Til hovedsiden

Versione Italiana

Rom-guide.dk

Oplevelser i Rom 

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Rom-guide.dk

Livsnyderrejse til Rom

25. - 29. april 2017

 

Livsnyderrejse til Rom med direkte fly, hotel i centrum og forfatteren Helge Kamp som guide.

I samarbejde med Samson*Travel, medlem af Rejsegarantifonden, kan vi nu tilbyde endnu en af de populære flyrejser til Rom med forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp som guide.

Vi kalder turen for "Livsnyderrejse til Rom", da det netop er kendetegnende for Helge Kamp's holdning til et besøg i den evige stad.

Helge Kamp er redaktør her på Rom-guide.dk og sikkert og kendt af de fleste for de mange bøger han efterhånden har skrevet om Rom, og som har gjort ham til en af de absolut mest betydningsfulde danske anmeldere af spisesteder i Rom.

På rejsen skal vi stifte bekendtskab med alle de store seværdigheder, som man naturligvis må aflægge et besøg under en rejse til Rom, men vi skal også op ad sidegaderne for at komme væk fra turisternes fodsti og opleve det ægte og uspolerede Rom og nogle af de mange rigtigt gode spisesteder, som vores guide er den helt store ekspert i.

Disse steder, som Helge Kamp kalder "madhuler", er nemlig en vigtig del af en livsnyderrejse.

Klik for større billede Klik for større billede Klik for større billede

Ristorante Piperno

Via dei Coronari

Trattoria Antonio

Klik for større billede Klik for større billede Klik for større billede

Det lokale marked har åbent hver formiddag

Campo di Fiori

Mellem de syv høje

Rejse:

Vi flyver til Rom fra Kastrup med direkte fly.

Afrejse:

Tirsdag, d. 25. april 2017

Hjemrejse:

Lørdag, d. 29. april 2016

Denne rejse har afrejse fra Kastrup (København), men ønsker du at rejse fra anden lufthavn, så se mere herom nederst på siden.

I Roms lufthavn bydes vi velkommen af Helge Kamp, der på busturen til hotellet fortæller løst og fast om Rom og om programmet for de kommende dage.

Pris:

Ved afrejse fra Kastrup/København udgør prisen kr. 5.875,-

Hotellet:

Vi skal bo på Hotel Arenula med absolut central beliggenhed midt i det pulveriserende Rom - nær Piazza Campo de' Fiori og Piazza Navona. 

Hele Rom ligger for vore fødder - lige udenfor hotellet.

Hotellet er indrettet i et tidligere palazzo med pæne, lyse værelser af varierende størrelse, der alle har bad, toilet, TV og telefon. Men der er ingen elevator til hotellets fire etager.

Rejsens pris er inkl. morgenmad og overnatning i dobbeltværelse.

Enkeltværelse kan dog altid bestilles mod tillæg. 

Alternativt hoteltilbud:

Hotel Arenula er og bliver det hotel vi anbefaler på Livsnyderrejsen og det hotel, der er indeholdt i rejsens pris.

Men ønsker du flere stjerne på livsnyderrejsens hotel kan du tilvælge Hotel Ponte Sisto, der tilbyder værelser med aircondition, international morgenmadsbuffet, smuk gårdhave, tagterrasse, bar, lounge og ikke mindst elevator til alle etager.

Klik her og læs mere om hotellerne.

Ved tilmelding kan du anføre dit hotelvalg. Skriver du intet herom, går vi ud fra at du vil bo på Hotel Arenula.

Arrangementer:

På rejsen er der tilbud om deltagelse på følgende:

Introduktion til Rom: 

På ankomstdagen introduceres Rom af Helge Kamp - først i bussen fra lufthavnen, og derefter gennem en lille, vidunderlig slentretur med præsentation af store som små seværdigheder - og ikke mindst den romerske sjæl.

Denne slentretur slutter med besøg hos Antonio - ham med den berømte pasta.

Imponerende tur til Vatikanet:

Med Helge Kamp og historieuddannet guide besøger vi:

Vatikanet

Belvedere-gården

Det Sixtinske Kapel og naturligvis selve

Peterskirken

Vi har naturligvis sørget for billetter i forvejen, så man undgår den time-lange kø, der kan være foran Vatikanet.

Roms trylleri: 

Slentretur gennem Rom med besøg af bl.a. Trevi-fontænen, Den Spanske Trappe, Piazza Navona, Campo de' Fiori, Pantheon og mange andre kendte og ikke mindst mindre kendte seværdigheder.

Denne tur giver et meget godt kendskab til Rom, der betyder, at man efterfølgende også er rustet til at udforske byen på egen hånd.

Besøg i Trastevere:

Smuk og stemningsfuld tur gennem en af Roms absolut mest autentiske bydele - med bl.a. besøg af Roms absolut smukkeste Maria-kirker. 

Turen er krydret med historie og legender og Helge Kamp er i hopla, når han viser vejen til sit favoritspisested - ikke kun i Trastevere, men i hele Rom.

Forum Romanum:

Intet er så stort som et besøg i antikkens Rom.

Helge Kamp fortæller levende om historiens kejsere, vestalinder og gladiatorer så alle ruinerne omkring nærmest bliver levende.

På denne tur er det også muligt at besøge Palatinerhøjen og kikke nærmere på kejserpaladset.

Colosseum:

Findes der noget større end at stå her i Colosseum, der havde plads til ikke mindre end 55.000 tilskuere til de værste kejserlige uhyrligheder.

I dag er det lidt fredeligere at besøge dette imponerende bygningsværk.

Helge Kamp giver en introduktion til Colosseum, hvorefter det besøges udenom den ofte time-lange kø, for vi har naturligvis sørget for billetter i forvejen.

Romersk mad i særklasse:

Med en af de mest betydningsfulde danske anmeldere af spisesteder i Rom på holdet venter der os mange store spiseoplevelser.

Se de mange spændende spisesteder og de planlagte menuforslag i programmet. 

Spisesteder:

Hver dag vil der være tilbud om besøg i en af "guidens madhuler", ligesom Helge Kamp vil være behjælpelig med hints til andre spisesteder, som man kan besøge på egen hånd.

De fælles besøg på spisestederne giver et rigtig godt fællesskab og en rigtig god stemning på Livsnyderrejsen.

Oplevelser på egen hånd:

Trods det store program vil der være fint med tid til at gå på oplevelse på egen hånd.

Helge Kamp bor under rejsen også på Hotel Arenula og er således aldrig længere væk end at man kan få tip, hjælp og anden assistance under opholdet.

Rom - bella notte:

En vidunderlig tur gennem det maleriske Rom om aftenen er en helt speciel oplevelse som ikke kan beskrives, men skal opleves!

Inkluderet i prisen er:

På rejsen er følgende inkluderet i prisen:

Direkte fly til Rom:

Vi flyver direkte fra Kastrup til Rom og der vil være mulighed for provinstilslutning.

Transport mellem lufthavn og hotel: 

I lufthavnen bydes vi velkommen af forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp, der har sørget for bustransport til og fra hotellet.

Dobbeltværelse på Hotel Arenula:

Hotellet er attraktivt beliggende lige midt i det historiske centrum med 2 minutters gang til Piazza Campo di Fiori og Piazza Navona - mere centralt kan man ikke bo.

1/4-pension:

Italiensk morgenmad på hotellet.

Guide under hele rejsen: 

Forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp har revet alle rejsens dage ud af kalenderen, bor på hotellet og står til rådighed under hele rejsen. 

Rejsegarantifond og eu-ansvarsrisikodækning:

Rejsen arrangeres af Samson*Travel, der er medlem af rejsegarantiordningen.

Eksklusive prisen er:

Enkeltværelse, der kan bestilles mod tillæg på kr. 1.695,-

Ophold på Hotel Ponte Sisto kan tilkøbes for kr. 1.975,- pr. person.

Sygdomsafbestillings-forsikring. Kan dog tegnes ved tilmelding for kr. 250,- kr. pr. person.

Turistafgift til den italienske stat, der kun må opkræves af hotellet direkte.

Entre til Colosseum og Vatikanet, samt de programsatte besøg på rejsens spisesteder er eksklusive prisen.

Se dette nærmere beskrevet i programmet.

Yderligere oplysninger:

Til højre på siden er der link til detaljeret program for rejsen og til en tilmeldingsblanket, hvor du nemt kan tilmelde dig til rejsen, samt link til mail, hvortil du kan rette henvendelse for yderligere oplysninger. 

Du er naturligvis altid velkommen til at ringe til Samson*Travel på tlf. 98 42 78 00

Rejsen er ikke egnet for gangbesværede:

Rom er byen, hvor man kommer til at gå mere end man forventer. 

De stejle gader, de toppede brosten og de mange trapper er med til at give byen den vidunderlige charme, som mange holder af - men også det, at den bestemt ikke egner sig for gangbesværede.

Tilmelding:

Tilmeld dig rejsen ved at klikke på linket øverst til højre på siden - eller ring til Samson*Travel på tlf. 98 42 78 00

Efter "guidens" ønske er deltagerantallet begrænset, hvorfor vi anbefaler hurtig tilmelding til denne livsnyderrejse til Rom.

Valg af afrejsested:

Rejsen tager sit udgangspunkt i Kastrup/København, men vi giver meget gerne et tilbud på andet afrejsested.

Ved tilmelding kan du eventuelt anføre at du ønsker "provinstilslutning", så giver vi dig et tilbud på flyforbindelse fra f.eks. Rønne, Billund, Århus eller Ålborg.

Skriver du intet herom, går vi ud fra at du vil rejse fra Kastrup/København.

Vi ses til ægte livsnyderri i Rom.

Klik for større billede

En livsnyderrestaurant venter under vasketøjet

Klik for større billede

Forum Romanum

Klik for større billede

Colosseum

Klik for større billede

Den Spanske Trappe

Klik for større billede

Trevi-fontænen

Klik for større billede

Værelse på Hotel Ponte Sisto

Klik for større billede

Værelse på Hotel Arenula

Klik for større kort

Hotellernes beliggenhed

Helge Kamp Klik for at læse programmet

Helge Kamp

Rejsens program

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk