Tilbage til hovedsiden

Versione Italiana

Nyhedsbreve fra Rom 

Nyhedsbrev 2/2012 - udsendt 3. februar 2012.

På Rom-guide.dk har vi altid spændende nyt til Rom-elskere. Vi udsender løbende nyhedsbreve med hints til aktuelle begivenheder, og får du lyst til en smuttur til Rom, har vi internettets største udvalg af hotelværelser, lejligheder og pensionater i Rom, der med vor danske vejledning og kontakt, giver dig en sikker og velfungerende reservation.

Foråret venter på dig i Rom!

Siden sidst:

Byvandring

Livsnyderrejse

Tur til Peterskirken

Andre nyhedsbreve:

Forrige nyhedsbrev

Næste nyhedsbrev

Oversigt

Hvad sker hvornår:

Begivenheder

Indhold på Rom-guide:

Hovedsiden

Index (a - z)

Kontakt til Rom-guide.dk

Bel sole! 

Både solen og foråret venter i Rom og vi begynder da også nyhedsbrevet med påske og pinse, der er årstidens to helt store højdepunkter.

Og så er der nu åbent for til- melding til vore byvandringer!

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Tanti auguri di Buona Pasqua a tutti

På Rom-guide.dk ønsker dig et rigtig dejlig forår og en god påske, når vi kommer dertil.

Påsken er så absolut en af de tider på året hvor rigtigt mange besøger Rom, så her følger link til siderne på Rom-guide.dk om denne store højtid:

Nogle af læserne af Rom-guide.dk skal sikkert på Livsnyderrejse i april og maj. Vil du med er der stadig enkelte ledige pladser tilbage.

Til efteråret arrangerer vi 2 tilsvarende rejser i oktober; en med med fly fra København og en fra Ålborg.

Vil du med, skal du blot klikke her.

Tanti auguri di Buona Pasqua a tutti

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Læs mere om Pinsen

Periodo di Pentecoste

Pinsen er også en god tid på året for en tur til Rom.

Her 50 dage efter påske er det for alvor blevet godt vejr med mange solskinstimer.

Udover kirkens fejring af Helligåndens komme er der ikke knyttet de store traditioner til pinsen i Italien.

Denne weekend vil således – udenfor det kirkelige regi – opleves som en hvilken som helst anden weekend i Rom.

Helt tilbage i 1800-tallet har man i Danmark talt om at solen danser pinse-morgen. En af de ældste vidnesbyrd findes i Vilhelm Bergsøes "Fra den gamle fabrik", der udkom i 1869.

Men en endnu ældre forestilling knytter sig til pinsesolen i store dele af Europa – og altså også i Italien. Man mente nemlig at solen dansede pinsemorgen, fordi den var så lykkelig over Helligåndens komme.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Forårets livsnyderrejse koster kun 4.975,-

Der skal ikke herske tvivl om at det bedste og mest populære tidspunkt for et besøg i Rom er i foråret.  

Vejret er som på en god dansk sommerdag, hvor man får det fulde udbytte af det dejlige romerske udeliv. 

Og da forårets livsnyderrejse kun koster 4.975,- forventer vi at pladserne igen i år vil blive udsolgt på rekordtid.

Direkte fly, hotel midt i centrum, transport til og fra lufthavnen og forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp som guide - for kun 4.975,-

Klik på billedet og læs mere om livsnyderrejsen.

Forårets livsnyderrejse koster kun 4.975,-

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Tag med Rom-guide.dk på tur

2 unikke forårstilbud

Byvandring hver fredag

Hver fredag mødes vi på Piazza Navona for at begive os på en spændende tur gennem Rom med autoriseret, dansktalende guide fra Rom-guide.dk.

Turen tager 3 timer og du kan læse mere ved at klikke på billedet.

Besøg i Peterskirken hver lørdag:

Spring køen over med Rom-guide.dk kunne man også kalde denne tur til Peterskirken.

Vi har nemlig til de fleste ture opnået "vip-adgang", så vi kan gå direkte ind i kirken udenom den meget lange kø, der altid er foran denne Roms måske største seværdighed.

Klik på billedet og læs mere om disse 2 unikke tilbud.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Besøg os på facebook

Besøg os på facebook

Der er snart ingen, der ikke er at finde på facebook, og nu kan du også besøge Rom-guide.dk på denne populære internetside.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Nyt fordelskort: Omnia - Vatican e Roma

Nyt fordelskort: Omnia - Vatican e Roma

Et nyt fordelskort har set dagens lys i Rom: Omnia Vatican e Roma, og gælder for 3 fulde dage. 

Kortet koster 85 euro (børn mellem 6 og 12 år: 55 euro) og giver følgende fordele:

Hurtig adgang uden om køen til Peterskirken, Vatikanmuseerne og Vatikanets have samt panoramatur byen rundt med Roma Christiana minibus inkl. audioguide.

Hurtig adgang uden om køen til Laterankirken og det tilhørende kloster inkl. audioguide 

Hurtig adgang uden om køen til Det mamertinske Fængsel inkl. multimediatu 

Hurtig adgang uden om køen til Colosseum, Forum Romanum og Palatin inkl. audioguide 

Derudover gratis adgang til et af de museer eller arkæologiske områder der yderligere er omfattet af Roma Pass 

Gratis brug af bus og metro (som Roma Pass) 

2 informationsfoldere vedr. museer og anden nyttig og praktisk info, samt 4 forslag til individuelle ture i byen inkl. audioguide og et fint kort over Rom

Vi har regnet på det, og ved fuld udnyttelse af kortet giver det en besparelse på ca. 45 euro for voksne - ja, altså, alt efter hvor meget offentlig transport man benytter.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Santo Tomaino - Pittura Epica

Santo Tomaino - Pittura Epica

Santo Tomaino - Episk maleri

Større retrospektiv udstilling og den første i Rom fra denne førende repræsentant for moderne figurativ kunst i Italien. 

Inspireret af især amerikansk tegneseriekunst mellem myte og realitet skaber han en plastisk og original sammenhæng med klare symbolske italienske referencer. 

Ustillingen finder sted i Orangeriet ved Museo di Villa Borghese.

Udstillingen løber frem til 8. marts 2012 og kan opleves på:

Museo Carlo Bilotti – Aranciera Di Villa Borghese, Viale Fiorello La Guardia 4

Åbent: Tirsdag – søndag 9,00 – 19,00

Tirsdag lukket. Entré: 7 euro.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Massimo Giannoni - Tripticoni

Masimo Giannoni - Triptykoner

4 kæmpestore 3-fløjede malerier (triptykoner) er her på udstilling som de seneste arbejder fra denne spændende italienske kunstner. 

Giannoni skildrer emner typisk for vores tid og kollektive fantasi, kontraster og modsætninger. 

Hans malerier fremkalder en indre stilhed i kontrast til tidens moderne kaos, en konfrontation mellem hastigheden i nutidens kommunikation og steder af tidløs skønhed.

Udstillingen løber frem til 26. februar 2012 og kan opleves på:

Palazzo delle Esposizioni, Via Nazionale 194

Åbent: Tirsdag – torsdag 10,00 – 20,00

Massimo Giannoni - Tripticoni

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Homo sapiens: La Grande storia della diversità umana

Homo sapiens: La Grande storia della diversità umana

Homo Sapiens: Den store fortælling om menneskets mangfoldighed

200 000 år efter Homo sapiens begyndte rejsen fra en lille dal i det, der i dag er Etiopien, for i sidste ende at kolonisere hele planeten, danner baggrunden for det store antal af folkeslag og kulturer, vi kender i dag. 

For første gang har en international gruppe af forskere fra forskellige discipliner skabt en udstilling der rekonstruerer rødder og ruter for denne bosætning. 

Genetikere, lingvister, antropologer og paleoantropologer har kombineret resultaterne af deres forskning i en vidunderlig sammenstilling af historien om den menneskelige evolution. 

En interaktiv multimedie-udstilling i seks afsnit, der beskriver oplevelser og ekstraordinære rejser, stort set ukendte, som har frembragt denne mosaik af den menneskelige mangfoldighed.

Samme sted og åbningstider som ovenstående udstilling og entré: 10 euro der giver adgang til begge udstillinger.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

La Città (non)Proibita 

– Rivoluzione della nuove arte cinese

Kim Minjung 

– Il Suono della luce

La Città (non)Proibita  Kim Minjung 

Den (u)forbudte By – Den nye revolution i kinesiske kunst.

Denne udstilling spejler de nyeste tendenser i kinesisk samtidskunst, hvor tradition og identitet inden for den kreative virkelighed søger mod nye kunstneriske grænser.

Udstillingen omfatter fotografi, maleri, installation, performance- og videokunst.

Kim Minjung - Lysets lyd

Udstilling af den koreanske kunstners fine, sammensatte og transparente blæk-tegninger som en projektion mellem det imaginære og det fantasifulde i en spændende sammensmeltning af østlig og vestlig billedsprog

Begge udstillinger kan ses frem til 4. marts 2012 på: MACRO Testaccio - Piazza Orazio Giustiniani. Åbent: Tirsdag – søndag kl. 16,00 – 22,00

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Steve McCurry

Steve McCurry

Steve McCurry

En udstilling med mere end 200 fotografier taget i løbet af 30 år af den amerikanske fotojournalist. McCurry karriere blev lanceret, da han, forklædt i indfødte dragt, krydsede den pakistanske grænse til Afghanistan lige før den russiske invasion. 

Han var blandt de første til at vise konflikten, hvad der gav ham den eftertragtede Robert Capa Gold Metal for bedste fotografiske rapportering fra udlandet. 

Hans mest berømte billede, afghansk pige, blev præsenteret på forsiden af National Geographic i 1985. Hans arbejde har også illustreret de seneste National Geographic artikler om Tibet, Afghanistan, Irak, Yemen og templer Angkor Wat i Cambodia. 

Denne udstilling omfatter en særlig sektion dedikeret til McCurry fotografier af Italien, hovedsageligt taget inden for det år. Denne udstilling kan ses frem til 29. april 2012 også på:

MACRO Testaccio - Piazza Orazio Giustiniani

Åbent: Tirsdag – søndag kl. 16,00 – 22,00

For alle 3 udstillinger:

Entré: 10 euro der giver adgang til hele Macroområdet.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Guercino 1591-1666.Capolavori Da Cento (Bologna) e Da Roma

Guercino 1591-1666. Hovedværker fra Cento (Bologna) og fra Rom

Giovan Francesco Barbieri (Cento-Bologna, 1591-Roma, 1666) med tilnavnet Guercino (skeløjet), var stort set selvlært, men i høj grad påvirket af Carracci. I 1621, blev han inviteret til Rom for at arbejde for Pave Gregor XV. 

Hans loftsfresco, "Aurora" i Villa Ludovisi blev malet for pavens nevø og betragtes som et tidligt mesterværk. 

Gennem hele sin karriere undergik Guercinos stil dramatiske ændringer. I Rom følte han sig presset til at male i den populære klassicerende stil. 

Han vender tilbage til Cento, hvor han udvikler sin stil i retning af lysere farver og en teknisk detaljeringsgrad i mesterklassen. 

Ved Guido Renis død flyttede han til Bologna og overtog Renis værksted og dennes rolle som byens førende maler. 

Gurecino var også kendt som en fantastisk tegner, hvor han allerede i samtiden blev beundret for sin levende og kalligrafisk pen. 

Hans flid var legendarisk og utallige tegninger af ham er i dag spredt ud over alverdens museer.

Udstillingen løber frem til 29. april 2012 og kan opleves på:

Galleria Nazionale D’Arte Antica

Palazzo Barberini, Via Delle Quattro Fontane 13

Åbent: 

Tirsdag – Søndag kl. 8,30 – 19,00.
Entré: 

11,50 euro.

Guercino 1591-1666.Capolavori Da Cento (Bologna) e Da Roma

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Ombre di Guerra

Ombre di Guerra

Krigens skygger

En udstilling med 90 mindeværdige, prisvindende billeder af fotografer som Capa, Salgado, Pellegrin og andre, viser krigens “ansigter“: Fra Spanien i 1936 til Afghanistan i 2007. 

Initiativet er en del af Science for Peace, et internationalt projekt, lanceret af Umberto Veronesi, hvis formål er videnskabelig forskning i og praktiske løsninger for fred. Georges Mérillon billede, vist her, er et slående reminiscens af et 16. århundrede maleri, indfanger den ekstraordinære fortælling om menneskelig lidelse.

Udstillingen kan ses frem til 29. februar på:

Museo Ara Pacis, Lungotevere Augusta (Piazza Augusto Imperatore)

Åbent: Tirsdag - søndag fra 9,00 til 19,00

Entre: 9 euro.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Borghese e l'Antico

Borghese e l'Antico

Borghese og antikken

Unik udstilling med 60 vigtige antikke mesterværker, nu kernen i samlingen af oldsager på Louvre i Paris, og frarøvet Borghesefamilien under Napoleons besættelse af Rom i starten af 1800-tallet, vender nu for en kort bemærkning tilbage til Rom efter et fravær på 200 år.

Blandt de vigtigste værker kan nævnes den berømte Borghese-vase med dionysiske scener, den sovende Hermafrodit, restaureret af en ung Bernini, Silén og Bacchus, de tre gratier og den berømte Kentaur, redet af Kærlighedens Gud.

Udstillingen kan ses frem til 9. april på:

Galleria Borghese, Piazzale Scipione Borghese 5 (Villa Borghese)

Åbent: Tirsdag - søndag fra 8,30 til 19,30.

Entré: 8,5 euro.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Re-cykle - Strategie per l'architettura, Città e il Pianeta

Genanvendelse – Strategier for arkitekturen, By og Planet

En stor udstilling er afsat til projekter, der involverer genanvendelse af strategier og materialer inden for arkitektur i byer og landskaber. 

Udstillingen er et samarbejde mellem kunstnere, fotografer og medieproducenter. 

Tegninger, modeller, videoer, fotografier, skrifter og andre materialer komponerer et nutidigt kort over genbrug der viser, hvordan ideer bliver manifesteret i strategier for en bæredygtig arkitektur.  

Udstillingen har til formål at vise, at genanvendelse kan virke stimulerende for den kreative innovation.

Denne og udstillingen herunder kan ses frem til 29. april på:

MAXXI – Museo Delle Arti del XXI Secolo, Via Guido Reni 6 (Flaminio)

Åbent:

Tirsdag, onsdag og fredag – søndag kl. 11,00 – 19,00

Torsdag 11,00 – 22,00

Re-cykle - Strategie per l'architettura, Città e il Pianeta

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Pieter Hugo – Permanent Error

Pieter Hugo - Permanent Fejl
Et rystende portræt af Agbogbloshie, en Klondykeby i Ghana og en af verdens største hi-tech lossepladser, hvor computere, skærme og bundkort bliver brændt for at genudvinde kobber, messing, aluminium og zink.

Denne proces producerer enormt giftige rester, der forurener luft, vand, land og befolkning. 

Udstillingen omfatter 28 fotografier af et inferno af et byområde, indfanget i en surrealistisk fortælling, hvor mennesker illusionsløst vandrer midt i bål, forgiftet røg og bunker af elektronisk affald, mens køer og okser roligt græsser i den giftige miskmask der engang var et grønt og frodigt landskab.

Kan som udstillingen herover ses i Roms nye moderne museum for det 21. århundredes kunst, der er det første museum i Italien helliget nutidig kreativitet i kunst.

Denne og udstillingen herover kan ses frem til 29. april på MAXXI.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Luoghi, figure, nature morte

Luoghi, figure, nature morte

Opere della Galleria d'Arte Moderna di Roma Capitale

Steder, figurer, nature morte - Værker fra Galleria d’Arte Moderna i Rom

Roms Museum for moderne samtidskunst var blandt de første i Italien til at erhverve værker fra tidens samtidskunst fra starten i 1883. 

I 1925 var samlingen vokset til 200 værker, der består af malerier, skulpturer og grafik. I dag omfatter samlingen mere end 4000 værker, der repræsenterer de mest betydningsfulde øjeblikke i italiensk kunst fra slutningen af det 19. århundrede frem til Anden Verdenskrig. 

I nyrestaurerede udstillingsrum vises nu værker af Vincenzo Gemito, Giulio Aristide Sartorio, Giacomo Balla, Tato, Francesco Depero, Giovanni Costa, Giorgio Morandi, Filippo De Pisis, Francesco Trombadori, Gino B. Scipione, Felice Casorati, Giuseppe Capogrossi, er Giorgio de Chirico, C. Carra, Mario Mafai, Renato Guttuso, Afro og Alberto Savinio og Gino Severini.

Udstillingen løber frem til 15. april 2012 og kan ses på:

Galleria d'Arte Moderna Di Roma Capitale,

Via Francesco Crispi 24 (Piazza Barberini - Piazza di Spagna)

Åbent: 

Tirsdag - søndag fra 10,00 til 18,00.
Entré: 

5,50 euro.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Il Guggenheim - L'avanguardia Americana 1945-1980
Guggenheim – Den amerikanske avantgarde 1945 - 1980

Udstillingen viser den væsentlige udvikling i amerikansk kunst i en transformerende periode i landets historie, præget af økonomisk velstand, politiske omvæltninger, og internationale konflikter, og spejlet i en levende vækst på det kulturelle område. 

Udstillingen tager udgangspunkt i årene efter anden verdenskrig, da USA fremstod som et globalt center, også for den moderne kunst, og hvor fokus på den abstrakte ekspressionisme gjorde internationalt opmærksom på en kreds af kunstnere fra specielt New York.

Udstillingen kan ses fra 7. februar – 6. maj på:

Palazzo delle Esposizioni, Via Nazionale

Åbent: 

Tirsdag, onsdag, torsdag fra 10,00 til 20,00, 

fredag​​, lørdag fra 10,00 til 22,30 og

søndag fra 10,00 til 20,00  

Il Guggenheim - L'avanguardia Americana 1945-1980

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Sotto in su – Laboratorio d’arte Tintoretto

Sotto in su – Laboratorio d’arte Tintoretto
Nedefra og op – Tintorettos laboratorium

Jacopo Robusti, bedre kendt som den venetianske maler Tintoretto (1519-1594), er den eneste af de store italienske malere fra det 16. århundrede der ikke har haft en større monografisk udstilling i Rom. 

Det rådes der bod på med denne store retrospektive udstilling over hans arbejde, et regulært dyk ned i hans værksted, hans teknikker og metoder. 

På denne meget interaktive udstilling kan man stifte bekendtskab med en af ​​de mest berømte venetianske malere: 

Altid åben for eksperimenter og innovation. Tintorettos arbejder spænder fra religiøse malerier til mytologiske scener og portrætter.

Man kan deltage i workshops (også for børn) for at skabe og sænke lofter og figurer, inspireret af hans brug af perspektiv og hans meget dristige "forkortninger" set "nedefra og op".

Udstillingen kan ses fra 25. februar – 10. juni på:

Scuderie del Quirinale,

Via XXIV Maggio 16 (Piazza del Quirinale)

Åbent:
Tirsdag – torsdag og søndag fra 10,00 til 20,00, fredag, lørdag fra 10,00 til 22,30

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Rugby 

Rugby 

– 6 nationers cup

4. februar – 17. marts: 

Denne traditionelle rugbyturnering afholdes i år i Rom, hvor England, Skotland, Irland, Wales, Frankrig og Italien kæmper om den europæiske trone. 

Er man til store knokkelstærke og plyssede kraftkarle med knæbind og læderhjelm i kamp om den ovale læderbold, så er der info om spille- steder, datoer og billetkøb ved et klik på billedet.

La Soffitta sotto i Portici

La Soffitta sotto i Portici

Fra 5. februar: 

Dette meget fine antik- og loppemarked lige ved Augustus Mausoleum (beliggende syd for Piazza del Popolo nær Ara Pacis) holdes hver den første og tredje søndag i måneden og altså her i foråret 2012:

5. og 19. februar

4. og 18. marts

1. og 15. april samt

6. og 20. maj.

Du kan læse mere om dette loppemarked her på Rom-guide.dk (fra nyhedsbrev november 2009) ved et klik på billedet.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Karnevalet i Rom 

Karnevalet i Rom

Den 11. – 21. februar er der karneval i Rom og nedenfor kan ses dato og tidspunkter for de vigtigste begivenheder under karnevalet, hvor der også er mange aktiviteter og god underholdning for børn.

Lørdag 11. februar, 2012
9,00 - 13,00 Piazza del Popolo – Hesteshow og ponyridning samt boder for børn og voksne.
15,00 - 19,00 Piazza del Popolo, Piazza Navona, Piazza di Spagna og Via del Corso - underholdning og gadeteater, hesteshows, komedianter, kunst- og kostume parader.
16,00 - 18,00 Piazza Navona – optræden og ”Comedyshow" iscenesat af Teatro di Roma.
17,30 Piazza del Popolo, Via del Corso, Piazza di Spagna – Det STORE karnevalsoptog fra solnedgang på nævnte strækning samt videoshow på facaden af
​​Porta del Popolo.

Søndag 12. februar 2012:
9,00 - 13,00 Piazza del Popolo – Hesteshow og ponyridning samt boder for børn og voksne.
10,00 - 13,00 Piazza del Popolo – Gladiatorskole for børn og danseskole fra Gruppo Storico Romano.
13,00 - 15,00 Piazza del Popolo - Den ædle kunst: Falkejagt.
15,00 Piazza del Popolo - Ponyshow.
15,00 - 19,00 Piazza del Popolo, Piazza Navona, Piazza di Spagna og Via del Corso - underholdning og gadeteater, hesteshows, komedianter, kunst- og kostume parader.
16,00 - 18,00 Piazza Navona – optræden og ”Comedyshow" iscenesat af Teatro di Roma.
17,30 Piazza del Popolo - fra solnedgang videoshow på facaden af
​​Porta del Popolo.

Tirsdag 14. februar 2012:
9,00 - 13,00 Piazza del Popolo – Hesteshow og ponyridning samt boder for børn og voksne.
15,00 - 19,00 Piazza del Popolo, Piazza Navona, Piazza di Spagna og Via del Corso - underholdning og gadeteater, hesteshows, komedianter, kunst- og kostume parader.
16,00 - 18,00 Piazza Navona – optræden og ”Comedyshow" iscenesat af Teatro di Roma.
17,30 Piazza del Popolo - fra solnedgang videoshow på facaden af
​​Porta del Popolo.

Lørdag 18. februar 2012:
9,00 - 13,00 Piazza del Popolo – Hesteshow og ponyridning samt boder for børn og voksne.
10,00 - 13,:00 Piazza del Popolo – Gladiatorskole for børn og danseskole fra Gruppo Storico Romano.
13,00 - 15,00 Piazza del Popolo - Den ædle kunst: Falkejagt.
15,00 Piazza del Popolo – Ponyshow og westernshow.
15,00 - 19,00 Piazza del Popolo, Piazza Navona, Piazza di Spagna og Via del Corso - underholdning og gadeteater, hesteshows, komedianter, kunst- og kostume parader.
16,00 - 18,00 Piazza Navona – optræden og ”Comedyshow" iscenesat af Teatro di Roma.
17,30 Piazza del Popolo - fra solnedgang videoshow på facaden af
​​Porta del Popolo.

Tirsdag 21. februar 2012:
9,00 - 13,00 Piazza del Popolo – Hesteshow og ponyridning samt boder for børn og voksne.
14,00 Piazza del Popolo – Stort historisk kavalerishow præsenteret af det italienske politi.
15,00 - 19,00 Piazza del Popolo, Piazza Navona, Piazza di Spagna og Via del Corso - underholdning og gadeteater, hesteshows, komedianter, kunst- og kostume parader.
16,00 - 18,00 Piazza Navona – optræden og ”Comedyshow" iscenesat af Teatro di Roma.
17,30 Piazza del Popolo - fra solnedgang videoshow på facaden af
​​Porta del Popolo.
19,30 Piazza del Popolo - stort hesteshow med titlen “Hesten I Rom”.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Derby della Capitale

Derby della Capitale

4. marts 2012 kl. 15:00: 

Så er der igen lokalbrag mellem de to store, superrivaliserende fodboldklubber i Rom.

Det kan du læse nærmere om kampen  her på Rom-guide.dk ved at klikke på billedet. 

Komen Race for the cure

Komen Race for the cure

18. – 20. maj 2012:
Motionsløb gennem Rom til fordel for kampen mod brystkræft. 

Siden år 2000 har man afholdt dette løb, hvor hele familien kan deltage sammen med tusindvis af andre glade deltagere i en alvorlig anledning.

Klik på billedet for info.  

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Maraton i Rom

Maraton i Rom

18. marts 2012:

Dette nu klassiske maraton runder alle de mest spektakulære steder i Rom: Colosseum, Forum Romanum, Piazza Venezia, Piazza del Popolo, Piazza di Spagna, Peterskirken, Caracallas Termer, Porta San Paolo, Testaccio for nu kun at nævne de mest kendte. Arrangementet omfatter også et mindre løb/ rask gang (efter temperament) på 4 km: Roma Fun. Nærmere info om ruter, evt. tilmelding og anden relevant info kan ses ved et klik på billedet.  
Kommer man til Rom på dagen, må man være opmærksom på omfattende trafikrestriktioner i det centrale Rom (Centro Storico) og langs ruten.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Primo Maggio Festival – Musikfestival

Primo Maggio Festival – Musikfestival

Den 1. maj på Piazza San Giovanni (ved Laterankirken) fra kl. 14,00 – 23,00. Programmet afsløres først få dage før koncerten, men man er under alle omstændigheder sikret en glad eftermiddag og aften i selskab med musikglade romere – og der er fri adgang. Nærmere info kan fås ved et klik på billedet.

Circuito de Monte Mario 2012

Circuito de Monte Mario 2012

Løndag den 13. maj har alle motorcykelentusiaster mulighed for at se en parade af klassiske motorcykler, scootere og veteran-motorcykler i aktion i det årlige „Monte Mario løb“.
Start og mål er på Largo dei Mutilati ed Invalidi di Guerra der ligger lige til højre for Castel Sant'Angelo.
Løbet arrangeres af Club Moto Guzzi di Roma og starter kl. 9,00 og følger følgende rute:                
Largo dei Mutilati ed Invalidi di Guerra - via Crescenzio - Piazza del Risorgimento - Via Leone IV - Via della Giuliana - Piazzale Clodio - Panoramica (salita e discesa) - Circonvallazione Clodia - Circonvallazione Trionfale - Piazzale degli Eroi - Via Andrea Doria - Via Ruggero Di Lauria - Via Candia - Via Leone IV - Piazza del Risorgimento - Via Crescenzio - Piazza Cavour - Largo dei Mutilati ed Invalidi di Guerra.
Det bedste sted at nyde de motorale herligheder er Piazza Cavour lige nord for start og målområdet.      

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Italian Open 

International Horseshow i Borgheseparken

Italian Open i tennis International Horseshow i Borgheseparke

12 – 20. maj: 
Denne turnering samler de bedste herre- og damespillere i verden kort før Grand Slam French Open i Paris. 

Turneringen afholdes på Stadio del Tennis i det nordlige Rom. 

Nærmere info om spillere, tidspunkter og billetkøb kan ses ved et klik på billedet.

26. – 29. maj 2012: 
Dette internationalt prestigefyldte springstævne foregår i de dejligste omgivelser på Piazza di Siena i Borgheseparken.

Så hvis man er hesteinteresseret, så er denne begivenhed et must, hvis man er i Rom på de relevante dage. Nærmere info ved klik på billedet. 

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

La Festa delle Zitelle

La Festa delle Zitelle

Hvis du den 25. marts støder på en procession med en ung pige klædt i hvidt er der tale om ”La Fasta della Zitelle”

Dette er en 300 år gammel tradition, hvor man på dagen for Mariæ Bebudelsesdag tager sig pænt af ugifte piger.

Ifølge traditionen modtog en række unge, fattige og ofte også forældreløse piger en medgift, så de derved blev mere attraktive at gifte sig med.

Et rent socialt arrangement, da disse piger, på den måde, mod dette tilskud, kunne skaffe sig en forsørger og derved kunne undgå et liv som prostitueret, kriminel eller tigger.

Efterhånden opstod der så den skik, at udvalgte piger iført hvidt med skjult ansigt gik i procession gennem Roms gader fra kirkerne Santa Chiara til Santa Maria Sopra Minerva, hvor paven i egen høje person overværede messen.

Om den hellige fader er på banen i år, vides ikke, men man vil stadig kunne overvære arrangementet i de nævnte kirker.  

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Palazzo Massimo alle Colonne

Den 16. marts er den eneste dag på året, hvor man kan besøge Palazzo Massimo alle Colonne. For da fejrer man nemlig miraklet som San Filippo Neri udførte netop denne dag i 1583.

Familiens 14-årige søn Paolo Massimo var meget syg og hans far tilkaldte den hellige mand for at han kunne bede for sønnen.

Imidlertid var sønnen allerede død da San Filippo nåede frem. 

Men San Filippo bad alligevel for ham og miraklet skete:

Den unge mand vågnede op for et kort øjeblik og hviskede, at hans største ønske var at komme i Paradis og dér blive forenet med sin elskede søster Giulia, som var blevet nonne under navnet Suor Elena.

San Filippo velsignede ham og udtalte: "Va' e prega Dio per me" ("Gå og bed til Gud for mig").

Rummet, hvor den unge mand døde er i dag omdannet til kapel og her messes der på livet løs den 16. marts.

Har du lyst til at se nærmere på Palazzo Massimo alle Colonne og opleve messen er adressen Corso Vittorio Emanuene II 151.

Niche i Palazzo Massimo alle Colonne

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Festa di San Giuseppe al Trionfale 

Den 19. marts fejrer romerne San Giuseppe - måske bedre kendt som Josef – jomfru Marias mand!

Dette sker med optog, gadefester og boder ved flere kirker i Rom.

Vil man opleve disse festligheder anbefales det at tage ud til Trionfale-kvarteret, hvor der ved kirken af samme navn, viet til San Giuseppe, er optog, hvor San Giuseppe med Jesus-barnet på armen bæres rundt i kvarteret ledsaget af et stort guldkors.

Dette er lidt af et tilløbsstykke, og ved at klikke på billedet  af kirken kommer du til side, hvor fotografen Giovanni Rinaldi viser en række flotte billeder fra festlighederne.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Alessandras lejlighed i Rom

Lejlighed i Rom

Hvorfor bo på et hotelværelse på 15 kvm., når du til samme pris kan få din egen lejlighed?

Billederne her er fra vor søde veninde Alessandras lejlighed ved Colosseum, som hun lejer ud på ugebasis.

Men den er kun en af mange gode alternativer til det lille hotelværelse:

* Alessandras lejlighed

* Andre lejligheder i Rom

* B & B i Rom

* Kunsten at vælge rigtigt første gang

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Casa Petrella 

Hvem kunne ikke sidde i en af disse liggestole og nyde stilheden og den helt vidunderlige udsigt over dalen ved Largo de Salto?

Nu er det muligt for læserne på Rom-guide.dk at leje familien Manillis "casale" og du er nu kun et klik fra en dejlig uge i bjergene nordøst for Rom.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Festa della Repubblica

Festa della Repubblica

Man kan faktisk gå intetanende omkring i Rom uden at bemærke noget som helst, men bevæger man sig ned til Piazza Venezia og Via dei Fori Imperiali den 2. juni er man pludselig midt i en fest, hvor nationaldagen fejres med parader og flyopvisning.

Så er du i Rom denne dag er det bestemt et "must" at tage en tur forbi Piazza Venezia.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Ristorante Alle Fratte di Trastevere

Ristorante Alle Fratte di Trastevere

Dette er et af de bedste spisesteder i Rom.

Ikke langt fra menneske-mylderet på Piazza Santa Maria in Trastevere ligger det pragtfulde spisested Ristorante Alle Fratte di Trastevere, der er et af de ægte romerske spisesteder, der er omtalt i bogen Spisesteder i Rom.

Det er en rigtig familierestaurant, hvor hele familien deltager, og hvor far leder slaget, mens fruen står i baren og Giuseppe spurter rundt mellem bordene med den herlige mad, der fremstillet i et køkken i miniformat.

Blandt andet fordi Trastevere's befolkning ikke er de rigeste i Rom, er priserne i bund - uden at det går udover kvaliteten. 

Når man spiser på Ristorante Alle Fratte di Trastevere er der 2 favoritter:

Først og fremmest må det overdådige antipasti-udvalg på bordet, for det er simpelthen en helt uovertruffen oplevelse.

Spisesteder i Rom

Det er så velsmagende og der er så meget af det, at det måske rækker for de fleste.

Men har man mod på mere, er den anden favorit også antipasti - blot antipasti di mare, som blandt andet består af blæksprutte anrettet i meget tynde og delikate skiver.

Læs mere om dette unikke spisested på siden med spisesteder i Rom, hvor der også er en lille video fra stedet, eller i bogen om Roms spisesteder, som vi anbefaler her på Rom-guide.dk.

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Video da Roma

Video da Roma

Rom-guide.dk er også på YouTube med en lang række videoer fra Rom.

De mange videoer - og specielt den store guide til Peterskirken - er bestemt et besøg værd.

Vore videoer er oploadede i højt format, så du med fordel kan klikke på "watch in high quality", hvis din internetforbindelse tillader det.

Klik på billedet og tag på videotur til Rom med Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk Rom-guide.dk Rom-guide.dk
Rom-guide.dk Rom-guide.dk Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk