Individuel transport til og fra lufthavnen.

Alternativt til de ellers ganske gode offentlige transportmidler med tog og bus til og fra lufthavnen tilbyder mange hoteller ofte at hente deres gæster.

Er I nogle stykker vil dette i mange tilfælde - udover det er nemt, også være den hurtigste og billigste transportform.

En anden mulighed er også at kikke nærmere de mange firmaer, der tilbyder individuel transport.

Her kan man bestille afhentning i lufthavnen og i forvejen få en pris på hvad transporten koster til et givent sted.

Chaufføren står så i ankomsthallen med et skilt med Jeres navn og byder Jer velkommen til Rom. Dette fungerer som regel ganske godt.

Dette kan være særdeles attraktivt, hvis man ikke skal til Rom, men et sted i oplandet, hvor den offentlige transport måske er dårlig eller hvor det kan være svært at finde ud af hvordan man kommer dertil.

Vi har her listet en række af disse muligheder i tilfældig orden, og vi skal for god ordens skyld bemærke, at vi ikke har kendskab til deres serviceniveau:

NCC - Roms største limousine-firma

Limosine-an-driver

Airport-taxitransfer

Personal-taxa

Får du erfaringer med et af de nævnte firmaer, må du meget gerne skrive til os, så vi kan dele din viden med andre på Rom-guide.dk.

Alternativt til shuttle-transport kan man også til fornuftige penge leje en bil, der så står klar i lufthavnen og venter - evt. med navigationsudstyr.

Luk vindue