Til hovedsiden

Versione Italiana

Kom rundt i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Kunsten at køre med taxa i Rom

Se godt på dette billede, for sådan skal en taxa se ud. 

Budskabet er at du endelig ikke må benytte de uautoriserede, som tilbydes af hajer ved Termini (hovedbanegården), lufthavnene og de store turistattraktioner. 

Man kan i princippet kun få en taxa ved at henvende sig på holdepladserne eller ved at ringe efter den.

En taxa må nemlig ikke stoppe på gaden, og tage passagerer  op - selvom mange gør det. 

Hvis man ringer efter en taxa, slår chaufføren taxameteret til, når han modtager turen.  Dette betyder, at taxameteret allerede kan stå på et ikke ubetydeligt beløb, når man stiger på.  

Dette er helt efter reglerne og man skal også betale tillæg for bagage, kørsel om aftenen/natten, på søndage/helligdage, ligesom taxameteret tæller livligt videre selvom man holder i kø. 

En taxa-tur kan således blive en bekostelig affære, hvorfor de offentlige transportmidler er langt at foretrække. 

Det samme gælder også turen fra lufthavnen til hotellet, der kan gøres langt billigere - og i mange tilfælde, lige så hurtigt med tog.

Der er fast pris på en taxa-tur mellem lufthavnen og en adresse indenfor bymuren i Rom. Denne pris står på siden af de autoriserede taxa.

Taxa-chaufførerne forventer drikkepenge af turister.  

Romerne giver som regel kun småbeløb eller slet ingenting, men turister forventes at give ca. 10% af turens pris.

Det kan af og til gå lidt vel hurtigt efter danske normer, og ønsker du at der bliver kørt lidt pænere, kan du venligt sige "andare lentamente" til chaufføren. Det plejer at hjælpe.

HK

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk