|
|
Rione
11 - S. Angelo. Rionen har givet fået navn efter den lille kirke Sant Angelo in Pescheria, der er bygget ind i Octavia Portico. Det
er et meget hyggeligt kvarter med utroligt charmerende
middelaldergader, unikke forretninger, der sælger typisk
romersk koscher-mad og mange små charmerende jødiske
spisesteder. |
|
Men det er også et vemodigt sted, hvor man kan mindes jødernes noget omtumlende tilværelse i Rom. Det hele begyndte med at Pompejus den Store førte
jøder til Rom som slaver. Under det romerske
imperium opnåede de at blive endog særdeles værdsat på
grund af deres økonomiske og medicinske kundskaber,
hvilken status holdt sig nogenlunde op gennem
middelalderen. Men i begyndelsen af det 16. årh. tog jødeforfølgelserne
til, og fra den 25. juli 1556 blev alle romerske jøder
tvunget til at leve i ghettoen - bag en høj mur opført
af pave Paul IV. De kunne forlade ghettoen om dagen, men om
aftenen blev porten låst, og om søndagen blev de
tvunget ind i kirken Sant Angelo in Pescheria for at
blive belært om kristendommen. For at fastholde jødernes
isolering i ghettoen gav Clement VIII i 1604 en lov,
hvorefter jøderne mod en - en gang for alle - fastsat
leje kunne råde over de tildelte beboelser i ghettoen. Det fortælles om en familie, der havde bolig
i Ursulanerindernes tidligere kloster, og i 1850 fortsat
kun betalte 30 scudi i årlig leje for dette kæmpe hus,
udlejede enkeltværelser for 450 scudi om året, og
derved havde en ikke ubetydelig indtægt. Mens familien, der lejede bygningen skovlede
penge ind på denne værelsesudlejning, forfaldt
bygningen, da de ikke vedligeholdte den.
Vedligeholdelsen påhvilede nemlig ikke lejer - men
udlejer. Således måtte Ursulanerinderne ofte over
100 scudi om året til istandsættelse for ikke at
risikere, at ejendomsretten tilfaldt beboerne. Dette
klagede de fattige søstre naturligvis over og tilbød
lejerne at give afkald på husleje mod at de selv
vedligeholdt ejendommen. Men lov var lov, og
retten til beboelse af ejendommen for en for 200 år
siden fastsat husleje var arvelig, og de jødiske
beboere fastholdt dette privilegium. Den tætte
beboelse i den lille jødiske ghetto, der i 1850 talte
ca. 4.000 personer gav naturligvis anledning til
ubeskrivelige tilstande, men værre var dog de plager
som jøderne blev udsat for af de pavelige magthavere:
Tvangsudskrivelse til karnevalets "jødeløb",
pligten til at gå med "jødemærket" og de påtvungne
gudstjenester i Sant Angelo in Pescheria. På det 4. Lateranconcil i 1215 blev
det af Innocent III bestemt, at alle jøder over 12 år
skulle bære et tydeligt tegn på at de var jøder. For
mændenes vedkommende blev der tale om en gul baret og
et cirkelrundt gult stofmærke påsyet tøjet i brysthøjde
og for kvindernes vedkommende et gult halstørklæde af
samme slags, som det tidligere var pålagt offentligt
registrerede skøger at bære. Den tvungne deltagelse i de kristne
gudstjenester var jesuitten Ignatius Loyola banede vej
for. Men det blev støttet af det pavelige politi og økonomisk
funderet gennem tvangsbidrag fra hele den jødiske
befolkning, der også, hvis de ikke mødte op i Sant
Angelo in Pescheria blev taget i forvaring i 40 dage i
La Casa dei Catecumeni. På trods af magthavernes holdning til jøderne,
opnåede de en vis popularitet blandt småfolk i Rom,
der blandt andet gik til ghettoen for at få tips til
det i Rom så udbredte lotterispil, som jøderne af en
eller anden grund havde speciel hel ved. Grundet jødernes held i lotterispillet mente
de pavelige autoriteter, at jøderne måtte benytte sig
af hemmelige kaballistiske metoder, og forbød dem at
spille på nogen form for kombination af numre. Det blev
således bestemt, at jøderne kun måtte spille på lave
numre - og kun i fortløbende serier, som. for eksempel
5-6-7-8-9 eller 22-23-24-25-26 På trods af disse
regler, havde jøderne fortsat held i spil, og mange
romere besøgte fortsat ghettoen for at få hjælp og måske
købe en maskot, der kunne bringe held. Jøderne fik således
også en forretning med salg af maskotter, der for
eksempel kunne være hornet fra en okse, der var blevet
slagtet i ghettoen, og som havde hængt ude natten over
for åben himmel. Ghettoen blev ophævet af Pius IX d. 1.
oktober 1947, men jøderne skulle fortsat betale 831
scudi for at blive fri for at deltage i "jødeløbet"
på karnevalet. Når S. Angelo's bomærke er en fisk, har
dette ikke noget med ghettoen eller det kristne symbol
at gøre. Fisken skyldes rionens beliggenhed ved Tiberen
og at fiskerne siden middelalderen har haft deres
salgsboder under Octavia Portico, hvilket også er årsagen
til at kirken Sant Angelo fik betegnelsen in Pescheria -
på fisketorvet. |
|