Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for april 2008.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

 
Velkommen til foråret i Rom

Siden sidst:

Historier og legender

Andre nyhedsbreve:

Forrige nyhedsbrev

Næste nyhedsbrev

Oversigt

Hvad sker hvornår:

Begivenheder

Indhold på Rom-guide:

Hovedsiden

Index (a - z)

Kontakt til Rom-guide.dk

Forår i Rom

Findes der noget dejligere end foråret i Rom?

Markedet på Campo de' Fiori bugner af sprøde grøntsager og vi sidder og nyder solen på den lokale cafe.

Så kom forbi og hils på! 

Bogen om Rom

Og har du lyst til en slentretur i Rom, så er guiden lige her:

14 slentreture i Rom

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Portale dei Musei in Comune

Portale dei Musei in Comune

Portale dei Musei in Comune

På denne særdeles omfattende side med nyt fra museerne i Rom, kan du finde aktuelle nyheder og omtale af de forskellige udstillinger.

Da mange guidebøger sjældent er ajour med de aktuelle åbningstider og "lukkedage", kan du her også checke om der er sket ændringer, så du ikke går forgæves.

Klik på et af billederne eller logoet for at besøge denne spændende og informative side.

Portale dei Musei in Comune
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Video med Eugenio La Rocca

Intervista a Eugenio La Rocca

Eugenio La Rocca er "sovraintendente ai Beni Culturali del Comune di Roma".

Ja, det lyder flot.

På denne video, der har engelske undertekster, fortæller han om Ara Pacis, som jo for blot et par år siden fik nye flotte omgivelser.

Klik på billedet her til venstre for at se denne video eller på billederne herunder for at se video med h.h.v. Richard Meier og Walter Veltroni - ligeledes om Ara Pacis.

Video med Richard Meier

Video med Walter Veltroni

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Museo del Corso

Capolavori dalla Città Proibita

Mesterværker fra den forbudte by

I den sydlige ende af Via del Corso (nærmere bestemt i nr. 320) ligger Museo del Corso, der udover den permanente udstilling - primært med malerier, en cyber-cafe og en boghandel, frem til den 20. marts byder på en særudstilling med kinesisk kunst.

Museets flotte omgivelser kan besøges tirsdag til søndag kl. 10,00 – 19,00  

Er der "yngre folk" med på turen, og gennemfører de turen gennem alle malerierne og den kinesiske kunst, fortjener de, at I efterfølgende krydser Via del Corso og besøger "Time-elevator", som omtales efterfølgende.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Walter Veltroni

Så er der valg i Rom

Er du i Rom i starten af april vil du nok ikke kunne undgå at bemærke, at der er valg til det italienske parlament den 13. og 14. april.

De forskellige partier og koalitioner skal inden valget tage stilling til, hvilken person de ønsker som leder af den nye regering, men der er næppe nogen tvivl om at valget står mellem Walter Veltroni og Silvio Berlusconi.

På Italy.dk har Charlotte Sylvestersen en fin og særdeles omfattende orientering om valget.

Silvio Berlusconi
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Time-elevator

Har man lyst til at opleve Roms 3.000 årige historie visuelt, er man til action og lægger man mere vægt på det underholdende frem for historiens tørre tal, er Time-elevator et særdeles godt og spændende tilbud.

Man sidder på sæder der bevæger sig i takt til historie- undervisningen, der foregår på en panoramaskærm, så man kommer til at føle sig som en del af hele menageriet.

Oplevelserne består af en underholdende gennemgang af Roms historie, hvor man oplever lidt af hvert fra en flyvetur over byen til Brutus drab på Cæsar og Roms brand under Nero.

Forestillingen tager lidt over en halv time og der er adgang for alle der er minimum 5 år gamle og måler mindst 1 meter, så klik på billedet og tag på action-rejse i tiden.

Time-elevator
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Forum Romanum

Tiden hvor det var gratis at besøge Forum Romanum er forbi

Det har i flere år været gratis at besøge Forum Romanum, men den 10. marts genindførte man entrébetaling til området.

En entrebillet koster 6,5 euro, men der er samtidig etableret en 2-dages-billet, der udover Forum Romanum også giver adgang til Colosseum og Palatinerhøjen. Denne billet koster 11,00 euro.

Man har også ændret lidt på åbningstiden i Forum Romanum, så der nu er åbent dagligt fra kl. 9,00 til en time før solnedgang og lukket om mandagen.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
De romerske rioni

De romerske rioni

Gå på opdagelse i de romerske bydele

På Rom-guide.dk gør vi en ære i at have en omtale af - om ikke alle, så de fleste af Roms seværdigheder.

I år 7 f. Kr. opdelte kejser Augustus Rom i 14 regiones, der blev bevaret så længe imperiet bestod.

Da paverne vendte tilbage til Rom fra Avignon i 1377, blev denne opdeling dog ændret, hvilket du kan læse mere om på siderne om de romerske rioni.

Med udgangspunkt i disse gamle rioni har vi listet Roms mange seværdigheder.

På disse sider kan du således tage på en lille opdagelsesrejse og besøge Roms mere eller mindre kendte seværdigheder.

Opdelingen i rioni gør, at du nemt kan planlægge din rejse til Rom og anvende den sparsomme tid optimalt.

Klik på kortet over de romerske rioni og besøg de enkelte bydele, hvor du kan finde de enkelte seværdigheder og læse om bydelens historie.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

La Terrazza delle Quadrighe

Terrassen på Vittorio Emanuele Monumentet

   

Terrassen på toppen af Vittorio Emanuele Monumentet kaldes "Le Terrazza delle Quadrighe" og her får man ikke problemer ved et lavt kondital som i f.eks. Peterskirken eller på Engelsborg, for med en ny og flot glaselevator er man oppe på et øjeblik.

Elevatorturen koster 7 euro (for børn under 10 år er det gratis og for personer mellem 10 og 18 år og over 65 år koster det 3,50 euro).

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Få din egen personlige guide i Rom

Få din egen personlige guide i Rom

Rigtig mange af vore læsere på Rom-guide.dk har gennem tiden efterlyst kontakt til en god dansktalende guide, som også kan engageres af private.

Vi har derfor nu denne lille henvisning til Paivi, der kom til Rom for ca. 20 år siden og har været autoriseret guide siden 1999.

Paivi er født i Finland, men guider på engelsk, svensk og dansk (skandinavisk) for flere store rejsebureauer. 

Udover en tur i Colosseum, i Peterskirken eller gennem Forum Romanum, tager Paivi Jer også meget gerne med på en slentretur i centrum med besøg af bl.a. Pantheon, Trevi-fontænen og Den Spanske Trappe.

Paivi fortæller også meget gerne om byens skønne barokfontæner, typiske barer, restauranter og de mange spændende kunstudstillinger og museer.

Du kan skrive til Paivi ved at klikke på billedet.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Surf på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk har vi op mod 1.000 små enkeltsider, hvor man kan gå på opdagelse i Rom. Her viser vi nogle appetitvækkere  til de mange spændende sider.

Tal italiensk uden ord!

Den italienske folkesjæl

Selve kropssproget er en særdeles vigtig del af det at udtrykke sig på italiensk.

På denne side giver selveste Silvio Berlusconi eksempler på kunsten at kommunikere på italiensk.

Andre sider:

Alberti

Antonio

Fup og fidus

Mysteriet om muren

Tobakspigerne

Historier og legender

Historier og legender

Hvem var den smukke bagerdatter, der blev kæreste med en af Roms største kunstnere?

Det ved du, når du har klikket på billedet af skønheden, der serverede på sin fars værtshus!

Andre sider:

De 4 hoveders bro

Engle som flyttemænd

Julius' vingård

Roms nye farver

Sne i august

Talende statuer

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Aventino

Compleanno

I april - nærmere bestemt den 21. april, fejres Roms fødselsdag med pomp og pragt. Og der er mange spektakulære ting at se, som du kan læse mere om ved at klikke på billedet.  

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Fotografia. Festival Internazionale di Roma

Fotografia. Festival Internazionale di Roma

Den store fotoudstilling med billeder fra dagliglivet, der er sponseret af Roms kommune, er på syvende år en dejlig tilbagevendende begivenhed, der i år finder sted fra d. 6. april til den 3. juni. Klik på logoet og læs mere.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Livsnyderrejse til Rom

Så nærmer tiden sig for Livsnyderrejsen til Rom, der løber af stablen den 18. april.

Skal du med på denne rejse til Rom, har vi her nogle link, som du bør kikke nærmere på:

Program for turen

Området omkring Hotel Venture

Side på Rom-guide.dk om kvarteret ved Hotel Venture

Hilsen fra rejselederen

Vil du med næste gang?

Kommende rejser vil blive omtalt i vore nyhedsbreve, så hvis du ikke allerede modtager disse, kan du tilmelde dig her:

Tilmeld dig til maillisten

Livsnyderrejsen
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Annonce:

Annoncer på Rom-guide.dk - klik her

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk