Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for marts 2007.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Paulus' grav

Paulus' grav

I starten af december 2006 meddelte Vatikanets arkæologer, at de havde fundet apostlen Paulus' grav i San Paulo fuori le Mura, eller rettere genfundet hans grav, for man har hele tiden vidst at den var placeret under højalteret.

Sarkofagen der bærer den latinske indskrift ”Paulo Apostolo et Martyri” har ligget skjult siden den store brand i 1823, der lagde den oprindelige kirke fra det 4. årh. i ruiner. 

Ved den efterfølgende restaurering og genopbygning af kirken overdækkede man simpelthen krypten og dermed graven.

Med denne epokegørende nyhed fra Vatikanet, som du kan læse mere om ved at klikke på billedet, byder vi velkommen til marts- måneds nyhedsbrev på Rom-guide.dk.

Siden sidst:

Paulus' grav

Romerske spisesteder

Andre nyhedsbreve:

Forrige nyhedsbrev

Næste nyhedsbrev

Hvad sker hvornår:

Begivenheder

Indhold på Rom-guide:

Hovedsiden

Index (a - z)

Kontakt til Rom-guide.dk

Interaktiv slentretur i Rom

Turchia, 7.000 anni di storia

Prøv "Le Città delle Meraviglie"

Besøg udstillingen "Turchia, 7.000 anni di storia"

På Le Città delle Meraviglie kan du tage en interaktiv tur rundt i Rom. Ideen er sjov, men det bliver hurtigt lidt kedeligt og er en langsommelig måde at finde information på.

Under overskriften "7.000 år af Tyrkiets historie" er der en stor udstilling i Sala delle Bandiere på "Qurinalet" med blandt andet mesterværker fra Topkapi Palace Museum i Istanbul.

Besøg udstillingen med værker af Franz Ludwig Catel

Casa di Goethe

I Casa di Goethe på Via del Corso 18, er der frem til den 22. april en meget spændende særudstilling med værker af Franz Ludwig Catel.

Udstillingen har åbent tirsdag til søndag kl. 10,00 - 18,00 og entreen udgør kun 3 euro.

Besøg udstillingen med værker af Franz Ludwig Catel

Besøg udstillingen med arbejder af Arturo Martini

Arturo Martini

I Galleria Nazionale d'Arte Moderna på Viale delle Bella Arti 131 er der frem til den 13. maj en udstilling med værker af Arturo Martini.

Som adressen fortæller er der smuk kunst at bese, så udover særudstillingen med arbejder af Martini, er det værd at lægge vejen forbi Roms museum for moderne kunst, der har åbent tirsdag til søndag kl. 8,30 - 19,30

Rom-traktaten underskrives

Rom-traktaten

Den 25. marts er det 50 år siden Rom-traktaten blev indgået og på vegne af Danmark underskrevet af Jens Otto Krag.

Dette fejrer man naturligvis på behørig vis i EU med en stor og særdeles omfattende hjemmeside under overskriften "Sammen siden 1957".

Den nye hjemmeside var netop offentliggjort, da den italienske kommissær Franco Frattini erfarede at den kun var på engelsk, tysk, fransk og spansk.

Straks udsendte Frattini en officiel note, hvor han protesterede mod at siden ikke også var at læse på hans modersmål.

Som danskere er vi jo vant til den slags og tager det ikke så højtideligt, som man gør i Italien, hvor man naturligvis forventer, at kunne læse siden på italiensk og venter på en officiel undskyldning fra EU for at være blevet overset.

Besøg Villa Torlonia
Besøg de hemmelige sider

De hemmelige sider

De hemmelige sider er nu ikke så hemmelige endda og indeholder blot rettelsesblade til de bøger vi har anbefalet her på Rom-guide.dk.

På det seneste er der dog sket et og andet på en del af bøgernes spisesteder, og rettelsesbladene på de hemmelige sider er derfor blevet opdateret.

Skal du til Rom i foråret og har du en af vore bøger anbefaler vi derfor at du klikker på billedet af den bog, du har og får et rettelsesblad med på turen.

På de hemmelige sider finder du også et stort og meget detaljeret kort, som du kan printe ud.

Maratona della cittá di Roma

Maratona della cittá di Roma

Det er for sent at tilmelde sig som deltager i årets maraton, som løber af stablen den 18 marts, men hvis du er i Rom denne dag, er det værd at notere sig dette arrangement, der i den grad præger bybilledet.

Romerske spisesteder

Romerske spisesteder

Bogen "Romerske spisesteder", som vi anbefaler her på Rom-guide.dk er ved at være udsolgt fra forlaget. Så skal du til Rom i den nærmeste fremtid vil vi anbefale dig hurtigst muligt at indkøbe et eksemplar.

 

Annonce  
   
     

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk