Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for september 2008.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Flodfontænen på Piazza Navona er under omfattende restaurering

Flodfontænen på Piazza Navona er under omfattende restaurering

Midterfontænen på Piazza Navona, Fontana dei Quattro Fiumi, Flodernes fontæne vil de nærmeste år gennemgå en omfattende restaurering og renovering.

På en klippeformet fod af travertinerblokke er 4 kolossale og allegoriske marmorstatuer placeret, hver repræsenterende en af de daværende 4 kendte verdensfloder: Donau, Nilen, Ganges og Rio de La Plata. 

Klippen danner på toppen basis for en obelisk, der på siden er beklædt med pave Innocens X våbenskjold og på toppen af en due, symbolet for pavens Pamphilj-familie.

Flodfigurerne er omgivet af dyre- og plantefigurer, dels let genkendelige, dels i mere ukendt eksotisk form, som datiden nu forestillede sig dem i fjerne og ukendte egne.

Fontænen er nu så skadet af tidens tand, vind og vejr, forurening og vandudsivning, at det italienske kulturministerium i samarbejde med Roms Kommune og forskellige, også udenlandske, samarbejdspartnere, har iværksat en fuldstændig og gennemgribende  rednings- aktion, som du kan læse mere om ved at klikke på billedet her til venstre.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Rom-guide.dk gentager den store succes med hele fire rejser i 2009

Rejs med Rom-guide.dk

I samarbejde med Ans Rejser tilbyder Rom-guide.dk hele 4 nye kvalitetsrejser til Rom i 2009. Vi skal naturligvis rejser med fly og bo på hotel lige midt i centrum af Rom. Klik på billedet og læs mere om rejserne. Da der er få pladser anbefales hurtig tilmelding.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Vejviser til 2 absolut gode spisesteder i centrum på Rom-guide.dk

Da Francesco

Spisestederne er nu opdateret med hele 2 nye restauranter.

Til højre kan du kikke ind på Le Maschere og til venstre viser vi vej til Da Francesco.

Det er begge steder i det "fornuftige" pris- niveau, uden at det af den grund går ud over kvaliteten.

Klik på billederne og læs mere.

Le Maschere

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

L’invenzione dei Fori Imperiali – Demolizioni e scavi: 1924-1940

Klik for flere billeder fra udstillingens katalog

Opdagelsen af de kejserlige fora – nedrivning og udgravninger i årene 1924 - 1940

De store forandringer der under fascismen skete i det romerske bylandskab gav Mussolini tilnavnet ”manden med hakken” – og nedrivningen af de gamle middelalderkvarterer mellem Piazza Venezia og Colosseum, afdækningen af de antikke kejserlige fora og anlæggelsen af paradegaden Via dei Fori Imperiali er temaet for denne meget interessante og illustrative udstilling der omfatter et repræsentativt udsnit af periodens fotografier og malerier samt fund fra udgravningerne.

Malerierne og fotografierne viser på bedste vis en by under forandring fra det ældre nostalgiske Rom frem mod fascismens sterile drøm om at virkeliggøre et nyt Rom, et nyt imperium i samklang med og i miniformat en påstået fortsættelse af antikkens Imperium Romanum.

Blandt de enkeltfund der blev gjort under nedrivningen af de gamle middelkvarterer og afdækningen af de kejserlige fora skal nævnes en århundredgammel skjult og meget værdifuld møntskat der i dag er et hovedfund i De capitolinske Museers Mønt og Medaljesamling. Også en meget fin marmorstatue af Julius Caesar blev fundet ved afdækningen af hans forum.

Der følger et meget fint katalog med udstillingen, og derudover har man mulighed for, men til en noget pebret pris, i museets kiosk at erhverve en pragtbog med en komplet samling af de næsten 7000 fotografier der blev taget under nedrivnings- og udgravningsarbejdet: Fori Imperiali Demolizioni e scavi. Fotografie 1924-1940, (Electa Milano, 2007).  

Udstillingen løber frem til den 23. november og kan ses på Musei Capitolini – Palazzo Caffarelli-Clementino, Piazza del Campidoglio 1.

Åbent: Tirsdag – søndag kl. 9,00 – 20,00. 

Entre: 8 euro (reduceret 6 euro) der gælder både til udstillingen og De kapitolinske Museer. Udstillingen alene: 4,50 euro (reduceret 2,50 euro). 

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Spørg Rom-guide.dk

Spørg Rom-guide.dk

Vi har på Rom-guide.dk efterhånden besvaret et utal af spørgsmål fra læserne.

På vor side, hvor man kan sende spørgsmål, har vi listet mange af de spørgsmål, som vi har besvaret gennem tiden.

Dette for at andre måske ad den vej kan finde et svar og for at vi ikke får de samme spørgsmål flere gange.

Der er udover mange gode emner også en del underholdende spørgsmål, så det er bestemt værd at besøge denne side, som du finder ved at klikke på spørgsmålstegnet.

Har du et spørgsmål, som vi kan hjælpe med, hører vi meget gerne fra dig via det link, som du finder på siden med tidligere besvarede spørgsmål.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Underholdning i september

Madonna Queen Stumfilm

Madonna går på scenen på Stadio Olimpico lørdag den 6. september og fredag den 26. september gælder det Queen med Paul Rodgers på Palalottomatica og er man til lidt mere stille underholdning er der stumfilm 14. - 16. september ved Engelsborg. 

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

15ª Quadriennale d'arte di Roma

15ª Quadriennale d'arte di Roma

Den 15. kunst-quadrinale i Rom.

100 kunstnere viser i hvilken retning moderne italiensk kunst bevæger sig. Med en hyldest til Luciano Fabro

Hver 4. år afholdes denne tematiske udstilling, nu i sin 15. udgave. 

Udstillingen har altid været et ”barometer” for den nyeste italienske kunstscene, og de 100 kunstnere der her er repræsenteret er alle unge, lovende og på vej frem. 

Udstillingen omfatter tegninger, malerier, skulptur, fotografi, video og tidens så populære installationer, ligesom den er en hyldest til den nyligt afdøde italienske billedhugger, Luciano Fabro.

Udstillingen løber frem til d. 14. september og kan ses på Palazzo delle Esposizioni, Via Nazionale 194.

Åbent: Søndag – torsdag kl. 11,00 – 21,00 og fredag – lørdag kl. 11,00 – 23,00

Entre: 9 euro (reduceret 6,50) 

Klik på billedet for at besøge udstillingens hjemmeside, hvor dette billede er hentet.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Notti Romane i Teatro di Marcello

Roma sparita

Notti Romane i Teatro di Marcello Roma sparita

De romerske nætter fortsætter indtil den 28. september i Teatro di Marcello. De meget smukke og stemningsfulde omgivelser danner baggrund for en lang række koncerter, som du kan læse mere om ved at klikke på billedet.

 

Frem til den 7. september er en flot udstilling af akvareller af Ettore Roesler Franz med motiver fra det nu forsvundne Rom i Museo di Roma in Trastevere på Piazza S. Egidio i Trastevere. Besøg udstillingen ved at klikke på billedet.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Annoncer på Rom-guide.dk

 

 

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk