Til hovedsiden

Versione Italiana

Aktuelt fra Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Ny rygelov!

Med daværende sundhedsminister Sirchia i spidsen har Italien en rygelov, der betyder at det er forbudt at ryge en cigaret til grappaen efter måltidet – med mindre restauranten da har indrettet et særligt lokale for rygere, hvilket man så skulle tro, at en del spisesteder ville tilbyde!

Men nej!  

Det er nemlig ikke blot at udnævne et lokale til brug for rygere. 

Det kræver blandt andet at lokalet er aflukket i forhold til resten af spisestedet, og at det er forsynet med et udsugningssystem, der minimum kan udskifte 22 liter luft i sekundet i forhold til antallet af rygere, der ikke må overstige 0,7 person pr. kvadratmeter.

Og som om dette ikke var nok indeholder Sirchias lov også en bestemmelse om at der skal være installeret et alarmsystem, der automatisk udsender blink og lyd, hvis luften forurenes mere end det tilladte. En alarm, der skal vedblive med at advare så længe luften er forurenet.

Når man så samtidig tænker på at udluftningssystemet skal hente sin luft fra Roms gader, hvor luften dagligt overstiger WHOs grænseværdier, bliver det svært at se, hvordan man skal få alarmen til at holde op med at blinke og hyle.

Rygeforbudet gælder næsten alle steder, fra butikker og kontorer til stationer og cafeer, men du må dog fortsat gerne ryge hjemme hos dig selv, på gaden og på udendørscafeer.

Efter forlydende vil man fortsætte sundhedsaktiviteterne med en lov om advarselsmærkning af alkoholflasker, hvilket vi alle venter spændt på, hvordan vil blive gennemført, da Italiens eksport af vin jo ikke er helt ubetydelig.

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk