Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for oktober 2007.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Der er og bliver pragtfuldt i Rom i oktober

 

Oktober er ensbetydende med efterårsferie og Rom er nok et af de bedste bud på en rigtig dejlig efterårsferie.

Det er lunt i vejret, og udover de traditionelle seværdigheder er der nok at tage fat på, som vi vil vise udpluk af i dette nyhedsbrev fra Rom.

Rom-guide.dk

Børnenes Rom

Børnenes Rom

Rom er så ganske afgjort også for børn, så derfor henviser vi her i efterårsferiens nyheds- brev til vor side med mere end 20 hotspot for børn.

Udover at lege gladiator i det spændende Colosseum, at ro på søen eller tage en tur med ballonskibet i Borghese-parken er der mængder af tilbud til de kære små, som du kan læse om ved at klikke på billedet.

Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk kan du finde det største udvalg af hoteller i Rom!

Hotel Piazza di Spagna

På Rom-guide.dk har vi langt det største udvalg af overnat- ningstilbud i Rom.

Vi har ikke mindre end 526 hoteller, 288 B&B, 152 private lejligheder og 84 pensionater at byde på.

På vor side "Kunsten at vælge rigtigt" giver vi et lynkursus i at finde et attraktivt hotel som f.eks. Hotel Piazza di Spagna, som vi viser billeder fra her.

Ved at klikke her får du en liste over de mange steder, vi anbefaler i Rom.

Har du lyst til at fortælle andre om de mange tilbud, kan du klikke her og sende et fint lille postkort fra Rom.

Hotel Piazza di Spagna - morgenmadsrestaurant

Rom-guide.dk

Santa Maria dell Aracoeli.

Fejring af S. Francesco

S. Francesco, Roms beskytter, fejres hvert år den 4. oktober.

Den vigtigste festligholdelse finder sted i Santa Maria in Aracoeli.

Ved aftenmessen overrækker Roms borg- mester en alterkalk til kirken som symbol på byens taknemlighed for sin skytshelgen og natten før er der et ritual, der fejrer helgenens “transito”  - hans himmelfart med bønner, lovsang og tekstlæsning.

Om morgenen den 4. oktober lægger francis- kanermunke blomster på monumentet for S. Francesco ved San Giovanni in Laterano.

Santa Maria in Aracoeli byder også på Santo Bambino, som du kan læse mere om ved at klikke på billedet til højre.

Santo Bambino

Rom-guide.dk

Elefanten smiler på Piazza Santa Maria sopra Minerva

Hvorfor smiler Berninis elefant

Bag ved Pantheon, på den lille plads foran kirken Santa Maria sopra Minerva, står der en elefant, som de fleste ikke skænker den store opmærksomhed.

Den smilende elefant er Berninis lille fine og charmerende skulptur af elefanten med den lille obelisk på ryggen, der står på pladsen foran kirken Santa Maria sopra Minerva, beliggende lige syd for Pantheon.

I 1665 fandt man i klosterhaven til dominikanerklosteret ved Santa Maria Sopra Minerva 2 små obelisker, der stammede fra Sais i Egypten i det 6. årh. f.v.t. og som var blevet bragt til Rom af kejser Diocletian (284-305) og opstillet ved et Isis-tempel på Marsmarken. 

Den ene af obeliskerne blev opstillet på pladsen foran Pantheon i 1711, men allerede i 1667 ønskede pave Alexander VII, at den anden obelisk skulle opstilles foran Minerva-kirken.

Klik på billedet og besøg den nye side på Rom-guide.dk om Berninis elefant og find ud af hvorfor den smiler.

Rom-guide.dk

Her finder du alle de "Michelin-stjerner" i Rom hjertet kan begære!

Det sker jævnligt at vore læsere her på Rom-guide.dk skriver og efterlyser gode spisesteder i Rom.

Når man tager til Rom er det ofte de såkaldte romerske familierestauranter med mad som "mama" lavede den, de fleste gerne vil besøge.

Og derfor henviser vi naturligvis til vor side med spisesteder i Rom og til de bøger vi anbefaler om emnet.

Men det sker også at spørgsmålet går på spisesteder i Michelin-niveau, og til disse krævende sjæle har vi følgende hitliste:

La Pergola

Agata e Romeo

L'Altro Mastai

Baby

Il Pagliaccio

Il Convivio-Troiani

Mirabelle

Det første spisested har ikke mindre end 3 stjerner i Michelin, mens alle de andre må "nøjes" med en enkelt stjerne.

Men de 3 stjerner til La Pergola (billedet) er så afgjort velfortjente, da det er Roms fineste restaurant. Ja den er ikke blot det mest sublime spisested i Rom, den er blandt de så afgjort bedste i hele Europa.

Så betyder prisen mindre, er der ikke noget at betænke sig på - turen går til taghaven på Hilton og restaurant La Pergola.

Har prisen en betydning bør du kikke på en af de 6 andre, der gør alt for at øge deres antal af stjerner i den berømte bog.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Festival Internazionale di Musica e Arte Sacra

Festival Internazionale di Musica e Arte Sacra

Med premiere i selve Peterskirken er det et særdeles omfattende og flot program med Wiener Filharmonikerne, der bydes på ved dette års festival, der løber af stablen i dagene fra den 10. til den 13. oktober.

Festa del Cinema

Roms store filmfestival, der afvikles i dagene fra den 18. til den 27. oktober er et absolut "must", hvis man er blot en anelse film- interesseret. Udvalget er stort og kvaliteten i top, så klik her på logoet og besøg festivalens imponerende hjemmeside.

Festa del Cinema

Rom-guide.dk

Skriv til Paivi - klik her

Paivi - autoriseret guide i Rom

Mange læsere af Rom-guide.dk har gennem tiden efterlyst kontakt til en dansktalende guide.

Vi har derfor denne lille henvisning til Paivi Romu, der kom til Rom for ca. 20 år siden og har været autoriseret guide siden 1999.

Paivi er født i Finland, men guider også på engelsk, svensk og dansk (skandinavisk) for flere rejsebureauer. 

Udover en tur i Colosseum, i Peterskirken og gennem Forum Romanum, tager Paivi Jer også meget gerne med på en slentretur i Roms centrum med besøg af Trevi-fontænen, Pantheon og Den Spanske Trappe, hvor hun også kan fortælle om byens skønne barokfontæner, typiske barer, restauranter og kunstudstillinger og museer.

Guidehonoraret ligger på ca. 140 euro for 3 timers rundvisning og 160 euro for 4 timer.

Du kan skrive til Paivi ved at klikke på billedet.

Rom-guide.dk

Besøg siden om Sant' Ignazio di Loyola

Sant' Ignazio di Loyola

Udover nyhedsbrevene foretager vi også en løbende opdatering af emnesiderne, og Peter Kroll har netop lagt sidste hånd på en flot side om Sant' Ignazio di Loyola.

Så nu har denne spændende seværdighed, som i øvrigt ligger på den eneste rokokoplads i Rom (1727 af Filippo Raguzzini) og med sine fine kurvede bygninger danner en fin og nærmest teateragtig kulisse for både plads og kirke, fået en ordentlig præsentation på Rom-guide.dk.

Klik på et af billederne fra Sant' Ignazio og se den nye side om Jesuitternes smukke kirke, som mange desværre blot går forbi på deres vej mellem Pantheon og Corsoen.

Besøg siden om Sant' Ignazio di Loyola

Rom-guide.dk

Magazzino Italiano

Et stort I for Italien og Islev

Redaktøren af nærværende nyhedsbrev kastede bilen skarpt til højre, da han forleden kom kørende ad en lille villavej i Rødovre på den københavnske vestegn.

På det beskedne "Islev Torv" kundgjorde et stort facadeskilt, at her lå Magazzino Italiano.

Hvad det var, måtte selvfølgelig undersøges nærmere, så redaktøren parkerede bilen og trådte ind i en lille bid af Italien - midt i den københavnske forstad.

Magazzino Italiano viste sig at være et ganske velassorteret italiensk supermarked med en lille fortovscafe, hvor man kunne nyde en forfriskning før eller efter besøget i forretningen, der bød på et bredt udvalg af italienske købmandsvarer.

Redaktøren besøgte vinafdelingen, der også var særdeles velassorteret - selvom udvalget af redaktørens favoritter ud i amaro var ret beskedent og kun bød på nogle enkelte flasker Montenegro til lidt under en tohundredekroneseddel.

Uden at have gjort de store undersøgelser (udover amaro-indkøbet), må det konkluderes at det virker som om prisniveauet er lidt i overkanten, og så ville det også være klædeligt, hvis man nedlagde afdelingen med plastik-madonnafigurer og andet stads, der er for "turist-business-agtig".

Men hvis den ærede læser af dette nyhedsbrev har lyst til lidt italienske oplevelser på vestegnen, kan vi dog anbefale et klik på logoet for det italienske supermarked i Islev / Rødovre.

Rom-guide.dk

Cinema Paradiso - Se trailer

Cinema Paradiso

For de "stakler" der ikke skal holde efterårsferie i Rom har vi her et lille tip til en skøn filmoplevelse, der kan være et lille plaster på såret.

En af vore favoritfilm er den dejlige "Cinema Paradiso" af mesteren Giuseppe Tornatore, der kan købes ved at klikke her.

Efter anden verdenskrig kommer drengen Salvatore om bag projektoren hos Alfredo i den lokale biograf i en lille italiensk landsby.

Det bliver starten på en livslang fascination af film, der ender med en karriere som filminstruktør.

Men inden Salvatore kommer så langt, skal han i hæren og forelske sig i Maria.

Filmen er en gribende beretning af livet i datidens Italien og så afgjort en af de absolut bedste film på italiensk.

Klik på billedet for at se traileren til filmen.

Hvis du ikke kan se filmen er det fordi du mangler en "QuickTime-filmfremviser" på din pc, og den kan du hente gratis ved at klikke her.

Annoncer på Rom-guide.dk

 

 

Rom-guide.dk

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk