Til hovedsiden

Versione Italiana

Rom-guide.dk

Oplevelser i Rom 

Rom-guide.dk

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

Rom-guide.dk

Livsnyderrejse til Rom

11. - 15. oktober 2017

 

Livsnyderrejse til Rom med direkte fly, hotel i centrum og i selskab med forfatteren Helge Kamp

I samarbejde med rejsebureau, medlem af Rejsegarantifonden, kan vi nu tilbyde endnu en af de populære flyrejser til Rom med forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp.

Vi kalder turen for "Livsnyderrejse til Rom", da det netop er kendetegnende for Helge Kamp's holdning til et besøg i den evige stad.

Helge Kamp er redaktør her på Rom-guide.dk og sikkert og kendt af de fleste for de utallige bøger han efterhånden har skrevet om Rom, og som har gjort ham til en af de absolut mest betydningsfulde danske anmeldere af spisesteder i Rom.

På rejsen skal vi stifte bekendtskab med alle de store seværdigheder, som man naturligvis må aflægge et besøg under en rejse til Rom, men vi skal også op ad sidegaderne for at komme væk fra turisternes fodsti og opleve det ægte og uspolerede Rom og nogle af de mange rigtigt gode spisesteder, som Helge Kamp er den helt store ekspert i.

Disse steder, som Helge Kamp kalder "madhuler", er nemlig en vigtig del af en livsnyderrejse.

Klik for større billede Klik for større billede Klik for større billede

Ristorante Piperno

Via dei Coronari

Trattoria Antonio

Klik for større billede Klik for større billede Klik for større billede

Det lokale marked har åbent hver formiddag

Campo di Fiori

Mellem de syv høje

Rejsedata:

Vi flyver til Rom med direkte fly.

Afrejse:

Onsdag, d. 11. oktober

Hjemrejse:

Søndag d. 15. oktober

Flyrejse:

Denne rejse tager sit udgangspunkt i afrejse fra Kastrup Lufthavn (København). 

Ønsker du afrejse fra en anden dansk lufthavn arrangerer vi meget gerne dette (se mere herom nederst på siden).

Velkomst:  

I Roms lufthavn bydes vi velkommen af Helge Kamp, der på busturen til hotellet fortæller løst og fast om Rom og om programmet for de kommende dage.

Pris:

Ved afrejse fra Kastrup/København udgør prisen kr. 6.475,-

Hotel:

Hotel Sole ligger i den lille gågade Via del Biscione lige rundt om hjørnet ved markedspladsen på Piazza Campo de’ Fiori og to minutters gang fra den berømte Piazza Navona. 

Mere central og attraktiv beliggenhed findes simpelthen ikke. 

Når vi har nydt den italienske morgenmad i den lille, hyggelige morgenmadscafé ligger hele Rom for vore fødder lige udenfor døren. 

Hotellet er indrettet i et tidligere palazzo med lille, møbleret gårdhave og terrasse med udsigt over byens tage. 

Der er pæne, lyse værelser af varierende størrelse - alle med bad/brus, toilet, TV og telefon, ligesom der er gratis WIFI. 

Klik her og se mere om Hotel Sole

Arrangementer:

På rejsen er der tilbud om deltagelse på følgende:

Introduktion til Rom: 

På ankomstdagen introduceres Rom af Helge Kamp - først i bussen fra lufthavnen, og derefter gennem en lille, vidunderlig slentretur med præsentation af store som små seværdigheder - og ikke mindst den romerske sjæl.

Denne slentretur slutter med besøg hos Antonio - ham med den berømte pasta.

Imponerende tur til Vatikanet:

Med Helge Kamp besøger vi:

Vatikanet

Belvedere-gården

Det Sixtinske Kapel og naturligvis selve:

Peterskirken

Der er naturligvis sørget for billetter i forvejen, så vi undgår den time-lange kø, der altid er foran Vatikanet.

Roms trylleri: 

Slentretur gennem Rom med besøg af bl.a. Trevi-fontænen, Den Spanske Trappe, Piazza Navona, Campo de' Fiori, Pantheon og mange andre kendte og ikke mindst mindre kendte seværdigheder.

Denne tur giver et meget godt kendskab til Rom, der betyder, at man efterfølgende også er rustet til at udforske byen på egen hånd.

Besøg i Trastevere:

Smuk og stemningsfuld tur gennem en af Roms absolut mest autentiske bydele - med bl.a. besøg af Roms absolut smukkeste Maria-kirker. 

Turen er krydret med historie og legender og Helge Kamp er i hopla, når han præsentere os for sit favoritspisested - ikke kun i Trastevere, men i hele Rom.

Forum Romanum:

Intet er så stort som et besøg i antikkens Rom.

Helge Kamp fortæller levende om historiens kejsere, vestalinder og gladiatorer så alle ruinerne omkring nærmest bliver levende.

På denne tur er det også muligt at besøge Palatinerhøjen og kikke nærmere på kejserpaladset.

Colosseum:

Findes der noget større end at stå her i Colosseum, der havde plads til ikke mindre end 55.000 tilskuere til de værste kejserlige uhyrligheder.

I dag er det lidt fredeligere at besøge dette imponerende bygningsværk.

Helge Kamp giver en introduktion til Colosseum, hvorefter det besøges udenom den ofte time-lange kø, for vi har naturligvis sørget for billetter i forvejen.

Romersk mad i særklasse:

Med en af de mest betydningsfulde danske anmeldere af spisesteder i Rom på holdet venter der os mange store spiseoplevelser.

Se de mange spændende spisesteder og de planlagte menuforslag i programmet. 

Spisesteder:

Hver dag vil der være tilbud om besøg i en af Helge Kamps "madhuler", ligesom han altid er behjælpelig med hints til andre spisesteder, som kan besøges på egen hånd.

De fælles besøg på spisestederne giver et rigtig godt fællesskab og en rigtig god stemning på Livsnyderrejsen.

Oplevelser på egen hånd:

Trods det store program vil der være fint med tid til at gå på oplevelse på egen hånd.

Helge Kamp bor under rejsen også på hotellet og er således aldrig længere væk end at man kan få tip, hjælp og anden assistance under opholdet.

Rom - bella notte:

En vidunderlig tur gennem det maleriske Rom om aftenen er en helt speciel oplevelse som ikke kan beskrives, men skal opleves!

Inkluderet i prisen er:

På rejsen er følgende inkluderet i prisen:

Direkte fly til Rom:

Vi flyver direkte fra Kastrup til Rom og der vil være mulighed for provinstilslutning.

Transport mellem lufthavn og hotel: 

I lufthavnen bydes vi velkommen af forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp, der tager med os ind til Rom og bor på hotellet under hele rejsen.

Dobbeltværelse på Hotel Sole:

Hotellet er attraktivt beliggende lige midt i det historiske centrum med 2 minutters gang til Piazza Campo di Fiori og Piazza Navona - mere centralt kan man ikke bo.

1/4-pension:

Italiensk morgenmad på hotellet.

Forfatteren Helge Kamp fortæller om Rom: 

Forfatteren og Rom-kenderen Helge Kamp har revet alle rejsens dage ud af kalenderen og bor på hotellet sammen med os under hele rejsen. 

Rejsegarantifond og eu-ansvarsrisikodækning:

Rejsen arrangeres af rejsebureau medlem af rejsegarantiordningen.

Eksklusive prisen er:

Enkeltværelse, der kan bestilles mod tillæg på kr. 1.695,-

Sygdomsafbestillings-forsikring. Kan dog tegnes ved tilmelding for kr. 250,- kr. pr. person.

Turistafgift til den italienske stat, der kun må opkræves af hotellet direkte.

Entre til Colosseum og Vatikanet, samt de programsatte besøg på rejsens spisesteder er eksklusive prisen.

Se dette nærmere beskrevet i programmet.

Yderligere oplysninger:

Til højre på siden er der link til et detaljeret program for rejsen og til en tilmeldingsblanket, hvor du nemt kan tilmelde dig til rejsen, samt link til mail, hvortil du kan rette henvendelse for yderligere oplysninger.

Du er naturligvis altid velkommen til at ringe til os på tlf. 98 42 78 00

Rejsen er ikke egnet for gangbesværede:

Rom er byen, hvor man kommer til at gå mere end man forventer. 

De stejle gader, de toppede brosten og de mange trapper er med til at give byen den vidunderlige charme, som mange holder af - men også det, at den bestemt ikke egner sig for gangbesværede.

Tilmelding:

Tilmeld dig rejsen ved at klikke på linket øverst til højre på siden - eller ring til os på 98 42 78 00

Deltagerantallet begrænset, hvorfor vi anbefaler hurtig tilmelding til denne livsnyderrejse til Rom.

Valg af afrejsested:

Rejsen tager sit udgangspunkt i Kastrup/København, men vi giver meget gerne et tilbud på andet afrejsested.

Ved tilmelding kan du eventuelt anføre at du ønsker "provinstilslutning", så giver vi dig et tilbud på flyforbindelse fra f.eks. Rønne, Billund, Århus eller Ålborg.

Skriver du intet herom, går vi ud fra at du vil rejse fra Kastrup/København.

Vi ses til ægte livsnyderri i Rom.

Klik for større foto

Det er "con amore" når Helge Kamp fortæller om Rom

Klik for større billede

En livsnyderrestaurant venter under vasketøjet

Klik for større billede

Piazza Campo dei Fiori

Klik for større billede

Forum Romanum

Klik for større billede

Colosseum

Klik for større billede

Den Spanske Trappe

Klik for større billede

Trevi-fontænen

Klik for større kort Klik for at læse programmet

Hotellets beliggenhed

Rejsens program

Klik for større billede Klik for større billede Klik for større billede

Via del Biscione med Hotel Sole til venstre

Sommerstemning på tagterrassen

Dobbeltværelse på Hotel Sole

Find rundt på Rom-guide.dk

Ude til højre på siden finder du en linkfortegnelse med emner indenfor den kategori denne side omhandler. Efter disse link er der henvisning til nogle af de overordnede emner på Rom-guide.dk og sidst på listen kan du finde link, der fører dig tilbage til "hovedsiden" og til vort omfattende index, hvor alle sider på Rom-guide.dk er nævnt.

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk