|
Bamse og Kylling! Man bliver helt varm om hjertet, når man i en romersk videobutik pludselig støder på en dvd med Bamse og Kylling. Men den nationale stolthed varer ikke længe, når man af den noget betænkelige ekspedient får oplyst at dvd'en ikke er helt stueren! På dvd'en, siger Kylling nemlig "fanculo e crepa" (op i røven og dø med smerte). Vi der kender Kylling, og ved at han aldrig kunne finde på at sige sådan, skynder os at orientere den bekymrede ekspedient om at Kylling er en flink og respekteret fyr i Danmark. Og lad os så håbe, at vi har ret! |