Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for maj 2006.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Hotel-anbefaling

Peter Kroll anbefaler et godt hotel i Monti med gode, store værelser og perfekt service. 

Udstilling i Santa Maria della Pace

I klostret til kirken kan man frem til den 11. juni se en imponerende udstilling med over 100 billeder af den italienske kunstner Giulio Aristide Sartorio.

Complesso del Vittoriano

Frem til den 20. juni er der en udstilling med 100 oliemalerier og akvareller fremstillet af Modigliani i tiden fra 1906 til 1920. Der er tale om værker hentet hjem fra adskillige museer i verden, og det er således en unik chance for at se så stor en udstilling af Modigliani.

Koncerter i Oratorio del Gonfalone

Maj er sidste chance for at opleve en af de store klassiske koncerter i det smukke oratorium fra det 16. århundrede, hvor man sammen med musikken kan nyde de smukke fresker af Federico Zuccari.

Klik på billedet og læs mere om hvor store oplevelser du kan få for 15 euro, hvis du besøger Oratorio del Gonfalone, der ligger få minutters gang fra Piazza Campo de' Fiori.

Domus Aurea midlertidig lukket

Neros gyldne Hus, et af det mest spektakulære minder fra den romerske oldtid er blevet lukket indtil videre. Det underjordiske kompleks under Oppio-højen ved Parco Traiani er simpelthen i fare for at styrte sammen, og indtil det problem er løst, vil anlægget være lukket for offentlig adgang.

Nu er det ved at være sommer i Rom

Den 1. maj begynder ”Gilda on the beach sæsonen” hvor der hver fredag og lørdag er diskotekstemning ved Tiberen.

Ved at klikke på billedet af Gilda kan du få mere information om disse aktiviteter.

Men nu er sommeren i Rom jo andet end party ved Tiberen.

Hvert år er der en lang række aktiviteter, hvoraf den største nok er Estate Romana. Ude til højre i linkfortegnelsen finder du vor side med faste tilbagevendende begivenheder i Rom.

Selve 1. maj er jo også en dag, hvor der sker meget i Rom.

Klik her og læs mere om det store arrangement på pladsen foran Lateran-paladset. 

God italiensk vin

Redaktionen på Rom-guide.dk har testet 3 italienske vine i den bedre ende af skalaen fra garage- importør i den lille nordsjællandske by Jørlunde.

Fire spændende gader

Roms forskellige kvarterer byder på mange spændende historier. Læs for eksempel lidt om hvad disse fire gader byder på.

Via del Boschetto 

Via XX Settembre 

Via Rasella 

Via dei Coronari 

Romerske rioni

Har du, efter at have læst om de fire gader og deres historie, fået mod på at læse mere om Roms spændende historie, kan vi anbefale dig at besøge siderne om de romerske rioni.

Klik på kortet over Roms rioni, og gå på opdagelse i de mange spændende om- råder af byen.

Her finder du et utal af historier, legender og for- tællinger, der vil gøre din næste tur til Rom endnu mere spændende.

Og får du lyst til at tage en tur til Rom, så finder du de billigste flybilletter lige her:

Roma – Cuore della Christianità.

Det er nu blevet muligt at opleve hjertet af det kristne Rom med ny busservice til 16 af de vigtigste kirker i Rom.

Den katolske organisation OPR, Opera Romana Pellegrinaggi, har i samarbejde med Roms turistmyndigheder startet en ny busservice med ½ times afgang fra henholdsvis Piazza Cinquecento ved Termini-banegården og Piazza San Pietro ved Peters-kirken. Undervejs gøres 16 stop ved nogle af de vigtigste kirker i Rom.

Klik på billedet for at læse mere.

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til i liste øverst til højre.

Rom-guide.dk