Til hovedsiden

Versione Italiana

Seværdigheder i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Klik her for at besøge Vatikanets hjemmeside

Vatikanet og Peters-kirken

Hvad er en Rom-guide uden en omtale af Peters-kirken - og resten af Vatikanet, for den sags skyld!

I virkeligheden kunne der skrives side op og ned om dette emne, men vi har valgt at gøre det kort, og så henvise til Vatikanets egen hjemmeside, der er utrolig omfattende - og ikke værd at konkurrere med!

Peters-kirken er centrum for den katolske kirke i hele verden og besøges derfor af mange pilgrimme, der ydmygt træder ind i den ødselt dekorerede basilika under Michelangelo's enorme kuppel.

I det 2. århundrede blev den første helligdom opført på stedet,  hvor Peters grav var.  Den første basilika blev opført af kejser Konstantin i år 349.

Da denne basilika var ved at styrte sammen, nedlagde pave Julius II  i år 1506 den første sten til den kirke, vi kender i dag, og som det tog mere end et århundrede at bygge.

Peters-kirken er åben for besøg dagligt i tidsrummet 7 - 18, og der er gratis adgang. Fra kirken er der også adgang til kuplen og skatkammeret, hvor man skal betale entre. 

Bemærk, at man bliver venligt afvist, hvis man møder op i shorts og/eller med bare arme.

Udover et besøg i Peters-kirken kan man også komme til Pave-audiens om onsdagen, og blive velsignet af paven på Peters-pladsen hver søndag kl. 12,00

I tilknytning til Peters-kirken ligger Det Sixtinske Kapel og Vatikan-museerne, hvortil der er adgang i Viale Vaticano (følg vejen rundt om kirken) mandag - lørdag og sidste søndag i måneden kl. 8,45 - 13,00 (juli - september og i påsken: mandag - fredag kl. 8,45 - 16,00 og lørdag kl. 8,45 - 13,00).

Der er lukket på officielle og religiøse helligedage. Den sidste søndag i måneden er der gratis adgang - og rigtig mange besøgende!

Link til emne-relevante sider:

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Nederst kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og et link til vort store index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk