner, henvender sig til de internationale faglige miljøer og italienske kolleger.

Andre arrangementer gennemføres f.eks. i samarbejde med lærere i dansk ved italienske universiteter med særlig henblik på studerende i dansk og nordiske sprog.

De fleste arrangementer er dog åbne for alle interesserede, så der er ingen undskyldning for ikke at lægge vejen forbi instituttet i Borghese-parken.

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk