Til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev for november 2010.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere.

Hver måned udsender vi nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Derby della Capitale 

Siden sidst:

Jazzfestival

Derby della Capitale

Roma Pass

Andre nyhedsbreve:

Forrige nyhedsbrev

Næste nyhedsbrev

Oversigt

Hvad sker hvornår:

Begivenheder

Indhold på Rom-guide:

Hovedsiden

Index (a - z)

Kontakt til Rom-guide.dk

Derby della Capitale 

Så varmes der op til denne sæsons første møde mellem de evige rivaler i Rom om hvem der har ”håneretten”, i hvert fald frem til forårets næste møde, mellem de 2 traditionsrige klubber og deres evige rivalitet.

AS Roma – SS Lazio - Derby della Capitale Stadio Olimpico den 7. november kl. 15,00.  Vil du vide mere om historien bag AS Roma og SS Lazio, så klik overskriften. Og er du til endnu mere fodbold på topplan, så møder AS Roma i Champions League Bayern München den 23. november, også på Stadio Olimpico.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

EasyRome

EasyRome

En ny og praktisk turistfolder.

En ny og praktisk turistfolder (36 sider i A5-format) tilbydes nu rejsende til Rom. 

Folderen indeholder alle de praktiske oplysninger en Rombesøgende kan få brug for om eksempelvis transportformer, priser, åbningstider m.m.

Folderen er gratis og udleveres fra de såkaldte P.I.T. pavilloner (Turistinformation) der findes over hele byen, men mest praktisk kan afhentes i lufthavnene og på Termini banegården.

Folderen kan også downloades i Pdf-format i italiensk eller engelsk udgave på Roms officielle turistside, som du finder ved at klikke på folderen her til venstre.

Billige flybilletter!

Lige nu vrimler det med billige flybilletter til Rom.

Lige nu er bl.a. Cimber-Sterling ude med utroligt billige billetter til Rom. 

Og når dette sker følger de øvrige selskaber typisk efter. 

Så måske var det noget med en lille ekstra tur til Rom her inden jul?

Klik her og besøg vor side med hint til billige flybilletter.

Og klik her for hjælp til at finde den helt rigtige overnatning.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

La dolce Vita – stjerner og berømtheder i 50’erne

Frem til 14. november kan man nå at opleve en udstilling om de store italienske og internationale stjerner og berømtheder der dannede en helt særlig ”celebrity-koloni” i Rom og som blev udødeliggjort i Fellinis berømte film, som har givet udstillingen navn.

Udstillingen omfatter over 100 unikke fotos fra perioden samt mange spektakulære magasin-forsider fra perioden.

Mercati di Traiano (Trajans handelshus) - Via 4 Novembre

Tirsdag – søndag kl. 9,00 – 19,00

Entre 9 euro, 7 euro for unge under 18 og gratis for EU-borgere over 65.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

1861 – Genforeningens malere

I anledning af 150-året for Italiens genforening kan man frem til 16. januar 2011 opleve en spændende udstilling om hvordan italienske malere gav udtryk for denne nationale samling i perioden fra 1859 – 1861 (Rom blev først det genforenede Italiens hovedstad i 1871).

Udstillingen omfatter de mest betydende malere fra perioden, Francesco Hayez, Giuseppe Molteni, Domenico og Gerolamo Induno, Eleuterio Pagliano, Federico Faruffini, Giovanni Fattori, Silvestro Lega, Odoardo Borrani, Michele Cammarano and Giuseppe Sciuti.    

Scuderie del Quirinale - Via XXIV Maggio 16.

Tirsdag – søndag kl. 10,00 – 12,00

Entre 10 euro, 7,5  euro for unge under 18 og EU-borgere over 65.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Cobra og Italien

Denne udstilling der løber fra 4. november til 13. februar 2011 fokuserer på den berømte kunstnergruppes tilknytning til Italien, herunder især Asger Jorns keramikværksted i byen Albisola ved den liguriske kyst i Norditalien, som tiltrak en række af tidens førende kunstnere, især Cobragruppen fra Holland, Belgien og Danmark.

Udstillingen rummer både malerkunst og keramik

Galleria nazionale d’arta moderna – Viale delle belle Arti 131

Tirsdag – søndag kl. 08,30 – 19,30

Entre 10 euro, gratis for unge under 18 og EU-borgere over 65.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Livsnyderrejse
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

La Sofitta sotto i Portici

Antikvitetsmarked under arkaderne  

Under arkaderne på kanten rundt om Piazza Augusto Imperatore holdes der 2 gange om måneden et interessant marked, hvor over 100 stader dækker både rene antikviteter, attraktive samlerobjekter og mere loppemarkedsagtige tilbud.

Markedet strækker sig rundt om Augustus Mausoleum, og er centralt beliggende lige sydvest for Piazza del Popolo og holder åbent fra kl. 09:00 til solnedgang.

Datoer i november er søndag den. 7. og 21. november og i de kommende måneder på følgende datoer: Den 5. og 19. december – og i 2011 den 2. og 16. januar og den 6. og 20. februar.

Hele komplekset af bygninger der omgiver Piazza Augusto Imperatore er et af de mest gennemførte eksempler på arkitektur fra Mussolini-tiden og fascismen drøm om at bygge ”et nyt imperialt Rom”.

Mere nutidigt, og hvis man har fået den gode appetit blandt markedsstaderne, kan et besøg på ”Gusto” i nr. 9 anbefales. Stedet rummer både en virkelig god restaurant, et pizzeria, en vinbar og en velassorteret boghandel. Søndag, og altså på markedsdage, serverer Gusto en fremragende brunch, der er et tilløbsstykke blandt lækkersultne romere.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Roma JazzFestival

Roma JazzFestival

Jazzfestival i Rom 11 – 27. november

Rom Jazz Festival bringer en lang række jazzkunstnere til byen. Koncerterne afholdes i det store musikkompleks Auditorium Parco della Musica, der er beliggende i det nordlige Rom
2010-udgaven fokuserer på italienske jazzkunstnere samt nye unge talenter, grupper såvel som solister.

Programmet omfatter bl. a.: Tigran Hamasyan, Stefano Bollani Danish Trio, Maria Pia de Vito, Giovanni Guidi & The Unknown Rebel Band, Alessandro Lanzoni Trio, Gianluca Petrella Cosmic Band, Gezz Night.

Det komplette program, info om billetter etc. kan ses ved at klikke på logoet.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Bella vista  

Vittoriano Udsigt fra toppen

Måske den bedste udsigt i Rom.

En fuldstændig unik udsigt over det centrale Rom åbner sig når man har besteget Vittoriano på Piazza Venezia. Først går det op ad de mange marmortrin til fjerde sal af monumentet - terrassen, der tidligere var det højeste man kunne komme på monumentet. Herfra kan man nu med elevator og mod betaling af 7 euro komme helt til tops.

Da nærværende skribent var på toppen var det desværre overskyet, men udsigten var der, som man kan se på billedet herover, der kan forstørres med et klik.

Tag turen; det er både marmortrapperne og de 7 euro værd. 

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
RomaPass

Roma Special Pass

For kun 15 euro, i stedet for de sædvanlige € 23 for en standard Roma Pass, har Commune di Roma nu introduceret et særligt kort.

Det giver gratis adgang til enten De kapitolinske Museer eller Centrale Montemartini (videnskab og klassisk skulptur) eller Museum Ara Pacis (Augustus Fredsalter) lørdag aften.

Søndag formiddag kan man så også besøge Colosseum og Forum Romanum gratis.  

Kortet kan kun købes et af disse tre steder:

Turistinformationene i Fiumicino lufthavnen, på Termini Hovedbanegården eller i Castel Sant’Angelo. Klik på billedet og læs mere om det almindelige RomaPass.

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

annonce

annonce
Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Besøg også Rom-guide.dk på facebook og YouTube

På Rom-guide.dk har har vi oploadet en række videoer på "YouTube", ligesom vi nu også har en side på den populære "facebook", hvor man kan tilmelde sig som ven.

Besøg disse sider ved at klikke på logoerne her til højre, men bemærk, at du skal tilmelde dig "facebook" for at se hele denne side.

facebook

YouTube

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Ny turistafgift

Roms Byråd har ultimo oktober vedtaget nye turistafgifter med effekt fra 1. januar 2011. En afgift på 2 euro pr. dag skal betales når man overnatter (dog max. 10 dage) på:

Campingpladser, B&B, lejede værelser og lejligheder samt 1-, 2- og 3-stjernede hoteller. For 4- og 5-stjernede hoteller er afgiften 3 euro pr. nat.

Alle besøg på offentlige museer tillægges en afgift på 1 euro på billetprisen.

Benyttelse af sightseeingbusser, sejlads på Tiberen og off. badefaciliteter tillægges en afgift på 1-3 euro.

Disse nye afgifter skal bruges til en forbedret service for turister og til fremme af turismen i Rom (den officielle forklaring). Den reelle forklaring er byens store budgetunderskud og konstante mangel på penge – også til hæderværdige turistformål.  

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk
Piazza Navona

Piazza Navona

Her til sidst i nyhedsbrevet kan vi ikke lade være med lige at gøre opmærksom på, at det faktisk er nu allerede i denne måned (den 26. november) at julemarkedet på Piazza Navona åbner.

Men julen og hvad dertil hører, lader vi pænt vente til næste nyhedsbrev, idet vi dog lige kommer med følgende link til tidligere julesider:

Midnatsmesse

Befana flyver igen

Rødt ikke kun til jul

Åbningstider i julen

Årstiderne i Rom

Rom-guide.dk
Rom-guide.dk

Annoncer på Rom-guide.dk

 

 

Nyhedsbreve på Rom-guide.dk

På Rom-guide.dk udsender vi løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, som man kan opleve på den kommende tur til Rom.

Udover nyhedsbrevene vil vi også anbefale dig at kikke nærmere på siden med faste tilbagevendende begivenheder, som vi har et link til på listen øverst til højre.

Rom-guide.dk