Forsiden      Index      Kontakt

Ponte er den yderste spids af det gamle Rom's bykerne ned mod Tiberen på dennes østside nedenfor Engelsborg og har navn efter Ponte Sant’Angelo, der fører fra rionen og over til Engelsborg, kejser Hadrians gravmæle, og oprindelig havde broen navnet Pons Aelius efter kejserens familienavn (Publius Aelius Hadrianus).

På sydsiden af Ponte Sant’Angelo kan man ved lavvande se resterne af en antik bro, Pons Triumphalis, også kaldet Pons Vaticanus, men denne blev nedbrudt allerede i det 6. årh. under Østgoternes belejring af Rom.Undertiden ser man, at Rioni Ponte skulle have navn efter denne bro, men dette er ikke korrekt, da Pontenavnet til rionen først kommer til i middelalderen.

I antiken var området kendt som den 9. augustæiske region med navnet Circus Flaminius og indgik i den større region Campus Martius.

Billedet af den bro der indgår i Rione Pontes våbenskjold er da også Ponte Sant’Angelo, som den så ud før den fik sin nuværende skikkelse under barokken og blev udstyret med de mange englestatuer fra Berninis værksted.

Der er intet tilbage i denne rione fra antikkens storhedstid, men alene huse fra 1400- og 1500-tallet i små stræder.

I Ponte var det adelsfamilien Orsini, der havde magten helt tilbage fra middelalderen.

Ved Tiberen, hvor broen Ponte di Sant Angelo fører over til Engelsborg, lå det berygtede Tor di Nona, der var pavernes fængsel for forbrydere, der ikke var fine nok til anbringelse i Engelsborg.  

Tor di Nona var for de fleste blot et ventested inden den sikre vej til galgen, og ved fængslet fandtes da også et af Rom's mange henrettelsessteder, hvortil mange fanger i fængslet havde udsigt. Her kunne de så sidde og se tidligere henrettede, der ofte fik lov til at hænge i rebet i flere dage til skræk og advarsel.

Gadenavnene i dette område fortæller deres egen historie, og man møder bl.a. Vicolo del Mastro (Bøddelsmøgen), Vicolo della Corda (Rebgyden) og Piazza della Berlina Vecchia (Den gamle gabestoks Plads).

Ikke langt fra Tor di Nona lå gæstgiveriet Hostaria del Leone, som blev drevet af Donna Vanozza, der var pave Alexander VI's konkubine, og som sådan var fritaget for de høje skatter på vin, hvilket gav hende en ganske glimrende forretning.

Dette hostaria findes ikke mere, men længere oppe af Tiberen ved Via di Monte Brianzo ligger det eksklusive Hostaria dell' Orso, som har rødder helt tilbage til middelalderen og har navn efter Orsini-familien.

I de engang så elegante huse i området omkring Via dei Banchi Nuovi boede mange af tidens kurtisaner, som i mange tilfælde var kvinder ud af god familie, der blot valgte et liv som kurtisane, for at beholde deres frihed og undgå et påtvunget ægteskab.

Der var intet nedværdigende ved at være kurtisane. De levede i pragt og var på mange måder førende i det selskabelige liv.

Eksempelvis havde Agostino Chigi et mangeårigt forhold til den smukke Francesca, og ved hendes død arrangerede han en fyrstelig bisættelse, som blev forestået af selveste pave Leo X, hvilket vidner om den store agtelse for hende.

I modsætning til de fine og dannede kurtisaner fandtes der også de "villige piger ved Ponte Sisto" kaldet cortegiane di lume eller di candela - lysestumpskøgerne, fordi de i deres armod måtte udøve deres erhverv i skæret fra en flakkende tælleprås.

Ingen anden by havde så udbredt prostitution som Rom, hvor der i slutningen af 1400-tallet var registreret små 7.000 skøger, hvilket antal tilskrives det store antal pilgrimme, der udover det verdslige også skulle underholdes på anden måde.

Så sent som for små 150 år siden blev Ponte omtalt som il rione della malavita - forbryderrionen, og selv om dagen kunne almindelige borgere ikke færdes uden risiko i gaderne omkring Banchi Vecchi eller Piazza dei Coronari. Her var det dagligdag med røveriske overfald.

I dag er der bestemt ingen fare ved at begive sig ind i Ponte, og man får ikke længere "gode" tilbud som "Wante know my sister, signore".

På eventyr i de romerske rioni.

Bogen med historier, legender, 14 slentreture med mere end 200 seværdigheder og 30 hemmelige adresser på gode spisesteder.

De mange, der gennem tiden har oplevet Helge Kamp som foredragsholder eller guide på slentreture i Rom, ved at han er lidt af en kapacitet, når det gælder underholdende historier, legender og alternative seværdigheder. 

I denne unikke bog tager forfatteren os med på ikke mindre end 14 spændende slentreture gennem Roms forskellige kvarterer (rioni).

Klik på bogen og læs flere spændende fortællinger.