|
|
Rione
9 - Pigna. Pigna
har en pinjekogle i sit våben og det fortælles, at det
er den kogle, man kan se på fontænen i Vatikanets
Belvederegård. Oprindeligt
var pinjekoglen på Peterspladsen, men blev flyttet til
den nuværende placering, da pave Paul V i 1604 lod
Carlo Maderna nedrive den antikke Basilika Vaticana og påbegynde
opførelsen af den nuværende Peterskirke. |
|
Så denne pinjekogle har således meget lidt med Pigna at gøre. Men Pigna fik derimod i 1927 en lille
vandkunst med en pinjekogle i marmor, udført med den
antikke skulptur som forbillede - i et meget mere
beskedent format. Den står i det lille grønne anlæg mellem
S. Marco og Victor Emanuel-monumentet og overvåges af
en af de "talende statuer", Donna Lucrezia,
der står med ryggen til S. Marco's underværker og vis Indenfor Pigna's lille og næsten kvadratiske
område findes nogle af Rom's ældste bygninger og her
udkæmpede de to rivaliserende munkeordener jesuitterne
og dominikanerne deres fejder. Jesuitterne fra Collegio Romano og
dominikanerne fra Santa Maria sopra Minerva. Det var pave Paul III, der i 1540 stadfæstede
reglerne for "Jesu Selskab", der blev stiftet
af Ignatius Loyola, og bandt dem til fuldstændig
lydighed overfor paven, der derved fik et stærkt våben
imod reformationen. En yderligere forstærkning kom
med inkvisitionen, der blev indstiftet den 21. juli 1542
som øverste domstol i alle trossager. Som en del af inkvisitionen indførte paven i
1559 "Index librorum prohibitorum" - en liste
over forbudte bøger, der blev videreført efter man
opgav selve inkvisitionen. Man kan således op til vor
tid finde ajourførte lister over bøger, som det er
enhver rettroende katolik forbudt at læse. Inkvisitionen var en frygtet institution,
baseret på hemmeligt angiveri og dens fremfærd mod
alle former for kætteri blev en sand rædsel, der førte
til flere blodige opstande, hvor befolkningen afbrændte
inkvisitionens palads og truede med at ødelægge
dominikanernes kloster, der husede de munke, som stod
bag inkvisitionen. Jesuitternes og dominikanernes ry som bogligt
lærde bekræftes også ved, at de to munkeordener i dag
råder over 2 af Rom's største og fineste biblioteker,
der i øvrigt begge er offentligt tilgængelige. Bøgerne
i disse samlinger stammer fra plyndringer af gamle
klosterbiblioteker i hele Italien, hvorfra de i
vognladninger blev kørt til Rom og smidt hulter til
bulter i kælderen på Collegio Romano. Dominikanerklosteret ved Santa Maria sopra
Minerva blev under anden verdenskrig tilholdssted for
romerske frihedskæmpere, og munkene vandt derved
romernes hjerter. Jesuitternes ejendom Collegio Romano har i
dag det flotte bibliotek "Vittorio Emanuele"
og skolen/gymnasiet Liceo Ennio Quirino Visconti. Når man besøger Pigna må man lægge vejen
forbi Jesuitternes bastioner i Gesú og S. Ignazio og
dominikanernes kirke Santa Maria sopra Minerva. Pigna byder også på nogle interessante
"galanteributikker" (bl.a. ved Pantheon's
bagside), hvor man kan erhverve alt fra reglementerede
kardinalhatte og messehagler til alterstager,
vievandskar og relikvieskrin. Largo Argentina hører også med til Pigna.
Og lad os med det samme slå fast, at pladsens navn
intet har at gøre med den sydamerikanske republik af
samme navn. Pladsen hed oprindeligt Largo del Torre
Argentina efter et tårn på det palads, der lå her og
i renæssancen var bolig for Borgia-paven Alexander VI's
hushovmester og sekretær Burcardo, der stammede fra
Strassburg, som på latin hed Argentorum.
Argentina er således blot en forvanskning af Argentorum. Når man besøger de spændende udgravninger
på Largo Argentina, kan man måske pludselig høre en
ældre dame, der med kælen stemme siger "eccomi,
poverino" - her er jeg lille stakkel! Det er en af de utallige kattemødre, der
kommer med mad til de lige så utallige katte, der bor
mellem udgravningerne og som de romerske myndigheder ser
gennem fingrene med, således området nærmest er
blevet til en hel by for vilde katte. Tidligere var der også mange vilde katte i
Colosseum og Forum Romanum, men de er blevet udrenset, således
der i dag kun er katte her på Largo Argentina og så
nogle få på Trajans Forum og i graven omkring
Pantheon. |
|