Ja, man kan endog nogle steder være så heldig at få tilbud om at blive fotograferet sammen med en ægte trasteverino iført romersk rustning.

Heldigvis findes der da stadig - trods al denne lokkemad til ære for turisterne - hyggelige og gode spisesteder, hvor man kan få udsøgt mad uden forstyrrende gøgl, og hvor vinen ikke er battezato (døbt - fortyndet med vand) og hvor spaghettien hverken har fået for meget eller for lidt, men er al dente.

Min madhule, som er omtalt i bogen "Romerske spisesteder" er en af disse hyggelige spisesteder, der stadig findes i Trastevere.

Dog havde jeg glemt at det var onsdag, og at dette netop er den ugentlige fridag i madhulen.

Problemet var dog ikke større end at det kunne håndteres, for vejret var jo dejligt, og vi valgte at slentre hen til Ristorante da Cencia, der byder på en hyggelig overdækket terrasse ud til Piazza di San Rufina.

Da vi drejede om hjørnet forventede jeg at se restauratøren på sin vante plads ved indgangen, hvorfra han normalt leder slagets gang, drøfter verdenssituationen og kikker efter piger.

Men hvad var nu det? Den markiseoverdækkede terrasse var forsvundet, og det samme var den trivelige restauratør.

Det hele var erstattet af et stor plastik-telt, der sammen med en nyindretning af selve spisestedet gjorde, at der nu var plads til dobbelt så mange gæster.

De gamle møbler var erstattet af et moderne inventar, alle billederne på væggene var væk - og det samme var il padrone.

Vi besluttede os dog for at give stedet en chance og teste køkkenet med en enkelt pastaret.

Bænket mellem et amerikansk og et fransk par bestilte fruen Spaghetti all'amatriciana og jeg Tortellini con Ragu.

Hvordan det smagte og hvad vi ellers oplevede, skal jeg spare læseren for, men blot konstatere, at den kære gamle Ristorante da Cencia var blevet til en moderne turistfælde med kønsløst miljø, overfladiske tjenere og mad af samme kaliber!

Efter at have stukket lidt til det triste lyserøde stads på tallerknerne brød vi op og satte resolut kursen mod Via di Santa Dorotea i den modsatte ende af Trastevere.

Heldigvis var alt som det plejer at være på Ristorante Fabrizio, så efter en herlig bøf af carne di manzo danese, dolcetti secchi con Vinsanto og et glas amaro, havde vi genvundet kræfterne ovenpå dagens barske oplevelser.

Men Ristorante da Cencia er gået over i historien og Trastevere er blevet en madhule fattigere.