Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for juli 2008.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Varm sommer i Rom

- læs om sommeren i Rom 

 
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Crociera fino agli scavi di Ostia Antica

Crociera fino agli scavi di Ostia Antica

Her i de varme måneder vil en sejltur på Tiberen helt sikkert være på sin plads, selvom man ikke kan se så meget af byen, som man f.eks. kan se ved en tilsvarende sejlads på Seinen i Paris.

Men siden bådfarten startede i 2003 er besøgstallet steget betydeligt, og der er nu - udover små ture, hvor man kan stig af og på med en dagsbillet - også aftenture med spisning og en tur, der går helt ud til Ostia Antica.

Sidstnævnte tur er et særdeles godt alternativ til den varme rejse med toget til den store attraktion ude ved kysten.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Handicapferie i Rom

Handicapferie i Rom

Forleden fik vi en mail fra en læser, der overvejede at tage en tur til Rom med en kørestolsbruger.

Rom er nok ikke den mest velegnede by at besøge med en kørestol - med mindre man har en muskelstærk hjælper med til at forcere alle de mange trapper, ujævne brosten og stejle gader, som byen byder på.

Vi fandt dog et lille rejsebureau, der har specialiseret sig i handicaprejser, og som har Rom på programmet.

Vi har intet kendskab til bureauet, men du kan besøge deres hjemmeside ved at klikke på billedet af trappen op til Piazza Campidoglio.

Er der blandt læserne nogen som kan og vil hjælpe med erfaringer til brug for de handicappede, der overvejer en tur til Rom, må man meget gerne skrive til vor læserservice.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Commissario Montalbano

Il commissario Montalbano

Holder man af Rom, holder man givet også af den italienske tv-serie om kriminalkommissær Montalbano, der nu vises på video på Rai-tv's hjemmeside.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Den mest besøgte side på Rom-guide.dk

De mest besøgte side på Rom-guide.dk

Afhængig af årstiden konkurrerer "Roms seværdigheder" og "Kunsten at vælge den rigtige overnatning" om at være de mest besøgte sider på Rom-guide.dk.

Lige i kølvandet af disse sider kommer "Spisesteder i Rom" efterfulgt af "Kort over Rom" og den omfattende side "Hvad sker hvornår".

Dette viser at Rom-guide.dk benyttes flittigt som planlægningsværktøj, når den kommende rejse til Rom skal arrangeres.

Mange finder Rom-guide.dk via en søgemaskine som f.eks. Google, men mange kommer også ind via et link fra andre sider, der henviser til Rom-guide.dk. Vi siger tak til disse henvisende websteder.

Mængden af besøg, der kommer direkte ved at skrive Rom-guide.dk i adressefeltet er støt stigende, hvilket vi er meget glade for, da det viser at mange vender tilbage. Endelig oplever vi også et stor tilslutning til vor mailliste, hvor vi kan se at besøgstallet stiger betydeligt hver gang der udkommer et nyt nyhedsbrev.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Filmen kan ikke vises

Fare una bella figura

At gøre et godt indtryk er særdeles vigtigt for enhver romer og beskrives på vidunderlig vis af Harry Otto Brunjes i hans film La Bella Figura, som du kan se et lille klip fra her til venstre.

Denne karakteristiske italienske holdning til hvordan man tager sig ud og opfører sig, beskrives også på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor man for at hjælpe danske firmaer, der vil handle med italienerne giver et lille lynkursus under overskriften: "Praktiske oplysninger om Italien og italienerne".

På vor side "Gode råd til turen" har vi en lille top-10 til hvordan man får gode oplevelser i Rom - bl.a. ved at "tilpasse sig" og "falde ind".

Blot alene ved at kikke på påklædningen er det ikke svært at skelne mellem, hvem der er romere og hvem der er turister i gadebilledet.

Vi siger ikke at du skal gå rundt med slips og lysebrune lædersko, men kunne du ikke lade vindjakken, rygsækken og sandalerne blive hjemme i skabet og bruge dette udstyr, når du skal på skovtur.

Mange turister "fare una brutta figura" i romernes øjne, når de iført shorts og sandaler besøger byens kirker eller forlader en butik uden at sige "grazie".

Ved at studere disse førnævnte sider, kan du nemt og hurtigt få hint til, hvordan du, ved at overholde ganske få og enkle spille-regler, får større udbytte af den kommende rejse til Rom.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

L'Egitto a Roma dalla storia al mito


 

Under overskriften "Egypten i Rom fra historie til myte” er der på Castel Sant’Angelo (Engelsborg) en udstilling der linker mellem de magtfulde imperier i Rom og i Egypten.

Der er åbent tirsdag til søndag kl. 9,00 – 19,00 og udstillingen er inkl. entreen til Engelsborg på 5 euro.

Klik på teksten og læs mere om udstillingen. Bemærk også den særdeles fine præsentation med rundgang i hele Castel Sant’Angelo.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Villa Strohl Fern Villa Strohl Fern

Villa Strohl Fern

Sædvanen tro er der om sommeren åbent for besøg i Villa Strohl Fern på Via Madama Letizia ved Borgheseparken.

Villaen er opført i slutningen af 1800 af Alfred Wilhelm Strohl, der opholdt sig i eksil i Rom på grund af den fransk-prøjsiske krig (juli 1870 – maj 1871).

Villaen er åbent for besøg dagligt kl. 9,00 – 22,30 og der arrangeres gratis guidede rundvisninger.

Klik på billederne for nærmere information.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Museo delle Mura

For de der tidligere har været i Rom, og som vil besøge noget andet end de obligatoriske seværdigheder, vil vi anbefale et besøg af Museo delle Mura ude ved Porta San Sebastiano.

Udover den permanente udstilling om bymuren er der frem til den 23. november har en temaudstilling med den kinesiske avantgarde-kunstner Huang Ruii, som ikke er helt uinteressant. Klik her for nærmere information.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Klik for større billede

Ristorante Acquamarina

I sidste nyhedsbrev omtalte vi David Fischers pragtfulde spisested på Østerbro, og selvom vi normalt ikke vil beskæftige os med emner udenfor Rom, kan vi ikke lade være med at give endnu et hint til et godt spisested i København.

Denne gang vil vi pege på den nye Ristorante Acquamarina, der har overtaget lokalerne i Dronningegården, hvor restauranterne Romana og SPQR tidligere havde til huse efter at ”sømandsbossen” flyttede sin danske restaurant til Vester Farimagsgade.

Fredag er fiskedag i Rom – og for den sags skyld i resten af Italien, men på Ristorante Acquamarina står menuen på fisk hele ugen undtagen søndag, hvor spisestedet har lukket.

Med restaurantchef Alessandro Jacoponi i spidsen for et utroligt imødekommende personale, bydes der på kvalitet, som vi kender det fra Ristorante Era Ora, hvorfra stedets køkkenchef John Leslye Toro da også kommer fra.

Man har intet menukort på Ristorante Acquamarina, men en skiftende menu til kr. 450,-

Til den uovertrufne fiskemenu tilbydes en flot ledsagende vinmenu, ligeledes til kr. 450,-  

Dette betyder, at du for 900,- kan læne dig tilbage og blot vente på den ene fantastiske smagsoplevelse efter den anden i de utroligt flotte omgivelser, der danner rammen om Ristorante Acquamarina. 

Du kan besøge Ristorante Acquamarina ved at klikke her.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Manzo Danese

Manzo Danese

Mange besøgende i Rom har sikkert, som Peter Kroll, i første omgang undret sig over, at mange glimrende spisesteder på deres spisekort fremhæver, at deres oksekød er dansk – Manzo Danese. 

Når man så har gjort sig den ulejlighed at smage det, stiger forundringen til vantro, for hvordan i alverden kan man få så fremragende og velsmagende oksekød i Rom og ikke i Danmark?

Og så sent som i april nød redaktøren en grillet oksekotelet på Ristorante Pierluigi ved Campo dei Fiori, der i mørhed og velsmag overstiger alt, hvad der tidligere har passeret hans kritiske gane.

Klik på et af billederne og læs hvad redaktøren fandt ud af.

Manzo Danese
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Annoncer på Rom-guide.dk

 

 

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk