Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for november 2008.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Rejs med Rom-guide.dk

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Givlio Cesare Torna a Roma

Chiostro del Bramante Julius Cæsar

Under overskriften "Julius Cæsar vender tilbage til Rom" viser Chiostro del Bramante i Via della Pace lige bag Piazza Navona en stor temaudstilling om manden, myten og hans gerninger.

Udstillingen løber frem til den 5. april og der er åbent tirsdag – fredag kl. 10,00 – 20,00 og lørdag – søndag kl. 10,00 – 21,00 mod en entre på 10 euro.  

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
 

L'Osteria de Memmo

Rom-guide.dk har besøgt det dejlige spisested L'Osteria de Memmo, der byder på super god mad i unikke omgivelser få minutters gang fra Piazza Navona.

Du kan læse mere om dette spisested ved at klikke her.

 

   
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Inno Nazionale

Inno Nazionale

Det lød som en hel opera, skrev en læser til os, og fortalte at hun ved en festlighed havde hørt alle de tilstedeværende synge en sang med ordene "Italia chiamò"

Vi skrev tilbage til læseren, at det højst sandsynligt var "Il Canto degli Italiani" - den italienske nationalsang, hun havde hørt.

Og da vi ikke havde nogen omtale af den italienske nationalsang her på Rom-guide.dk, gik vi straks i gang med en lille side om emnet.

Sangen omtales ofte som Fratelli d’Italia (Italiens brødre), som er de indledende ord i sangen, der stammer fra tiden omkring Italiens samling.

Teksten er skrevet i Genova i 1847 af den daværende 20-årige studerende og store patriot Goffredo Mameli.

To måneder senere blev der sat musik til teksten af en anden fra Genova, nemlig Michele Novaro.

Klik på billedet af Il Tricolore og læs mere.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Jazzfestival 2008

Metasax

Igen i år er der jazzfestival i Rom i november.

Festivalen løber af stablen fra den 4. til den 30. november og står i saxofonens tegn.

Har du lyst til at lytte til noget god jazz er det bare med at tage ud til Auditorium Parco della Musica.

Klik på billedet af saxofonerne, der er logo for årets festival og læs mere i det store program.

Eller klik på billedet herunder og besøg hjemmesiden for selve Auditorium Parco della Musica, hvor der er mange tilbud og en spændende præsentation af selve stedet.

Auditorium Parco della Musica

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Ospitando...Apollo di Mantua

Picasso Arlecchino 1917 – 1937
Ospitando...Apollo di Mantua Picasso Arlecchino 1917 – 1937

Værtskab... Apollon fra Mantua.

I rækken af løbende udveksling og værtskab for antikke mesterværker mellem de italienske museer er der nu åbnet en udstilling omkring den fremragende marmorstatue af Apollon der normalt har til huse i Palazzo Ducale i Mantua. 

Statuen der er af et usædvanligt mesterskab og meget velbevaret stammer fra det andet århundrede under Kejser Hadrian, og indgår nu i passende rammer blandt de mange øvrige og samtidige mesterværker som De kapitolinske Museer huser. 

Som en modydelse til museet i Mantua har De kapitolinske Museer udlånt bronzestatuen af ”Camillus” der nu i samme periode indgår i en udstilling i Pallazzo Ducale i Mantua, der så omfatter den norditalienske renæssancekunstner, Pier Jacopo Alari Bonacolsis samlede værker.

Udstillingen løber frem til 6. januar 2009 og kan ses på De kapitolinske Museer – Palazzo dei Conservatori, der har åbent tirsdag - søndag kl. 9,00 - 20,00

Entre: 8 euro, reduceret 6 euro. Billet giver fuld adgang til de faste museer inkl. ovenstående og øvrige særskilte udstillinger.

Picasso ”Harlekin” 1917 – 1937

Stor og retrospektiv udstilling af Picassoværker fra perioden 1817-37, udlånt fra museerne Centre Pompidou i Paris og Museo Picasso i Barcelona.

Udstillingen omfatter oliebilleder, stik og tegninger fra en periode, hvor Picasso gør sig fri af sine tidligere stringente perioder, den rosa, den afrikanske, den kubistiske og den blå periode.

Udstillingen viser hvorledes Picasso begynder at veksle mellem flere stilarter – fra det klassiske til det rent abstrakte - og går på opdagelse i et meget frit kompositorisk og fantasifuldt farve- univers.

Udstillingen løber frem til 8. februar 2009 og kan ses på Complesso del Vittoriano – Piazza Venezia.

Via San Pietro in Carcere (indgang fra venstre side af det store nationalmonument)

Udstillingen har åbent mandag - torsdag kl. 9,30 – 19,30, fredag – lørdag kl. 9,30 – 23,00 og søndag kl. 9,00 – 20,30

Entre: 10 euro, reduceret 7,5 euro. 

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Parco Regionale dell’Appia Antica

Parco Regionale dell’Appia Antica

Gå eller kør på opdagelse på og omkring Via Appia Antica.

Via Appia, også kaldet Regina Viarum, Vejenes Dronning, er den bedst bevarede oldtidsvej fra det antikke Rom. 

Vejen der stadig har sin originale belægning og er kantet af mange gravmonu- menter, hvoraf mange er meget velbevarede, og af mere eller mindre velbevarede rester af imponerende antikke bygninger og anlæg såsom Maxentius Cirkus, Cecilia Metallas borgagtige gravmæle, Quintiliernes villa samt de imponerende rester af kejser Claudius akvædukt.

Derudover er der mulighed for at besøge 2 interessante og gamle kirker, San Sebastiano og Domine Quo Vadis, samt 2 af de mere betydningsfulde katakombe- anlæg: San Sebastiano og San Callisto. 

For at bevare vejen og det omgivende landskab har man omdannet det til et fredet område under navnet: Parco Regionale dell’Appia Antica.

Man kan nu komme hurtigt ud til Via Appia med den såkaldte Archeobus der afgår 4 gange om formiddagen og 4 gange om eftermiddagen fra Termini-banegården og med mellemstop på bl.a. Piazza Venezia, Colosseo og Circo Massimo. Billetter kan købes på bussen. Yderligere info kan ses her.

Vel fremme er der muligheder både for guidede ture (på engelsk) for grupper på mindst 12 personer, diverse særarrangementer, cykelleje, hvor man kan gå eller cykle på en række afmærkede ruter til hvilke der udleveres instruktive kort.

Arrangementerne omfatter også mulighed for studier af områdets spændende dyre- og planteliv, herunder svampeekspeditioner m.m.

Yderligere info om Archeobus, kombibilletter, billetpriser, rabatmuligheder, de guidede ture, de afmærkede ruter, lokale spisesteder samt mulighederne for lokal cykelleje kan ses på hjemmesiden for Parco Regionale dell'Appia Antica, som du kommer til ved et klik på et af billederne til venstre.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Grande moschea di Roma

Grande moschea di Roma

Måske er det ikke det første man besøger under et ophold i Rom, og den ligger da heller ikke lige i centrum, så man slår et smut forbi efter et besøg i Peterskirken.

Men ude på Viale della Moschea 85 ligger Europas største moske – lidt afsides fra Rom efter et paveligt dekret, der kun tillod opførelsen, hvis bygningen var ude af syne fra Peterskirken.

Den store moské i Rom stod færdig i slutningen af 90’erne og er tegnet af arkitekterne Portoghesi og Gigliotti.

Er du anden eller tredjegangs besøgende i Rom og således har overstået de traditionelle seværdigheder var det måske på sin plads at lægge vejen forbi Viale della Moschea 85 og stifte nærmere bekendtskab med dette imponerende bygningsværk, som ikke ret mange Rom-rejsende kan skrive hjem om.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Francescano dei Padri Capuccini

Et af de stadigt tilbagevendende spørgsmål fra læserne her på siden er, om det har sin rigtighed, at der findes en kirke i Rom, hvor hele krypten er udsmykket med menneskeskeletter.

Læserne har hørt om denne makabre form for udsmykning og spørger efter adressen, som vi hver gang venligt oplyser som: 

Santa Maria della Concezione på Via Veneto 27.

I kirkens krypt findes der rigtigt nok en samling af ca. 4.000 afdøde munke, der er brugt som dekorationer – både i små stykker og i hel figur. 

De er opstillet i deres kutter, og det er bestemt ikke et sted for folk med svage sjæle. Klik på billedet og læs mere - hvis du tør. 

Francescano dei Padri Capuccini

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Silvio Berlusconi og Mariano Apicella

Niente politica, solo canzoni d' amore presto il nuovo cd Apicella-Berlusconi

Silvio Berlusconi e Mariano Apicella stanno progettando un nuovo cd, kunne man forleden læse i den italienske avis Repubblica.

Den italienske premierminister, er for anden gang i færd med at få udgivet en samling kærlighedssange på cd, der skal være klar til julehandlen.

Silvio Berlusconi, der netop er rundet de 72 år, har på ny slået sig sammen med sangeren Mariano Apicella, der skal fremføre hans kærlighedssange, selvom han faktisk selv kunne gøre det med en fortid som sanger på et krydstogtsskib i sine yngre dage.

Vi omtalte Silvio Berlusconis første cd her på Rom-guide.dk, hvor du også kan finde link til køb af den gamle cd, og hvor den nye også vil kunne erhverves til sin tid.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Accademia di Francia a Roma

Accademia di Francia a Roma

På Accademia di Francia a Roma i Villa Medici på Viale Trinità dei Monti - ovenfor den Spanske Trappe og til venstre - er der frem til den 30. november en stor foto-udstilling.

Under overskriften ”Sort og hvidt” vises der mere end 60 billeder.

Udstillingen er åbent alle dage undtagen mandag) kl. 11,00 – 19,00.

Udover selve udstillingen er det også interessant i sig selv blot at besøge Villa Medici, der huser Det Franske Akademi i Rom.

Ved et klik på et af billederne kommer du til Accademia di Francia a Roma’s hjemmeside, der er på fransk og italiensk.

Accademia di Francia a Roma

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Paivi er en stjerne

Paivi er en stjerne

Siden vi for et par år siden begyndte at henvise til Paivi, der er autoriseret guide i Rom, har rigtig mange af vore læsere på Rom-guide.dk benyttet hende under et besøg i Rom.

Paivi har guidet ved besøg i Peterskirken, Colosseum gennem centrum og henvist til spisesteder og meget mere.

Vi har fået mange gode tilbagemeldinger fra læserne og bringer disse på siden om Paivi, som du kommer til ved at klikke på billedet af hende.

Har du også lyst til at have din egen guide på en kommende tur til Rom, kan vi - ligesom de mange læsere - varmt anbefale Paivi.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Luciano Pavarotti

L’uomo che emozionò il mondo

Under overskriften "Luciano Pavarotti. Manden der bevægede verden" vil Complesso Monumentale del Vittoriano stå i Pavarottis tegn.

Her godt et år efter tenorens død arrangeres der en stor mindeudstilling, der senere vil blive vist andre steder i Italien.

Udstillingen byder på fotografier og videoklip ligesom bogen "Pavarotti og Boheme" sælges i et begrænset oplag.

Udstillingen løber frem til den 10. december 2008.

Der er gratis adgang til udstillingen og åbent fra mandag til torsdag kl. 9,30 – 19,30, fredag og lørdag kl. 9,30 – 23,30 og søndag kl. 9,30 – 20,30

Man finder indgangen til Complesso ved at gå venstre om det store Vittorio Emanuele monument fra Piazza Venezia.

Oplev Pavarotti i hans "signaturnummer" Nessun Dorma, ved et klik her.

Luciano Pavarotti
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Rai

Rai

På tv-stationen Rai er kvaliteten af de enkelte udsendelser, der bliver vist på nettet, nu så god, at den kan ses i fuld skærm - fuldstændig som hvis man sad i stuen i Italien og så fjernsyn.

Ved at klikke på billedet kommer du til hovedsiden hos Rai, og har du lyst til at se hvad der blev bragt i de seneste udsendelser klikker du blot på den kanal du vil have vist en udsendelse fra.

Du kan se den seneste tv-avis, en af de traditionelle og typiske italienske udsendelser med underholdning eller hvordan det går i sportens verden.

Er du interesseret i at se lokal-tv fra Rom, skal du klikke på "TG R" og herefter vælge Lazio, så kommer du til lokalstationen, der viser de seneste nyheder fra Rom.

Rai er suveræn på nettet og har også mange udsendelser som du kan downloade. Du kan også se hele film, der tidligere er blevet vist -  blandt andet flere afsnit af den populære serie med Montalbano.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Apartament Colosseo

 

Postkort fra Rom

Har du lyst til at fortælle en ven om Rom-guide.dk, har du muligheden her!

Postkort fra Rom

På siden "Send et postkort" kan du sende en hilsen fra Rom med et flot billede og samtidig gøre opmærksom på Rom-guide.dk.

Alessandras lejlighed

Skal du til Rom og kunne du tænke dig "din helt egen lejlighed" i stedet for det sædvanlige lille og trange hotelværelse, kan vi anbefale dig at klikke på disse billeder fra vores søde veninde Alessandras dejlige lejlighed i det centrale Rom nær Colosseum, som hun udlejer til læserne på Rom-guide.dk.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Søg på Rom-guide.dk

Søg og du skal finde .....

Sammen med index-siden (vort "sitemap") udgør søgefunktionen de absolut mest populære sider på Rom-guide.dk.

Ved hjælp af søgefunktionen kan man hurtigt finde frem til enkeltsider på Rom-guide.dk omhandlende lige netop det emne, som man gerne vil have information om. Klik på "knappen" og tag et hurtigt søg.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Annoncer på Rom-guide.dk

 

 

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk