Vidste du ......

at udtrykket ”penge lugter ikke” stammer fra Kejser Vespasian (år 69 - 79), der havde lagt skat på den urin garverne anvendte til forarbejdningen af deres huder. Da hans søn Titus bebrejdede ham denne punktskat, svarede han ”Non olet”, den lugter ikke. Og offentlige pissoirer i Rom er stadig kendt under det folkelige navn ”Vespasiani”.

at hygiejnen på de offentlige vandskyllende toiletter i det antikke Rom var langt forud for deres tid, og at man skal helt op til slutningen af 1800-tallet og de vandskyllende klosetter, før man finder noget af tilsvarende standard.

at Ciceros sidste optræden på Forum Romanum, hvor han havde holdt så mange berømte taler og fejret så mange juridiske triumfer, var lidet værdig. Cicero havde åbenlyst talt mod Caesar og i kølvandet på Marcus Antonius og Oktavians hævn over caesarmorderne, røg Cicero med i købet og blev halshugget. Som en sidste vanære blev hans hoved spigret til en af skibssnablerne på Rostra. Og Marcus Antonius hustru, Fulvia, der nærede et sandt had til Cicero, fór efter sigende frem og vristede hovedet løs, og som en anden woodoo-figur gennemborede hun med en lang hårnål atter og atter Ciceros øjne og tunge.

at ordet ”bank” og ”bankerot” stammer fra det antikke Rom, hvor pengehandelen foregik på Forum Romanum i Basilika Emilia, hvor man endnu i gulvet kan se små runde grønne mærker af smeltede kobbermønter fra én af de utallige brande, der har hærget stedet. Hér foregik børs- og pengehandelen, og de autoriserede vekselerere havde alle en såkaldt ”Banca”, en bænk eller et bord, hvorfra de drev deres forretninger. Blev en bankmand taget i snyd eller kom i anden form for miskredit, blev han fradømt retten til sit virke, og symbolsk blev hans ”Banca” slået i stykker. En sådan ituslået bænk blev kaldt en ”Banca rotta”. Er du utilfreds med din bankrådgiver, så er hér…

at SPQR, forkortelse for Senatus Populusque Romanus med betydningen Det romerske folk og senat (beslutter…), og som indledte alle senatsbeslutninger, af Obelix i Asterix-tegneserien i den italienske udgave blev ændret til ”Sono Pazzi Questi Romani” eller på dansk: De er tossede de romere. En udlægning alle ikke-romerske italienere vil være mere en villig til at skrive under på – og til en vis grad også alle vi andre roma-elskere.

at apostlen Peters grav under højalteret i Peters-kirken og den officielle anerkendelse af gravstedet af Pave Paul VI i 1968, støtter sig på de udgravninger af stedet fra 1940-erne, hvor man fandt en graffiti på græsk med ordene ”Petros eni” (Peter er hér) ved et gravlukke der, i de i øvrigt meget ødelagte og forskubbede gravlag, viste sig at indeholde knoglerne fra 3 personer, hvoraf den ene var en kvinde. Arkæologerne konkluderede, at de intet præcist kunne fastslå, men kirken henviste til den italienske professor Margherita Guarducci, der fortsatte undersøgelserne og med mange spekulative teser fastslog, at det var Peters grav, en konklusion stort set kun kirken men ingen seriøse arkæologer har tilsluttet sig.

at de korslagte nøgler, der altid indgår i pavens våbenskjold, refererer til den såkaldte ”nøglepagt”, hvor Jesus overgiver himmerigets nøgler til Peter, Kristi efterfølger på jord og den første officielle pave i Rom. Skriftstedet fra Ny Testamente er gengivet på latin i et bånd på indersiden af kuplen i Peters-kirken: TU EST PETRUS ET SUPER HANC PETRAM AEDIFICABO ECLESIA MEAM ET TIBI DABO CLAVES REGNI COELERUM (Du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min kirke, og dig vil jeg give himmerigets nøgler). Og de nøgler har åbnet mange døre for kirken siden hen.

at da Pave Gregor VII i 1084 sad isoleret i Engelsborg, omringet af de kejserlige styrker, sendt han bud efter hjælp til normannerhøvdingen Robert Guiscard, der med vikinge-aner i blodet havde brugt tiden på omfattende røvertogter i Middelhavet, hvor han havde erobret Sicilien. Dette nødopkald kom paven til at fortryde. For da Robert havde jaget de kejserlige styrker væk, og da han nu alligevel var der og havde besværet sig med den lange rejse, så kun han lige så godt bruge tiden på at hærge og plyndre Rom. Og det gjorde han mere end grundigt.  Nogle af de allerældste titulærkirker, S. Maria Antiqua, S. Prisca, SS Giovanni e Paolo, SS Quatri Coronati og San Clemente blev brændt eller efterladt som en ruinhob. Udtrykket og advarslen ”Normannerne kommer” stammer med rette fra denne plyndring af Rom.

at oprindelsen til ”Konklavet”, hvor kardinalerne er låst inde ”cum clave” (med nøgle) for at vælge en ny pave, stammer tilbage fra et pavevalg i 1241. Det romerske senat var så utilfreds med kardinalernes langtrukne og intrigante forhandlinger, at man simpelthen låste dem inde i en bygning ved Palatinerhøjen og satte dem på smalkost, indtil de var blevet enige. Det hjalp – snart var Celestin IV valgt som ny pave. Konklavet foregår i dag i Det sixtinske Kapel.

at gaden Via dei Serpenti, Slangernes gade, i det dejlige Monti-kvarter har fået sit navn, fordi det var hér man fandt den berømte antikke statue ”Laokoon i kamp med slanger”, og som i dag kan beses i al sin pragt i Vatikanmuseet. Og at ejeren af den vingård, hvor fundet blev gjort, Felice de Fredis, som tak af Pave Julius II i 1506 fik bom-pengene fra Porta S. Giovanni på livstid og blev en meget rig mand. Han blev gravsat i Santa Maria in Aracoeli, hvor en stenfrise fortæller om det berømte fund.

at hornene i panden på Michelangelos berømte Moses-statue i kirken S. Pietro in Vincoli skyldes en fejloversættelse fra bibelen, hvor ordet for ”lysstråler” der radierede fra den rasende Moses hoved, da han opdagede dansen om guldkalven, fejlagtigt blev oversat til ”horn”.

at Michelangelos vidunderlige Pieta i Peters-kirken er det eneste værk han signerede. Det skyldtes efter sigende, at han en dag kom til at overhøre nogle tilskuere tilskrive værket én af tidens mindre kunstnere. I raseri hentede han sit værktøj, og i løbet af en nat indhuggede han et bånd ned ad Marias skulder med teksten: MICHAEL ANGELUS BONAROTUS FLORENTINUS FACIEBAT (Michelangelo Buonarotti fra Florens har lavet den). Det kan man da kalde en ”copyright” der vil noget. Han var bare 24 år gammel, da han signerede dette mesterværk!

at kuplen på Peters-kirken næsten alle steder tilskrives Michelangelo, men at den engelske historiker Aubrey Menen overbevisende har dokumenteret, at de to unge kunstnere Domenico Fontana og Giacomo della Porta, der efterfulgte Michelangelo som arkitekter på kirken, på afgørende vis ændrede Michelangelos oprindelige tegninger. Kuplen færdige udseende må altså tilskrives dem, men Michelangelo fik da i hvert fald idéen – og dermed er den kuppelsnak ude!

at Michelangelo var nok så egensindig og ikke tålte megen modsigelse. Da han var færdig med det store dommedagsbillede i Det sixtinske Kapel, opdagede den pavelige ceremonimester, at alle personerne, selv Jesus og Jomfru Maria, var nøgne, og han klagede til paven. Da Michelangelo fik dette at vide, tog det ham ikke lang tid at tilføje den formastelige til sit billede, anbragt i det dybeste helvede og udstyret med æselører. En senere maler fik dog af en mere puritansk kurie til opgave at tildække de nøgne figurer med tækkelige klæder. Han blev straks af det romerske vid udnævnt til ”Buksemaleren”.

at man ikke var færdig med ”Æresporten” ved Piazza del Popolo, da man skulle modtage den svenske Dronning Kristina, der midt i modreformationen havde konverteret til katolicismen i 1656, og hun derfor i al hemmelighed blev installeret i Palazzo Farnese, hvor hun eddikesur og utålmodigt afventede, at man skulle blive færdig, hvorefter hun igen blev smuglet ud af byen for i pomp og pragt at blive modtaget af paven ad Via Flaminia ved Porta del Popolo.

at det var de elefanter med pap-obelisker på ryggen, der indgik i processionen for modtagelsen af Dronning Kristina, der gav Bernini inspirationen til hans vidunderlige lille elefant-skulptur foran kirken Santa Maria sopra Minerva.

at Berninis berømte skulptur i Santa Maria della Vittoria af ”Den hellige Thereses henrykkelse”, der spejler én af hendes gentagne åbenbaringer, engang fik en fornem romer til ved synet af hendes ”ekstase” at udbryde: ”Hvis dette er den himmelske kærlighed, så kender jeg den godt.”

at Accademia di San Luca gennem flere hundrede år hævdede og fremviste, at de var i besiddelse af Rafaels hovedskal. I 1835 genåbnede man Rafaels beskedne stenkiste i Pantheon, og kunne konstatere at Rafael må have haft 2 hoveder! Og ved en storslået iscenesat ceremoni, hvor Thorvaldsen som præsident for S. Luca-akademiet gik i spidsen for processionen, blev den hele og originale Rafael igen bisat i Pantheon, og hele ceremonien er beskrevet af – H.C. Andersen i én af hans rejsedagbøger fra Rom.

at forfatteren Ole Høeg i sin bog ”Til Rom” har denne lille fine beskrivelse af forskellen på Bernini og Thorvaldsen som billedhuggere: ”Det er i øvrigt forbløffende at bemærke sig, at mens en Thorvaldsen, der så sandt var en damernes mand med et betragteligt antal ”affærer”, i sin kunst nærmest var bly og uden antydning af sensualitet (- man har sagt om hans kvindefigurer, at de var som Eva før syndefaldet -) så er til gengæld Bernini, den gode og ærbare ægtemand, fyldt med erotik i sin kunst, hvor han har skabt en række af stærkt sensuelle kvindeskikkelser, og ofte i det frommeste miljø”.

at Bertel Thorvaldsen i sine godt 40 år i Rom nåede at ”nedlægge” en betragteligt antal romerske skønheder og opnå et vist kunstnerisk ry også på dette område. Han lærte dog aldrig at beherske italiensk på tilsvarende vis, ligesom også hans almene skolekundskaber var elendige, han stavede som en brækket arm, og han regnede endnu dårligere. Han ville til enhver tid dumpe i en ny Pisa-undersøgelse.

at den så ofte citerede linie: ”Here lies one whose name was writ in water” fra den unge engelske digter Keats grav på Den protestantiske kirkegård, kun er slutlinien på gravindskriften. Her er den fulde tekst: This Grave - contains all that was Mortal - of a - YOUNG ENGLISH POET - Who - on his Death Bed - in the Bitterness of his Hearth - at the Malicious Power of his Enemies - desired - these Words to be engraven on his Tomb Stone - Here lies One - Whose Name was writ in Water - Feb 24th 1821. Eller i dansk oversættelse: Her hviler de jordiske rester af en ung engelsk poet der på sit dødsleje med bittert hjerte og i sine fjenders ondsindede vold ønskede disse ord skulle stå hans gravsten: Her ligger én hvis navn var skrevet i vand. Baggrunden for Keats desillusionerede bitterhed var den hårde kritik hans sidste digtsamling havde fået, digte som i dag anses for noget af det ypperste inden for romantisk engelsk litteratur.

at mange af de enestående antikva vi i dag kan se på Glyptoteket i København, blev erhvervet og ofte til en fordelagtig pris af brygger Jacobsen ved de storudsalg af antikviteter, som gamle romerske adelsfamilier var tvunget til på grund af fejlslagne byggespekulationer i kølvandet på Roms nye status som hovedstad i det forenede Italien. Roms befolkning mere end fordobledes fra 160.000 til 400.000 i perioden fra 1870 til 1900, og de store retvinklede gader og bebyggelser nord for Via Nazionale op mod Borghese Parken og nord for Engelsborg og Peters-kirken samt den øst-vest gående færdselsåre Via Nazionale - Corso Vittorio Emanuele stammer alle fra denne periode.

at mange af de bygninger der blev opført efter at Mussolini var kommet til magten i 1922 på facaden bærer bogstaverne E.F. og efterfulgt af et romertal. Bogstaverne står for ”Era Fascista” og tallet står for, hvilket år efter den nye fascistiske tidsregning bygningen stammer fra. I det hele prøvede fascisterne at sætte deres umiskendelige præg på byen med et voldsomt nybyggeri og omfattende gadereguleringer. Kendte eksempler er Citta Università, Foro Italico, satellit-byen EUR og de brede gadeforløb Via dei Fori Imperiali fra Piazza Venezia til Colosseum og Via della Conciliazione, der leder det sidste stykke op til Peters-kirken.

at Odd Brochmann i sin pragtfuldt velskrevne bog fra 1970 ”Rom indenfor Murene” om denne sidste gaderegulering skriver: ”For ældre mennesker, der ynder at demonstrere deres kærlighed og kendskab til Rom, er denne gade en vandalisme uden grænser. Syndebukken er Mussolini, og hans ugerning bestod i at rasere bebyggelsen mellem to gamle, trange og parallelløbende gader, der førte op mod Peters-pladsen og erstatte kondemnable bygninger med en ny, ensartet, bred og repræsentativ gade. Den fremmede er afskåret fra at have nogen mening om, hvorvidt dette var en forandring til det bedre eller værre. For øvrigt mener han, at den gamle og den nuværende situation må være inkommensurable, idet de omfatter to helt forskellige slags virkemidler: det ene baseret på monumentalitet, det andet på overraskelsesmomentet. At Peters-kirken med tilhørende plads godt kan tåle en tilsvarende pompøs introduktion, derom kan der umuligt råde tvivl.”

at den jødiske menighed i Rom i efteråret 1943 blev tvunget til at betale en bod på 50 kg. guld for at undgå deportation til Tyskland, hvad der alligevel skete den 16. oktober, hvor 1035 mænd, kvinder og børn blev deporteret til Auschwitz. Kun 16 overlevede krigen, 15 mænd, 1 kvinde men ingen børn. Og én af de hovedansvarlige for både jødeaktionen, gidseldrabene i Fosse Ardeatine og berygtet for sine torturmetoder, SS-løjtnant Erich Priebke, undslap efter krigen til Argentina på et Røde Kors pas fra Vatikanet gennem den såkaldte ”rotterute”, der blev etableret af tyske kirkefolk med nazisympatier. Priebke blev udleveret til Italien i 1995 og idømt livsvarigt fængsel, men dommen blev gjort betinget på grund af hans høje alder, hvad der udløste voldsomme protester fra de modstandsfolk, der havde livsvarige mén efter hans bestialske tortur.

at det var to purunge romerske studenter, Carla Capponi og Rosario Bentivegna, der under deres dæknavne, Elena og Sasà, sammen med medlemmer af en mindre modstandsgruppe, var ansvarlig for attentatet i Via Rasella i foråret 1944, der dræbte 33 tyske SS-soldater, og som dagen efter udløste tyskernes gidseldrab på 335 tilfældigt udvalgte romere i Fosse Ardeatina syd for Rom. Og Carla og Rosario blev efter krigen gift, fik datteren Elena og blev begge fremstående medlemmer af Det italienske Kommunistparti.

at der under den sidste del af den tyske besættelse af Rom i foråret 1944 var reél hungersnød i byen, og de utallige katte der også dengang befolkede større dele af det historiske Rom, for længst var forsvundet fra gadebilledet og genopstået som Minestrone di Micio eller Spaghetti alle Gatti.

at da tyskerne trak sig tilbage fra Rom den 4. juni 1944, og dele af den amerikanske 5. hær under general Mark Clark rykkede ind fra syd, udbrød soldaten Thomas Garcia ved synet af Colosseum: ”My God – They bombed that too!”

at den gammelromerske Roncalli-familie i 1974 anlagde sag mod den amerikanske forfatter Robert Katz for bagvaskelse af deres slægtning, pave Pius XII (fødenavn: Eugenio Pacelli). Katz havde i sin bog ”Death in Rome” i utvetydige vendinger fremstillet Pius meget ”spage stemme” og manglende modstand mod tyskernes deportation af de romerske jøder i 1943 og gidselmassakren i Fosse Ardeatine i 1944 som mildest talt lidet glorværdig. Efter en endeløs række af modstridende domme og appeller ved de mangfoldige italienske retsinstanser - Man må sno sig, sagde den romerske advokat-ål - annullerede den italienske højesteret i 1984 hele sagen med henvisning til en generel amnesti fra 1970.

at Kong Frederik IX og Dronning Ingrid altid besøgte Rom i 14 dage omkring efterårsferien. Og at de altid logerede på Hotel Hassler på toppen af Den spanske Trappe i penthousesuiten, der i dagens penge koster 35.000 kr. pr. nat! Muligvis har de fået royal rabat. To af deres yndlingsrestauranter lever stadig i bedste velgående, og begge har et billede af kongeparret hængende på væggen: Re degli Amici i Via della Croce og Alfredo alle Scrofa i Via delle Scrofa. Begge steder spiser man godt.

at parlamentet i Rom har lagt hus til 59 regeringer siden 2. verdenskrig. Topscorer er ministerpræsident Acide de Gasperi, der dannede 8 regeringer fra 1945 til 1953. Til gengæld delte han sammen med Amintore Fanfani den tvivlsomme ære, at have stået i spidsen for den kortest siddende, 12 dage, indtil Giulio Andreotti slog dem og bragte tallet ned til 9 dage. Silvio Berlusconi har rekorden som den længstsiddende, en rekord mange mener kun er opnået ved hjælp af korruption, særlovgivning og det mere end kringlede italienske retsvæsen.

at en leje-lejlighed på ca. 100 m2 i det historiske centrum af Rom ved udgangen af 2004 koster fra 20.000 kr. og opefter pr. måned. Og senest er set en 350 m2 lejlighed på 5. sal med tagterrasse over for Forum Romanum og Palatin og med vid udsigt over byens tage til S. Pietro-kuplen i solnedgangens røde aftenskumring. Leje kun 75.000 kr. - desværre også pr. måned. Ønsker man at købe, kan man starte beskedent med en 75 m2 lejlighed i det centrale Trastevere. Den kan erhverves for kun 4 millioner kr.. Penge er ikke noget man taler om, det er noget man har.

at Silvio Berlusconi om sig selv har udtalt: Jeg er den bedste politiker, ikke blot i Europa, men i hele verden – Ud af kærlighed til Italien, måtte jeg frelse det fra kommunismen – Jeg er den rigtige mand i det rigtige job – Hvis jeg varetager alles interesser, samtidig med at jeg varetager mine egne, så er der ikke tale om en interessekonflikt - Jeg er ikke gået ind i politik for magtens skyld, jeg ejer huse over hele verden, fabelagtige lystyachter og vidunderlige flyvemaskiner, jeg har en smuk kone og en vidunderlig familie, og jeg bringer alene et offer til det italienske folk. Og så mener han i øvrigt, at Rom blev grundlagt af Romulus og Remulus – samt samler på statuer af Napoleon.

- og nu ved du så det. 

PK