Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for juni 2007.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Så er det blevet sommer i Rom

Dagen kan være ganske hed at komme igennem, men til gengæld byder byen så på nogle ganske pragtfulde aftentimer!

 
   

Rome by night

Rom by night

Selvom det er varmt i Rom i juni og i de kommende sommermåneder, må det så absolut ikke afholde den ærede læser af dette nyhedsbrev fra en lille smuttur til Rom.

For uagtet de høje temperaturer er alene den omfattende sommerunderholdning "Estate Romana" rejsen værd. Og så er det ikke helt uinteressant at opleve "Rom by nigth", som man kan læse mere om ved at klikke på billederne.

Billige flybilletter til Rom

Det bedste ved Roms sommer

Ja, undskyld os, men det bedste ved sommeren i Rom er, at den nærmest er turist-fri for så vidt angår danske turister.

Det betyder nemlig, at flybilletter til Rom i sommermånederne er ekstremt billige.

Sidste år lykkedes det faktisk for undertegnede at få en enkeltbillet til Rom for kr. 58,- 

Ja, du læste rigtigt!

Så prøv at klikke på annoncerne her til venstre og se hvor billigt du kan holde sommerferie i Rom.

Metro-udvidelser

Metro-udvidelser

Der pågår store udvidelser af den romerske metro, hvilket medfører mange spændende fund og drift- ændringer. 

Læs mere ved at klikke på et af billederne.

Metro-udvidelser

Metro-udvidelser

 

Opera i Rom

En trofast læser af nyhedsbrevene her på Rom-guide.dk, der samtidig flittigt besøger byen for at gå i operaen, har gjort opmærksom på en ganske interessant hjemmeside, hvor man kan få et godt overblik over, hvad de enkelte teatre har på programmet.

Siden tilbyder også en særdeles effektiv billetbestilling, hvor man online i løbet af få minutter kan købe en billet og printe den ud.

Vi siger tak for hjælpen til Karin!

Klik her for at besøge siden med teater-billetter.

Opera i San Clemente

Opera i San Clemente

Den tilbagevendende begivenhed med de store flotte opera-opsætninger i San Clemente finder denne sommer sted i dagene 24. juni – 15. august.

At opleve opera af denne kvalitet i så unikke omgivelser er en oplevelse af karat. Så klik på billedet her til venstre og køb dine billetter online.

Palazzo Incontro

Frem til den 3. juni vises udstillingen "La passione di Cristo secondo Bernini" - "Kristus' lidelseshistorie ifølge Bernini" i Palazzo Incontro.

Besøg udstillingen ved at klikke på billedet her til højre.

Iron Maiden

Er du til rock og har lyst til at komme ud blandt romersk ungdom, kan det måske have interessere at der er koncert med Iron Maiden d. 20 juni på stadion. Klik på logoet og køb din billet.

Iron Maiden

Palazzo Incontro

Engle og dæmoner

Har du lyst til at gå på jagt efter gemte symboler i den bedste Dan Brown stil fra Piazza del Popolo over Piazza Navona, Pantheon og Engelsborg til Peters-pladsen, så vil der her være en side af interesse.

Turen starter kl. 21,30 og tager ca. 4 timer. 

Der er ture torsdag til søndag og prisen er 54 euro.

Klik her for at læse mere om eventyret.

Cornetto-festival på Piazza del Popolo

Hip-hop-parade

Festival på Piazza del Popolo

Cornetto står bag en stor musik-festival med fri entre på Piazza del Popolo.

Roma Hip Hop Parade

Der er gang i den med international deltagelse og konkurrencer om hvem der er bedst i disciplinen. 

Festa della Rebubblica

Fejres med parader og fri adgang til Quirinalet. 

Griffernes Hus på Palatin

The Miracle Players

Griffernes Hus på Palatin

I sommerperioden er der mandag og fredag fra kl. 10 mulighed for at komme på besøg i Casa dei Grifi, Griffernes hus på Palatinerhøjen, der ellers normalt er lukket for besøg.

Griffernes Hus, der har navn efter de fabeldyr der udsmykker huset, stammer fra det 2. århundrede før vor tidsregning og giver et udmærket billede af et typisk romersk velhaverhus fra perioden i 2 etager med flere rum omkring en atriumgård.

Det mest interessante i dag er de smukke vægudsmykninger. 

Adgang mandag og fredag fra kl. 10. Entre 6,20 euro, der også giver adgang til den øvrige Palatinerhøj.

Caesar - mere end bare en salat

Den faste engelske teatertrup i Rom, The Miracle Players, opfører denne sommer i Rom deres version af Caesars liv under titlen "Caesar - more than just a salad". 

Med let, fri og meget morsom hånd har truppen sammensat en kabaretforestilling på godt en time, der opføres på Forum Romanum på pladsen foran Det mamertinske Fængsel.

Forestillingen opføres tirsdag og fredag kl. 19.30 fra den 15. juni til den 13. august. Der er gratis entre, så man gør klogt i at komme i god tid.

Besøg teatertruppens hjemmeside ved at klikke på billedet.

Audioguides til Roms store seværdigheder

Audioguides til Roms store seværdigheder

På Rom-guide.dk har vi længe arbejdet med ønsket fra mange læsere om at kunne tage Rom-guide.dk med på rejsen.

Mange har efterlyst en mulighed for at kunne printe siden ud og tage den med til Rom.

Nu har vi et rigtig godt bud på dette ønske:

Tag Rom-guide.dk med på din mp3

På denne nye side kan man downloade audioguides til Roms store seværdigheder lige til at lægge på mp3-afspilleren og tage med på turen.

På den måde får du en dansktalende guide med i baglommen på din næste rejse til Rom - lige til at tage frem, når du har brug for den.

Vi har netop nu turen gennem Peterskirken klar på siden, og flere ture kommer til.

Klik på billedet og læs mere om dette nye spændende tiltag. 

.
   
.

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk