Alle veje fører til Rom - men på rom-guide.dk finder du livsnyder-vejen til den vidunderlige by. Her finder du alt om rejsen til Rom - gode hoteller, restauranter, seværdigheder, alt om offentlig transport og hvad du ellers har brug for til den kommende rejse. Svaret på dine spørgsmål findes på Rom-guide.dk

Rione 11 - S. Angelo.

Rionen har givet fået navn efter den lille kirke Sant Angelo in Pescheria, der er bygget ind i Octavia Portico.

Det er et meget hyggeligt kvarter med utroligt charmerende middelaldergader, unikke forretninger, der sælger typisk romersk koscher-mad og mange små charmerende jødiske spisesteder.

Men det er også et vemodigt sted, hvor man kan mindes jødernes noget omtumlende tilværelse i Rom.

Det hele begyndte med at Pompejus den Store førte jøder til Rom som slaver. Under det romerske imperium opnåede de at blive endog særdeles værdsat på grund af deres økonomiske og medicinske kundskaber, hvilken status holdt sig nogenlunde op gennem middelalderen.

Men i begyndelsen af det 16. årh. tog jødeforfølgelserne til, og fra den 25. juli 1556 blev alle romerske jøder tvunget til at leve i ghettoen - bag en høj mur opført af pave Paul IV.

De kunne forlade ghettoen om dagen, men om aftenen blev porten låst, og om søndagen blev de tvunget ind i kirken Sant Angelo in Pescheria for at blive belært om kristendommen. For at fastholde jødernes isolering i ghettoen gav Clement VIII i 1604 en lov, hvorefter jøderne mod en - en gang for alle - fastsat leje kunne råde over de tildelte beboelser i ghettoen.

Det fortælles om en familie, der havde bolig i Ursulanerindernes tidligere kloster, og i 1850 fortsat kun betalte 30 scudi i årlig leje for dette kæmpe hus, udlejede enkeltværelser for 450 scudi om året, og derved havde en ikke ubetydelig indtægt.

Mens familien, der lejede bygningen skovlede penge ind på denne værelsesudlejning, forfaldt bygningen, da de ikke vedligeholdte den. Vedligeholdelsen påhvilede nemlig ikke lejer - men udlejer.

Således måtte Ursulanerinderne ofte over 100 scudi om året til istandsættelse for ikke at risikere, at ejendomsretten tilfaldt beboerne. Dette klagede de fattige søstre naturligvis over og tilbød lejerne at give afkald på husleje mod at de selv vedligeholdt ejendommen. Men lov var lov, og retten til beboelse af ejendommen for en for 200 år siden fastsat husleje var arvelig, og de jødiske beboere fastholdt dette privilegium. Den tætte beboelse i den lille jødiske ghetto, der i 1850 talte ca. 4.000 personer gav naturligvis anledning til ubeskrivelige tilstande, men værre var dog de plager som jøderne blev udsat for af de pavelige magthavere: Tvangsudskrivelse til karnevalets "jødeløb", pligten til at gå med "jødemærket" og de påtvungne gudstjenester i Sant Angelo in Pescheria.

På det 4. Lateranconcil i 1215 blev det af Innocent III bestemt, at alle jøder over 12 år skulle bære et tydeligt tegn på at de var jøder. For mændenes vedkommende blev der tale om en gul baret og et cirkelrundt gult stofmærke påsyet tøjet i brysthøjde og for kvindernes vedkommende et gult halstørklæde af samme slags, som det tidligere var pålagt offentligt registrerede skøger at bære.

Den tvungne deltagelse i de kristne gudstjenester var jesuitten Ignatius Loyola banede vej for. Men det blev støttet af det pavelige politi og økonomisk funderet gennem tvangsbidrag fra hele den jødiske befolkning, der også, hvis de ikke mødte op i Sant Angelo in Pescheria blev taget i forvaring i 40 dage i La Casa dei Catecumeni.

På trods af magthavernes holdning til jøderne, opnåede de en vis popularitet blandt småfolk i Rom, der blandt andet gik til ghettoen for at få tips til det i Rom så udbredte lotterispil, som jøderne af en eller anden grund havde speciel hel ved.

Grundet jødernes held i lotterispillet mente de pavelige autoriteter, at jøderne måtte benytte sig af hemmelige kaballistiske metoder, og forbød dem at spille på nogen form for kombination af numre. Det blev således bestemt, at jøderne kun måtte spille på lave numre - og kun i fortløbende serier, som. for eksempel 5-6-7-8-9 eller 22-23-24-25-26 På trods af disse regler, havde jøderne fortsat held i spil, og mange romere besøgte fortsat ghettoen for at få hjælp og måske købe en maskot, der kunne bringe held. Jøderne fik således også en forretning med salg af maskotter, der for eksempel kunne være hornet fra en okse, der var blevet slagtet i ghettoen, og som havde hængt ude natten over for åben himmel.

Ghettoen blev ophævet af Pius IX d. 1. oktober 1947, men jøderne skulle fortsat betale 831 scudi for at blive fri for at deltage i "jødeløbet" på karnevalet.

Når S. Angelo's bomærke er en fisk, har dette ikke noget med ghettoen eller det kristne symbol at gøre. Fisken skyldes rionens beliggenhed ved Tiberen og at fiskerne siden middelalderen har haft deres salgsboder under Octavia Portico, hvilket også er årsagen til at kirken Sant Angelo fik betegnelsen in Pescheria - på fisketorvet.