Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for september 2009.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Endeligt er det overstået .... 

Ja, undskyld dette ordvalg, men sommeren i Rom har i år været ualmindelig varm.

I Rom er vi vant til at termometeret om sommeren viser mere end 30 grader. Det er til at leve med. Men når der samtidig - som i år - er en luftfugtighed på mere end 80, er det svært at være menneske.

Uagtet disse ulidelige arbejdsvilkår, har fyren på billedet troligt stået på Piazza Navona hver dag og "passet sit job" til glæde for turisterne og naturligvis sin egen pengepung.

Han har sommeren igennem ageret "fastfrossen løber", hvis eneste bevægelse er et hævet øjenbryn, når en mønt rammer indsamlingsbakken.

En mageløs bedrift, der fortjener en placering øverst i nyhedsbrevet her på Rom-guide.dk.

Nu er sommeren "overstået" og da september og oktober - traditionen tro - er de store besøgsmåneder for danske turister indeholder dette nyhedsbrev nogle gode forslag til romerske ferieaktiviteter og hint til et af de bedste hoteller i det centrale Rom.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Estate Romana

Estate Romana 2009

Er du i Rom i september er der fortsat mange ting på programmet i Estate Romana, så klik på på logoet her til venstre og se programmet for Roms store sommerunderholdning.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

La Luna sul Colosseo

La Luna sul Colosseo

Frem til den 29. september er der åbent for besøg af Colosseum i måneskær.

For 15 euro kan man komme på en guidet tur gemmen det smukt oplyste bygningsvært, og er det noget for dig, kan du læse mere ved at klikke på billedet.

Også andre seværdigheder har åbent sent her i eftersommeren. 

Fra den 4. september og frem til slutningen af oktober har man om fredagen åbent til kl. 22,00 i Vatikanmuseet og om lørdagen er der åbent til kl. 22,00 i museerne på Campidoglio.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Alessandras lejlighed i Rom

Lejlighed i Rom

Hvorfor bo på et hotelværelse på 15 kvm., når du til samme pris kan få din egen lejlighed?

Billederne her er fra vor søde veninde Alessandras lejlghed ved Colosseum, som hun lejer ud på ugebasis.

Men den er kun en af mange gode alternativer til det lille hotelværelse:

* Alessandras lejlighed

* Andre lejligheder i Rom

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Time-elevator - en rejse gennem tiden

Padri Capuccini
Time-elevator Padri Capuccini

Er du til action og har du mod på en halv times flyvetur gennem Roms historie, skulle du klikke på billedet og tage en tur med Time-elevator.

På det seneste har vi fået mange spørgsmål om dette sted, så her linker vi igen til munkene.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

annonce

annonce
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Besøg også Rom-guide.dk på facebook og YouTube

På Rom-guide.dk har har vi oploadet en række videoer på "YouTube", ligesom vi nu også har en side på den populære "facebook", hvor man kan tilmelde sig som ven.

Besøg disse sider ved at klikke på logoerne her til højre, men bemærk, at du skal tilmelde dig "facebook" for at se hele denne side.

facebook

YouTube

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Proibizione

Det har aldrig været god tone blandt romerne, at drikke på åben gade, og tidligere så man det stort set aldrig. Igennem de senere år har man dog i stadig stigende og uskøn grad set den åbenlyse "feriedrukkultur", der trives blandt dele af ungdommen, brede sig også til Roms mange større og mindre pladser - og især på Campo dei Fiori sidst på ugen, hvor mange unge står og hælder hele flasker øl, vin eller spiritus i sig, medens lige så mange mobiltelefoner "flasher" og harddisker" mindet om en dejlig drukaften i Rom.

Dette vil man nu fra myndighedernes side have sat en stopper for og der er indført et bødekrav på 50 euro (375 kr.) for at drikke på offentlig gade (alle andre steder end på barer og restauranter). Foreløbig er bødekravet kun indført frem til den 20. september 2009, hvorefter man vil evaluere, om det skal indføres permanent.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Via del Boschetto

Erindringsbilleder fra et næsten forsvundet Rom

Via del Boschetto. ”Lille skovgade” ligger i det ærkeromerske kvarter Monti, som en parallelvej til Via dei Serpenti fra Via Nazionale og ned mod området ved Colosseum. Navnet har gaden fået efter den lille skov som kardinal Gonzaga lod plante i området i 1700-tallet. Skoven og vejene kan ses på Giambattista Nollis berømte kort over Rom fra 1743.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med gaden var i 1967, hvor jeg som ung studerende i 3 måneder var indlogeret på det daværende Hotel Union.  

Hotellet blev drevet af en signore Fontanello, der lignede Mussolini på en prik. Indadtil og på tomandshånd var han som hotelvært elskeligheden og elskværdigheden selv, udadtil, og som gadens selvbestaltede ”Capo”, optrådte han som om han VAR Mussolini. 

Pilskaldet og med fremskudt hage blev ordrer udstedt med løs hånd til alt og alle, skideballer ligeså. Den eneste, der lod hånt om hans direktiver var ”Charles Aznavour”, Pierino, der havde en forbavsende lighed med den franske chanteur, og som drev et åbent bilværksted i en port og ude på gaden skråt over for hotellet.

Læs mere ved at klikke på billedet fra gaden i Monti.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Annoncer på Rom-guide.dk

 

 

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk