Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for november 2009.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Siden sidst:

Da Francesco

Jazzfestival

Le statue parlanti

Musica e Arte Sacra

Roma Christiana

Roma Pass

Andre nyhedsbreve:

Forrige nyhedsbrev

Næste nyhedsbrev

Oversigt

Hvad sker hvornår:

Begivenheder

Indhold på Rom-guide:

Hovedsiden

Index (a - z)

Kontakt til Rom-guide.dk

Allarme rosso!

"Da Francesco er nu lukket og der er papir for alle vinduer", skrev en læser til os.

Det viste sig heldigvis at være falsk alarm, og at der kun er lukket for istandsættelse indtil Da Francesco åbner igen midt i november (O Dio - Grazie).

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

La Sofitta sotto i Portici

Antikvitetsmarked under arkaderne  

Under arkaderne på kanten rundt om Piazza Augusto Imperatore holdes der 2 gange om måneden et interessant marked, hvor over 100 stader dækker både rene antikviteter, attraktive samlerobjekter og mere loppemarkedsagtige tilbud.

Markedet strækker sig rundt om Augustus Mausoleum, og er centralt beliggende lige sydvest for Piazza del Popolo og holder åbent fra kl. 09:00 til solnedgang.

Datoer i november er søndag den. 1. og 15. november og i de kommende måneder på følgende datoer: Den 6. og 20. december – og i 2010 den 3. og 17. januar og den 7. og 21. februar.

Hele komplekset af bygninger der omgiver Piazza Augusto Imperatore er et af de mest gennemførte eksempler på arkitektur fra Mussolini-tiden og fascismens drøm om at bygge ”et nyt imperialt Rom”.

Mere nutidigt, og hvis man har fået den gode appetit blandt markedsstaderne, kan et besøg på ”Gusto” i nr. 9 anbefales.

Stedet rummer både en virkelig god restaurant, et pizzeria, en vinbar og en velassorteret boghandel. Søndag, og altså på markedsdage, serverer Gusto en fremragende brunch, der er et tilløbsstykke blandt lækkersultne romere.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Festival internazionale di Musica e Arte Sacra

Festival internazionale di Musica e Arte Sacra

Den internationale musikfestival for hellig kunst 18 – 22. november

Her har man mulighed for samtidig at nyde herlig arkitektur med fin klassisk musik. Arrangementerne finder sted i flere af de mest spektakulære kirker i Rom.

Programmet omfatter blandt andet:

Højmesse i Peterskirken med korsang.

Stor kor- og orkesterkoncert i Laterankirken.

Flere koncerter for orgel og kor i S. Ignazio og sammesteds festligholdelse af 200 årsdagen for Mendelsohn-Bartholdys fødsel med orgelpræludier og sonater for orgel, kor og orkester.

Oratorium for kor og orkester i S. Paolo fuori Le Mura

Og sidst men ikke mindst:

Koncert med oktet fra Wienerfilarmonikerne der spiller musik af Mozart og Schubert i Basilica di S. Maria Maggiore.

Det komplette program kan ses ved at klikke på billedet.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Roma JazzFestival

Roma JazzFestival

Jazzfestival i Rom 8 – 30. november  

Rom Jazz Festival bringer en lang række internationale kunstnere til byen. Koncerterne afholdes i det store musikkompleks Auditorium Parco della Musica, der er beliggende i det nordlige Rom.

2009-udgaven fokuserer på de mange uafhængige nationale og internationale Jazz-labels, der har holdt jazzen levende, eksperimenterende og kreativ uden for de store pladeselskaber, hvor jazzen i ”den store hitmaskine” de sidste mange år har ført en tilværelse som stedbarn.

Programmet omfatter bl.a.:

Stefano Bollani Trio - Sonny Rollins Quintet - Brad Mehldau Trio – So What Band – Diana Krall Trio – Downtown Trio – Nicola Conte Combo – Antonio Placer Trio - David Murray Black Saint Quartet.

Det komplette program ses ved et klik på logoet, hvor der også er gode toner at lytte til.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Michelangelo - Architetto a Roma   

Michelangelo - Architetto a Roma  

Michelangelo – En arkitekt i Rom

En fuldstændig unik udstilling der viser et storslået udvalg af Michelangelos arbejdstegninger og kunstneriske overvejelser i forbindelse med de bygningsværker som den store kunstner skabte i Rom:

Piazza del Campidoglio, Palazzo Farnese, Peterskirken, Santa Maria degli Angeli, Sforza-kapellet, Porta Pia for nu blot at nævne et lille udvalg af mesterens arbejder.

Udstillingen rummer 105 emner, tematisk opdelt, der tegner en skarp kunstnerisk men også personlig profil af arkitekten og kunstneren Michelangelo gennem de to perioder, hvor han boede i Rom, fra 1505 til 1516 og fra 1534 til sin død i 1564.

Hjertet i udstillingen er en ekstraordinær gruppe på over 30 signerede tegninger, der ejes af Casa Buonarroti i Firenze, hvis bidrag også omfatter værdifulde breve samt to portrætter af Michelangelo. 

Derudover rummer udstillingen vidunderlige detailtegninger, gamle billeder, modeller, bøger samt andre originale dokumenter, som er udlånt af vigtige italienske samlinger.

Blandt de bidragende institutioner kan ud over Casa Buonarroti nævnes De capitolinske Museer, Museo di Roma, Accademia Nazionale di San Luca, Palazzo Venezia, Accademia dei Lincei, Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze, Uffizierne, Centro Internazionale di Studi di Architettura Andrea, Palladio i Vicenza samt Fabbrica di San Pietro i Vatikanstaten, som bidrager med den indtil nu ikke-offentliggjorte autograf af Michelangelo, som for nylig er blevet opdaget på tromlen under kuplen på Peterskirken.

Udstillingen løber frem til 7. februar 2010 og kan ses på Musei Capitolini, Piazza del Campidoglio, hvor der er åbent tirsdag - søndag 10,00 – 20,00 

Entre: Til udstillingen alene 6 euro, reduceret 4 euro. Udstilling + De capitolinske Museer 9 euro, reduceret 7 euro.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Da Albino il Sardo all’angoletto

Albino har valgt at sælge sin restaurant og gå på pension, og dermed er Rom nu blevet en vidunderlig madhule fattigere.

Mange læsere af bogen "Spisesteder i Rom" har krydset den trafikerede Viale di Trastevere og besøgt Albino på hans lille hyggelige spisested i Via delle Lucce for at få god mad, som mor lavede den hjemme på Sardinien.

Albino Mariolu kom fra Sardinien i begyndelsen af 50'erne og skabte dette helt unikke spisested, som nu desværre er gået over i historien.

Stedet er - som det er set andre steder - overtaget af nogle "unge, friske folk", der har malet det hele hvidt. Sjælen og den gode mad fra Sardinien er forsvundet, og på rettelsesbladet har forfatteren skrevet "stedet har fået nye ejere og anbefales ikke længere".

Men på Rom-guide.dk anbefaler vi en række andre gode spisesteder, blandt andet Ristorante Alle Fratte di Trastevere og Ristorante Fabrizio (i samme område) som om du kan læse om ved at klikke her.

Du kan købe bogen "Spisesteder i Rom" ved at klikke her.

Og har du allerede bogen kan du hente rettelsesbladet til bogen ved at klikke her.

Da Albino il Sardo all’angoletto
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

annonce

annonce
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Roma Cristiana

Roma Cristiana

Vi har tidligere omtalt den gule bus Roma Christiana, der kører mellem Termini og Peterskirken og undervejs gør holdt ved de største seværdigheder - primært nogle af de mest spektakulære kirker i Rom.

Det er nu muligt at købe et kort, der ud over den gule bus, også dækker den øvrige transport i Rom: Bus, metro, sporvogn og toget til Ostia, ligesom man kan få kort, der inkludere besøg på Vatikanmuseerne.

Kortet findes i disse udgaver:

En-dags-kort til 19 euro (børn under 10 år gratis)

Tre-dages-kort til 25 euro (børn under 10 år gratis)

En-dags-kort + Vatikanmuseerne til 39 euro (børn fra 6-12 år 19 euro)

Tre-dages-kort + Vatikanmuseerne til 49 euro (børn fra 6-12 år 19 euro)

Derudover er der også mulighed for at købe en ”specialpakke” for 195 euro der omfatter: 2 hotelovernatninger for 2 voksne / 2 børn + 2 x 3 dages Vatican and Rome cards + guidet tur i Peterskirken. Læs mere ved at klikke på billedet af den gule bus.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Besøg også Rom-guide.dk på facebook og YouTube

På Rom-guide.dk har har vi oploadet en række videoer på "YouTube", ligesom vi nu også har en side på den populære "facebook", hvor man kan tilmelde sig som ven.

Besøg disse sider ved at klikke på logoerne her til højre, men bemærk, at du skal tilmelde dig "facebook" for at se hele denne side.

facebook

YouTube

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Le statue parlanti

Le statue parlanti

Restaurering af ”De talende Statuer”

Siden den 4. august ”taler” Abbed Luigi igen på Piazza Vidoni, lige til venstre for kirken S. Andrea della Valle på Corso Vittorio Emanuele. Han er en af de berømte ”Talende statuer” i Rom, sammen med de mere berømte: Pasquino, Facchino, Madama Lucrezia, Babuino og Marforio.

Disse figurer repræsenterede, i form af påklæbede vers, satiriske eller humoristiske tegninger og saftige kommentarer, den folkelige utilfredshed under den enevældige pavelige censur og korruptionen og nepotismen hos den herskende klasse. Men også i dag ser man spydige kommentarer, nu især til Berlusconi og hans mere alternative måde at føre italiensk politik på.
Det er takket være organisationen af beboere i det historiske centrum, Associazione Abitanti Centro Storico, Rådet for kulturpolitik, Assessorato alle Politiche Culturali og Roms kommunale kulturelle myndighed, Sovrintendenza ai Beni culturali del Comune di Roma, at statuerne nu omfattes af en omfattende restaurering.

Abbed Luigis restaurering er en del af et større projekt, som også vil omfatte de øvrige talende statuer i løbet af de næste par måneder. Arbejdet på Madame Lucrezia og Facchino er allerede begyndt.

Og i disse virtuelle tider er de talende statuer selvfølgelig også kommet i en netudgave, hvor folkets stemme nu er flyttet fra gaderne og ud i cyberspace. Dette nye folkelige forum kan du besøge ved at klikke på billedet.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
RomaPass

Roma Special Pass

For kun 15 euro, i stedet for de sædvanlige € 23 for en standard Roma Pass, har Commune di Roma nu introduceret et særligt kort.

Det giver gratis adgang til enten De kapitolinske Museer eller Centrale Montemartini (videnskab og klassisk skulptur) eller Museum Ara Pacis (Augustus Fredsalter) lørdag aften.

Søndag formiddag kan man så også besøge Colosseum og Forum Romanum gratis.  

Kortet kan kun købes et af disse tre steder:

Turistinformationene i Fiumicino lufthavnen, på Termini Hovedbanegården eller i Castel Sant’Angelo. Klik på billedet og læs mere om det almindelige RomaPass.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Piazza Navona

Piazza Navona

Her til sidst i nyhedsbrevet kan vi ikke lade være med lige at gøre opmærksom på, at det faktisk er nu allerede i denne måned (den 26. november) at julemarkedet på Piazza Navona åbner.

Men julen og hvad dertil hører, lader vi pænt vente til næste nyhedsbrev, idet vi dog lige kommer med følgende link til tidligere julesider:

Midnatsmesse

Befana flyver igen

Rødt ikke kun til jul

Åbningstider i julen

Årstiderne i Rom

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Annoncer på Rom-guide.dk

 

 

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk