Versione Italiana

Mærkedage i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

1. februar

772: Hadrian I vælges til pave. Med sit 24-årige pontifikat var han i næsten 1000 år den længstsiddende pave. Han er mest kendt for at lyse Ikonoklasterne i band på grund af deres forbud mod billedfremstillinger af Jesus, Jomfru Maria og kirkens helgener. Næsten en datidig pendant til vor tids strid om billedlige fremstillinger af profeten Muhammed.

1542: Kardinal Girolamo Aleandro dør i Rom. Han er den første kardinal i kirkens historie der udnævnes in pectore af paven, i dette tilfælde af pave Paul III i 1536.

At blive udnævnt in pectore betyder egentlig i brystet (af paven) eller i hemmelighed. Formålet er at beskytte personen mod evt. personlig fare eller at beskytte tilhængere af den katolske kirke mod modstand i det område, hvor kardinalens udnævnelse vil skabe problemer.

I Aleandros tilfælde skyldtes det hans udnævnelse til pavelig Nuncio (budbringer) til Rigsdagen i Worms, som stemplede Martin Luther som kætter og som udløste en heftig modstand mod pavestolen og den tysk-romerske kejser Karl V fra protestantiske kredse i Tyskland og Nederlandene. I 1538 blev Aleandro officielt udnævnt til kardinal.

Paven kan stadig udnævne en kardinal in pectore, det skete senest under Johannes Paul II, der dog døde inden navnet på kardinalen blev kendt, og dermed bortfald udnævnelsen. Så kun en ved i dag, hvem det var.

1691: Pave Alexander VIII dør i Rom. Næsten 80 år ved sin udnævnelse var han kun pave i knapt 2 år. Han nåede dog økonomisk i udpræget grad at favorisere medlemmer af sin familie samt at købe Dronning Christinas fine bogsamling til Vatikanets Bibliotek. Han ligger begravet i Peterskirken.

1743: Organisten og komponisten Guiseppe Ottavio Pittoni dør i Rom. Fra 1677 var han Maestro di Cappella ved San Marco kirken på Piazza Venezia, men han arbejdede også for Laterankirken og med Cappella Giulia, Det sixtinske Kapels kor, samt Accademia di Santa Cecilia. Med meget god støtte fra den musikglade Kardinal Pietro Ottoboni var Pittoni uhyre produktiv. Han skrev over 325 messer, 800 salmer og 235 motetter blandt sine over 3500 kompositioner. Han tilrettelagde også et helt års musik for Peterskirken med musikprogram for alle søn- og helligdage. Han ligger begravet i San Marco kirken.

1839: Arkitekten Guiseppe Valadier dør i Rom. Han restaurerede en del kirker, bedst kendt er SS Apostoli, men mest kendt er han for de 2 ure på facaden af Peterskirken og den fine omlægning af Piazza del Popolo i den form, som vi kender pladsen i dag. Han er også arkitekten bag Casino Valadier, den lille bygningsperle på Pinciohøjen, der i dag har restaurant på 1. sal med dyre priser men inklusive en spektakulær udsigt over Rom, og i stueetagen café med mere rimelige priser og en dejlig terrassehave i sæsonen. Valadier arbejdede desuden som arkæolog og stod bag restaureringen af den oprindeligt antikke Ponte Milvio over Tiberen og Titusbuen på Forum Romanum, hvor man fjernede de tilbygninger der fra middelalderen næsten helt havde omsluttet triumfbuen.

2. februar

962: Otto den Store krones till tysk-romersk kejser av pave Johannes XII. Denne kroning skal ses i lyset af pavemagtens forsøg på at etablere sig som en selvstændig territorial magt i Italien og Europa. Kejserens modydelse for kroningen var at garantere pavemagtens egne territoriale rettigheder.

1119: Calixtus II vælges til pave. Han er kendt for at afslutte investiturstriden (retten til at besætte kirkelige embeder) mellem kejser og pave ved Konkordatet i Worms. Dette kompromis indebar, at paven havde retten til at udnævne biskopper, også i Tyskland, dog havde kejseren dér vetoret mod pavens valg. Paven anerkendte også, men ikke officielt, Tempelridderne som en kristen orden.

1769: Pave Clemens XIII dør i Rom. Han forsvarede indædt Jesuiterordenen, der ellers var under kraftigt angreb både inden for og uden for kirken og således var blevet forbudt i både Frankrig og Spanien. Ordenen blev forbudt i 1773 af efterfølgeren pave Clemens XIV, men genoprettet i 1814 af pave Pius VII.

1831: Bartolommeo Alberto Cappellari vælges til pave som Gregor XVI. Han er kendt for at være en af de mest reaktionære personer der nogensinde har siddet på pavestolen. Han bekæmpede indædt alle former for modernitet, såvel politiske, sociale som tekniske fremskridt. Men som i alle livets former var der også formildende omstændigheder: Han forestod genopbygningen af den nedbrændte apostelkirke S. Paolo fuori le Mura og oprettede to nye museumsafdelinger i Vatikanmuseerne: Museo Etrusco og Museo Gregoriano Egizio for henholdsvis etruskisk og egyptisk kultur og kunst.

1594: Komponisten Giovanni Pierluigi da Palestrina dør i Rom. Populært kendt alene under sit efternavn (hans fødeby) regnes han for den største af renæssancens polyfoniske tonesættere af kirkemusik. Han skrev 104 messer, 300 motetter samt 140 madrigaler. Hans mest kendte værk er Missa papae Marcelli, skrevet til ære for pave Marcellus II, der kun var pave i 3 uger i 1555. I hele sit musikliv var Palestrina Maestro di Cappella for kor og musik i så fremtrædende kirker som Peterskirken, Laterankirken og S. Maria Maggiore. Den danske musikforsker Knud Jeppesens disputats fra 1925: Palestrinastil med særligt henblik på dissonansbehandlingen regnes stadigvæk, i oversættelser også internationalt, for standardværket om Palestrinas musik. Komponisten ligger begravet i Peterskirkens krypt.

3. februar

993: Pave Johannes XV kårer biskop Ulrich af Augsburg til helgen. Dette er den første helgenkåring foretaget af en pave, og kåringen fik dermed for første gang universel kirkelig autoritet.

4. februar

211: Kejser Septimius Severus dør. Han er kendt for at grundlægge det såkaldte Soldaterkejserdømme, da hæren under ham fik en ekstra fremtrædende og styrende rolle i statslivet. Selv brugte kejseren det meste af sin tid på krigsførelse i de romerske provinser, og han døde i den engelske by York.

Mest kendt er hans prægtige triumfbue på Forum Romanum. Han efterfølges af sine 2 sønner Caracalla og Geta, men det holder ikke længe, da Caracalla kort efter myrder sin bror og fjerner hans navn fra faderens triumfbue – og i øvrigt også alle andre steder, hvor det forekom: Væk med ham!

326: Kejser Julian (kaldet) den frafaldne, den sidste hedenske romerske kejser, udsteder et edikt der stiller alle religioner lige i romerriget, og baner dermed vejen for kristendommens endelige sejr.

1749: Operaen Artaxerses af Niccolò Jommelli får premiere på Teatro Argentina i Rom. Ud over at være en vægtig bidragsyder til udviklingen af operaens mere moderne former, så er Jomellis egne operaer, han skrev hele 82, stort set gået i glemmebogen.

5. februar:

146 f. Kr: Den 3. puniske krig mod Kartago i Nordafrika (nuværende Tunis) ender med romersk sejr. Dermed eliminerede man den eneste betydende magtfaktor anden end den romerske som absolut styrende for udviklingen i hele middelhavsområdet.

2 f. Kr: Det romerske Senat tildeler kejser Augustus ærestitlen Pater Patriae – Fædrelandets Fader.

1825: Elisabetta Canori Mora dør i Rom. Hun var Tertiar som er en undergrad af nonneordenen Mendicanterne. Tertiarer er dog ikke tvunget til at leve efter de normalt strikse ordensregler, man har eks.vis mulighed for at gifte sig. Elisabetta Canori Mora levede i et voldeligt ægteskab med 2 børn, men alligevel ydede hun et enestående uselvisk arbejde over for utallige fattige familier og voldsramte kvinder og blev saliggjort af kirken i 1994. Hun ligger begravet i Borrominis smukke barokkirke San Carlino alle Quattro Fontane

6. februar

1577: Beatrice Cenci fødes i Rom. Hun, en af de mest myteskabende personer i romersk historie, var datter af en romersk adelsmand. Han holdt hende under brutale former i flere omgange indespærret, indtil hun sammen med sin stedmoder og sine brødre stod bag mordet på ham. Ihvertfald blev hun dømt for mordet og henrettet ved halshugning. Hun ligger begravet i kirken S. Pietro in Montorio i Trastevere.  

1740: Pave Clemens XII dør i Rom. Han var næsten blind og stort set sengeliggende i hele sit 10-årige pontifikat, men fik alligevel ret meget arbejde fra hånden. Han havde held med at forbedre kirkens finanser ved at ophæve forbudet mod lotteri, og med disse øgede indkomster finansierede han bl.a. en ny facade til Laterankirken, restaurerede Konstantins Triumfbue, startede anlæggelsen af Trevifontænen og byggede Palazzo della Consulta ved Kvirinalet. Til sin familie lod han opføre Palazzo Corsini i Trastevere, der blev købt af den italienske stat i 1884 og siden har huset det fine naturvidenskabelige selskab Accademia dei Lincei. Han ligger begravet i Laterankirken.

1922: Kardinal Ambrogio Damiano Achille Ratti vælges som pave under navnet Pius XI. Hans pontifikat er domineret af iøjnefaldende politiske og diplomatiske initiativer; mens han var pave kom Adolf Hitler til magten i Tyskland og Mussolini i Italien, hvilket prægede hans tid som pave.

Under hans pontifikat undertegnedes Laterantraktaten i 1929 med den italienske stat, som grundlagde den nuværende Vatikanstat. Pius var dog åben modstander af fascismen, og erklærede i 1931, at det var umuligt at være både fascist og katolik. 1937 indtog han samme stilling mod nazismen i sit berømte brev: Mit brennender Sorge – Med brændende sorg. I sit budskab Divini Redemptoris fordømte han kommunismen i Sovjetunionen og militærdiktaturerne i Mexico og Spanien, og i Humani Generis Unitas fordømte han alle former for racisme og antisemitisme.

Pius XI udsendte i 1931 også den socialpolitiske encyklika Quadragesimo anno, som han oftest citeres for, skrevet under den verdensomspændende økonomiske krise i 1930-erne, hvor han definerer solidaritets- og subsidiaritetsprincippet som central for kristen adfærd. Ydermere grundlagde han også Vatikanets radiostation.

7. februar

1550: Giovanni Maria del Monte vælges til pave under navnet Julius III. Det eneste han, ud over en alarmerende begunstigelse af familie og venner, stort set huskes for er et uhøvisk forhold til en 17-årig dreng, som han efter sigende delte seng med, i hvert fald udnævnte han ham til kardinal-nevø. Forholdet skabte skandale i samtiden, så sexanklagerne mod kirken er ikke af nyere dato. Han ligger ikke desto mindre begravet i Peterskirkens krypt.

1652: Den italienske komponist Gregorio Allegri dør i Rom. Han virkede ved forskellige kirker i Rom og blev optaget i Capella Giulia - det pavelige kapel i 1630. Han skrev 5 messer og en del a capella værker, det kendteste af dem er Miserere mei, Deus, et korstykke for 9 stemmer, som lige siden det blev komponeret er blevet opført i Det sixtinske Kapel i påskeugen. Den 14-årige Wolfgang Amadeus Mozart duperede paven ved at skrive det ned efter hukommelsen, da han havde hørt det. Musikken inspirerede i den grad Mozart, at han har overførte flere melodiske passager til visse af sine egne kompositioner.

1878: Pave Pius IX dør i Rom. Bortset fra overleveringen om apostlen Peters periode er Pius den længst siddende pave (næsten 32 år) indtil dato. Hans lange pontifikat er præget af markante religiøse og politiske udviklinger. Han indkaldte til det 1. Vatikanerkoncil der i 1869 fastlægger dogmet om Pavens ufejlbarlighed i religiøse og moralske anliggender samt dogmet om Jomfru Marias Ubesmittede undfangelse. Han var den sidste regerende pave over Rom og den gamle og store Vatikanstat, og da han ved hele Italiens samling i 1871 blev afsat, erklærede han sig som Fange i Vatikanet – en konflikt der gik i hårdknude mellem Den katolske Kirke og Den italienske Stat, indtil den blev løst op ved Lateranforliget i 1929 (se 11. februar). Pius IX ligger begravet i San Lorenzo fuori le Mura, og han blev saliggjort i år 2000.

1905: Pave Pius X nyordner Den katolske Kirkes højeste orden Ordine Supremo del Cristo – Kristusordenen – fra den hidtidige graduerede klasseorden til en enkeltklasses fortjenstorden.

1995: Arkæologen Massimo Pallottino dør i Rom. Han var det 20. århundredes største italienske ekspert i etruskernes kultur og mangeårig professor i etruskologi på La Sapienza Universitetet i Rom. I 1982 fik han den prestigiøse Balzanpris for sine ”enestående studier af etruskisk kultur og det tidlige Roms historie.”

8. februar

1691: Arkitekten Carlo Rainaldi dør i Rom. Hans mest berømte værk er S. Maria in Campitelli på grænsen til den jødiske Ghetto, men han var også ophavsmand til tvillingkirkerne på Piazza del Popolo: S. Maria in Montesanto og S. Maria dei Miracoli samt facaden til S. Andrea della Valle og apsiden på S. Maria Maggiore der er meget mere kendt og mere fotograferet end kirkens facade. Han startede også på arbejdet med facaden på S. Agnes in Agone på Piazza Navona, men dette arbejde blev i al væsentlig grad færdiggjort af Borromini, dog i høj grad med vægtige elementer fra Rainaldis oprindelige tegninger.

9. februar

1621: Kardinal Alessandro Ludovisi vælges til pave under navnet Gregor XV. Han er den sidste pave der blev valgt ved Akklamation (uden afstemning), som i dag ikke er tilladt ved pavevalg. I sit kun 2-årige pontifikat grundlagde han Vatikanets stadig magtfulde Congregatio de propaganda fide – Troskongregationen for den rette lære. Og han helgenforklarede de to grundlæggere af Jesuiterordenen, Ignatius Loyola og Francis Xavier samt grundlæggeren af Oratorianerordenen, Filippo Neri. Gregor XV ligger begravet i den berømte jesuiterkirke Sant’Ignazio lige øst for Pantheon.

1751: Arkitekten og billedhuggeren Nicola Salvi dør i Rom. Hans altoverskyggende værk er Trevifontænen. Han påbegyndte arbejdet på fontænen i 1732, men den stod først færdig i 1762, 11 år efter hans død.

Vandet til fontænen kommer fra den såkaldte Acqua Vergine kilde (den jomfruelige) og føres ind til Rom fra Albanerbjergene ad en viaduktlinie der oprindelig var opført i år 19 f. Kr. af kejser Augustus svigersøn, Agrippa. Vandtilførslen blev restaureret i 1453 af pave Nicolaus V, men fontænen i sin nuværende form kom altså først til ca. 200 år senere. De centrale figurer i fontænen er lavet af Pietro Bracci og Filippo della Valle.

Vandet fra Acqua Vergine har altid haft ry for at være Roms bedste, men i dag blandes vandet i Rom efter behov fra forskellige kilder.

1849: Efter en folkelig opstand i Rom og pave Pius IX flugt til byen Gaeta nær Napoli udråbes Republica Italiana - den romerske republik. Den holdt frem til 3. juli samme år, hvor belejrende franske tropper genindsætter paven som verdslig hersker over byen. Frihedshelten Garibaldi deltog i forsvaret af republikken, men over for den store franske hærstyrke advokerede han for en tilbagetrækning til Apenninerbjergene med de berømte ord: Dovunque saremo, colà sarà Roma – Hvor end vi er, dér er Rom.

10. februar

385: Pave Siricus udsender et dekret Directa ad Decessorem om cølibat og seksuel afholdenhed for kirkens tjenere. Det er dog først i 1074 under pave Gregor VII, at cølibatskravet får universel virkning, men dermed var det sidste ord ikke sagt i den sag.

1798: Napoleons general, marskal Louis Andre Berthier invaderer Rom efter at den franske militærattaché, general Mathurin-Léonard Duphot, i 1797 var blevet skudt i Rom af soldater fra den pavelige garde.

1829: Pave Leo XII dør. Han havde været pave fra 1823, var yderst konservativ i alle retninger inden for samfund og religion, fik ikke styr på pavestatens finansielle problemer og gjorde sig yderst upopulær blandt alle samfundslag i pavestatens provinser. Jøderne fik også hans nidkærhed at føle i form af skærpede bestemmelser for deres i forvejen indskrænkede rettigheder og tilværelse. Der er ikke meget godt at sige om ham.

1880: Pave Leo XIII udsender encyklikaen Arcanum Divinae, hvori han fastslår ægteskabets hellighed og i stærke vendinger fordømmer skilsmisse og naturalismen i tidens litteratur der ifølge paven fokuserer alt for meget på mennesket som et biologisk væsen.

1939: Pave Pius XI dør. For hans levnedsløb, se 6. februar.

11. Februar

55: Tiberius Claudius Cæsar Brittannicus, søn af Kejser Claudius og arving til kejsertronen dør 14 år gammel under mystiske omstændigheder. Dermed giver han plads til medregenten og stedbroderen Nero som ny enekejser.

824: Pave Paschalis I dør i Rom. Han gjorde en stor indsats for at kristne de nordeuropæiske lande, og vore forfædre, Danerne, er nævnt i en pavelig bulle. Derudover er han kendt for at restaurere og forny så illustre kirker som S. Maria in Trastevere, S. Maria in Domnica og S. Prassede. I den sidste kirke ses paven selv i den unikke apsismosaik, hvor han er portrætteret med firkantet glorie, et tegn på, at han er helgengjort allerede i levende live.  Hans moder Theodora er portrætteret i de ikke mindre fantastiske mosaikker i kirkens S. Zeno kapel.

1929: Mussolinis Italien og Pavemagten undertegner Laterantraktaten. Aftalen normaliserede det spændte forhold mellem parterne som havde eksisteret siden Italiens samling i 1861 og Roms indlemmelse i den nye stat i 1870, hvor paven erklærede sig som Fange i Vatikanet. Ved traktaten anerkendte Italien og Vatikanstaten hinandens suverænitet og kirkestaten modtog for tabte besiddelser en større erstatning, der lagde fundamentet for en i dag økonomisk særdeles velfunderet kirkeorganisation.

I Italien blev katolicismen gjort til statsreligion, og der indførtes obligatorisk religionsundervisning, siden dog revideret ved et konkordat i 1984 der adskilte Kirke og Stat og formindskede statens hidtidige delvise finansiering af kirkens aktiviteter.

En topografisk udløber af Laterantraktaten var Mussolinis anlæggelse af den brede paradegade fra Engelsborg op til Peterspladsen, Via della Conciliazione – Forsoningens gade.

12. februar

881: Pave Johannes VIII kroner i Rom Karl den Fede (han må godt nok have været stor med det tilnavn) til tysk-romersk kejser.

1049: Pave Leo IX krones i Laterankirken efter sit valg den forgående december måned. Han krævede cølibatet overholdt af kirkens tjenere og afskedigede adskillige prominente kirkefolk der ikke levede op til hans stringente krav. I Rom omgav han sig med dygtige rådgivere, bl.a. Hildebrand, den senere berømte pave Gregor VII. Sammen strømlinede de den pavelige administration og reformerede med stort held klosterbevægelserne i Europa efter det cistersienske ideal fra hovedklostret Cluny i Frankrig.

Hans forsøg på at forlige den østlige og vestlige kirke endte dog i total fiasko i 1054 som under navnet Det store Skisma regnes for året, hvor de to kirkeretninger, Den romersk Katolske og Den græsk Ortodokse, blev skilt og aldrig siden genforenet.

1931: Vatikanets Radio starter sine udsendelser. Der sendes i dag på 47 forskellige sprog på kort- og mellembølge, FM og via internettet. Jesuiterordenen har siden starten ledet radiostationen. Over 200 journalister i over 60 lande bidrager til udsendelserne, der bringer internationale nyheder og aktuelle reportager samt dækker afholdelsen af religiøse fester, festdage og musikarrangementer. Stationens generaldirektør er fader Federico Lombardi, S.J., der også er leder af Vatikanets Pressetjeneste.

2010: Et efter forholdende voldsomt snevejr med 5 cm. sne rammer Rom for første gang i 24 år.

13. februar

1130: Pave Honorius II dør i Rom. Han var blevet valgt til pave under tumult i 1124 grundet rivaliseringen mellem tidens to stærkeste adelsfamilier i Rom, Pierleoni og Frangipani, og hans pontifikat blev præget af en konstant men forgæves indsats for at skabe fred mellem de stridende familier. Honorius II anerkendte i 1129 officielt Tempelridderne som en kristen orden.

1633: Galileo Galilei ankommer til Rom for at stå til ansvar over for Inkvisitionen for anklager om kætteri. Galilei havde tidligere fået forbud af kirken mod at udsende videnskabelige værker som angreb kirkens verdensbillede. Da han i 1632 alligevel udsendte værket Dialog om de to verdenssystemer, hvor hans modpart tituleres Simplicimus (den dummeste af dumme), skred kirken ind. Han blev tvunget til at afsværge sin Fejlagtige Lære, men pave Urban VIII beskyttede ham ved blot at idømme ham husarrest under milde former. I 1992 beklagede pave Johannes Paul II kirkens behandling af Galilei og i marts 2008 fik han fuld oprejsning af kirken.

14. februar

1014: Pave Benedikt VIII kroner Henrik II til tysk-romersk kejser. Denne kroning var, som det ofte skete i middelalderen, pavens forsøg på at skabe sig en stærk allieret i sin kamp mod de stærke adelsfamilier i Rom.

1076: Pave Gregor VII bandlyser den tysk-romerske kejser Henrik IV i den standende Investiturstrid om retten til at udnævne biskopper.

1130: Gregorio Papareschi vælges til pave under navnet Innocens II. Han var pave på højden af Investiturstriden mellem pave og kejser, der udnævnte talrige modpaver, men fra 1138 var han alment anerkendt som den eneste pave.

15. februar:

1145: Bernardo Paganelli di Montemagno vælges som den første cistercienserpræst til pave under navnet Eugenius III. Han var pave frem til 1153, men størstedelen af tiden residerede han ikke i Rom på grund af modstand fra Det romerske Senat og de førende adelsfamilier i byen.

1621: Den nyvalgte pave Gregor XV udnævner sin nevø Ludovico Ludovisi til kardinal. Nevøen er kendt for opførelsen af Villa Ludovisi i det nordlige Rom og for at finansiere opførelsen af jesuiterkirken Sant’Ignazio centralt i Rom. Han var også en stor kunstmæcen og grundlagde den fornemme Ludovisi kunstsamling.

1775: Giovanni Angelo Graf Braschi vælges til pave under navnet Pius VI efter at han højtideligt har lovet de forsamlede konklavekardinaler, at han vil opretholde sin forgængers forbud mod Jesuiterordenen.

1798: Marskal Berthier proklamerer Den romerske republik som en søsterstat på vegne af Direktoriet for Den Franske Republik. Det var et forsøg på at genoprette en republik efter antikt romersk forbillede, der fik sit eget nye trikoloreflag, sort, hvid og rød, men allerede i 1799 genoprettes Pavestaten og paven indsættes som overhoved.

Da pavens statssekretær, kardinal Consalvi, protesterede over oprettelsen af republikken, fik han som svar af marskal Berthier: at hvis Pavemagten ikke makkede ret, vil han ødelægge kirken. Hertil svarede Consalvi tørt: Det tror jeg næppe, det har vi selv forgæves forsøgt at gøre i 1800 år!

1882: Pave Leo XIII vender sig i encyklikaen Etsi Nos mod frimureri, liberalisme og rationalisme som roden til alt ondt her på jord.

16. februar

116: Kejser Trajan budbringere ankommer til Rom med det sejrrige budskab, at han har erobret Partherriget, et område i det nuværende Iran. Selvom Trajan på dette tidspunkt står på højden af sin magt og har udvidet romerrigets grænser til hidtil usete områder, så er der fortsat uro i grænseområderne, da han året efter dør i Rom.

1886: Den danske maler og munk, Albert Küchler, dør i Rom. Han kom, som talrige andre kunstnere, til Rom i første halvdel af 1800-tallet, men efter nogle få år konverterede han til katolicismen og blev optaget i franciskanerordenen. Han fortsatte med at male, dog nu kun religiøse motiver, og residerede i det daværende kloster San Bonaventura på Palatinerhøjen. Forfatteren Vilhelm Bergsøe har i sin store bog: Rom under Pius den Niende skrevet et smukt afsnit om sit møde med kunstneren og munken på Palatinerhøjen.

17. februar

1600: Filosoffen og munken Giordano Bruno dømmes for kætteri og brændes levende på bålet på Campo dei Fiori. Han blev dømt både for sin støtte til det nye kopernikanske verdensbillede, men primært for sin naturreligiøse og panteistiske fortolkning af gudsbegrebet.

I 1889 rejstes statuen af ham på Campo dei Fiori på initiativ af Roms bystyre og med indskriften på soklen: Rejst af et oplyst århundrede her hvor ilden rasede. Så kunne paven, i sin selvskabte isolation i Vatikanet, tygge lidt på dette vink med en vognstang eller rettere med en statue.

I forbindelse med Jubelåret 2000 gav Den katolske Kirke en halvkvædet undskyldning for behandlingen af Bruno.

1958: Pave Pius XII erklærer S. Clara af Assisi for skytshelgen for fjernsynet. Det har nu ikke haft særlig guddommelig indflydelse på kvaliteten af de fleste udsendelser, ej heller de italienske og slet ikke på de af Silvio Berlusconi kontrollerede tv-stationer.

18. februar

1455: Maleren og munken Guido di Pietro di Mugello, bedre kendt under navnet Fra Angelico eller Beato Angelico, dør i Rom. Hans vigtigste arbejder blev udført i Firenze og Orvieto, men han er også kendt for udsmykningen af kapellet for pave Nicolaus V i Vatikanet. Hele hans kunstneriske virke har udgangspunkt i religiøse motiver i syntese med en guddommeliggjort natur. Fra Angelico blev saliggjort i 1982 og ligger begravet i kirken S. Maria sopra Minerva til venstre for hovedalteret.

1564: Michelangelo Buanarroti dør i Rom. Dette højrenæssancens største kunstneriske universalgeni har sat sig markante spor også i Rom.

Af skulpturer kan nævnes: Pietà i Peterskirken, Moses, Leah og Rachel fra det ufuldendte gravmæle over pave Julius II i S. Pietro in Vincoli, Kristus med korset i S. Maria sopra Minerva.

Af malerier kan nævnes: Loftet i Det sixtinske Kapel og Dommedag på altervæggen sammesteds, Paulus omvendelse og Peters korsfæstelse i Capella Paolina i Vatikanet.

Af arkitektur kan nævnes: Piazza del Campidoglio, Palazzo dei Conservatori og trappeanlægget til Palazzo Senatorio, Palazzo Farnese, Peterskirkens kuppel, Kapellet for Leo X i Castel Sant’Angelo, Sforzakapellet i S. Maria Maggiore, kirkerne S. Giovanni dei Fiorentini og Santa Maria degli Angeli i Diocletians Termer samt Porta Pia.

Han ligger begravet i Basilica di S. Croce i Firenze.

1984: Ved et nyt konkordat mellem Den italienske Stat og Vatikanet revideres Laterantraktaten fra 1929 (se 11. februar). Stat og kirke adskilles, de økonomiske relationer mellem de to parter revideres og Rom mister betegnelsen Hellig by.

19. februar

197: Kejser Septimius Severus besejrer ved Lugdunum i Frankrig (nuværende Lyon) guvernøren over Brittanien, Clodius Albinus, der havde gjort oprør mod kejseren. Sejren befæster Septimius stilling som kejser.

1696: Maleren og kunsthistorikeren Giovanni Pietro Bellori dør i Rom. Hans ideal var den klassicistiske og ikke den højbarokke kunst, og han er kendt (eller berygtet) for sin store kunstnerbiografi fra 1672 Le vite de’ pittori, scultori et architetti moderni at nedgøre Caravaggio som en inferiør maler, at være stærkt kritisk over for Borromini og for ikke at nævne Bernini med et ord! Ud over denne alternative kunstforståelse var han desuden ansat som bibliotekar for Dronning Christina fornemme bogsamling.

20. februar

1431: Pave Martin V dør i Rom. Han blev enstemmigt valgt til pave i 1418 ved Kirkemødet i Konstanz, og dermed endte det såkaldte Vestlige Skisma der gennem de foregående mange år havde resulteret i et hav af valg af paver og modpaver i en syndig mængde.

Martin V genetablerede pavemagten i Rom, efter at han returnerede til byen i 1420, hvor den var i en sørgelig forfatning og med kun 15-30.000 indbyggere der havde klumpet sig sammen omkring Tiberens bredder.

Det er blevet sagt at Martin V bragte renæssancen til Rom: han bragte adskillige af tidens bedste kunstnere til byen, og han gik straks i gang med store anlægsarbejder til forbedring af bygninger og veje.

Kunsthistorikeren Mogens Nykjær regner Martin V som starten på det han kalder Pavernes Rom i sin store bog med samme titel om perioden frem til 1870, hvor paverne søgte at genrejse Rom til fordums storhed og pragt. 

1816: Rossinis opera Barberen i Sevilla har med komponisten som dirigent premiere på Teatro Argentina i Rom. Førsteopførelsen er en fiasko og bliver buet ud, men fra opførelsen dagen efter og til i dag har den overalt været et sikker hit på operarepertoiret.

1878: Kardinal Vincenzo Gioacchino Raffaele Luigi Pecci vælges til pave under navnet Leo XIII. Han har fået et smukt eftermæle. Med diplomatisk snilde fik han afsluttet den såkaldte Kulturkamp med Tyskland, hvor den katolske kirke var blevet underlagt stærke restriktioner af den tyske stat. Mest kendt er han for sin encyklika Rerum Novarum, hvor han forsvarede arbejdernes rettigheder og stillede sig positiv over for oprettelsen af fagforeninger. Det gav ham tilnavnet Arbejdernes Pave.

Af blivende og vægtig værdi blev det også, at han i 1881 åbnede adgangen til studier i Vatikanets arkiver. Han ligger begravet i Peterskirken.

21. februar

1173: Pave Alexander III kanoniserer Thomas Becket, ærkebiskop af Canterbury. Becket var blevet myrdet i katedralen i Canterbury i 1170 af håndgangne mænd for Kong Henrik 2, som Becket nægtede at underkaste sig, da intet stod over kirken.

1513: Pave Julius II dør i Rom. Også kaldet Krigerpaven på grund af sin aktive deltagelse i flere krige og en af de mest magtfulde paver gennem tiderne. Lagde grundstenen til den nye Peterskirke i 1506 og var opdragsgiver for Michelangelo til udsmykningen af loftet i Det sixtinske Kapel samt pavens aldrig fuldførte gravmæle, men som resulterede i Michelangelos magtfulde statue af Moses i kirken S. Pietro in Vincoli. Paven selv ligger begravet under en uhyre enkel stenflise i gulvet foran gravmælet for pave Clemens X i Peterskirken.

1730: Pave Benedikt XIII dør i Rom. Han var den tredje og sidste medlem af den magtfulde Orsini-familie der blev valgt til pave. Hans pontifikat var kendetegnet ved de i mange retninger forgæves forsøg på at reformere kirken for et ødsel og korrumperet vellevned, især blandt det højere præsteskab og kardinalkollegiet. Det gjaldt dog ikke kirkens styrelse, som han stort set overlod til sin sekretær, kardinal Nicolò Coscia, der kvitterede for tilliden ved at svindle store summer ud af kirkebøssen og ind på sine private konti.

Benedikt XIII stod bag flere markante byggerier i Rom, og 1727 foretog han indvielsen af Den spanske Trappe. Han ligger begravet i S. Maria sopra Minerva. 

2007: Efter at være kommet i mindretal i Parlamentet vil premierminister Romano Prodi træde tilbage, men præsident Giorgio Napolitano nægter at imødekomme hans ønske og beder Prodi om at få gennemført en tillidsafstemning for hans fortsatte regering i Senatet og Deputeretkammeret. Begge disse afstemninger vinder han, men hans koalition holder kun frem til året efter, hvor Silvio Berlusconi kommer til magten og selvbetjeningsbordet igen efter en folkeafstemning i maj 2008.

22. februar

1798: Pave Pius VI tages til fange af de franske besættelsesstyrker og eksileres til Frankrig, hvor han dør året efter.

1996: Pave Johannes Paul II udsender Universi Domini Gregis - en Apostolisk Konstitution (højeste pavelige og lovgivende dekret) der regulerede de bestemmelser for pavevalg der senest var revideret af pave Paul VI i 1975.

De nye hovedbestemmelser for afholdelse af pavevalg er:

1. Indtil en ny pave er valgt kan kardinalkollegiet ikke ændre ved noget i den afdøde paves embedsbeslutninger eller personudnævnelser. Dette tilkommer alene den nye pave.

2. Ingen kardinal over 80 år kan deltage i pavevalget, men kan godt vælges som ny pave.

3. En pave skal vælges med 2/3 majoritet indtil man har foretaget op til 34 afstemninger (max. 4 pr. dag). Derefter kan et flertal blandt kardinalerne ændre afstemningsreglerne, dog kun således at der altid skal være et kvalificeret flertal (mere end halvdelen) for en ny pave.

4. Valget af ny pave skal foregå i absolut hemmelighed. Enhver der forsøger at videresende nogen form for kommunikation ind eller ud af Konklavet - kardinalkollegiets valgforsamling - vil blive ekskommunikeret af kirken.

5. Kardinalerne skal ikke længere være isoleret under hele konklavet i Det sixtinske Kapel, men tilbringe tiden mellem de daglige afstemninger i Domus Sanctae Marthae i Vatikanområdet lige bag Peterskirken. Og igen: Ingen form for kommunikation ind eller ud af huset, mundtligt, skriftligt eller elektronisk er tilladt.

I 2007 udsendte pave Benedikt XVI en ny forordning Motu Propio der genindførte bestemmelsen om, at en ny pave, uanset antallet af afstemninger, altid skal vælges med mindst 2/3 majoritet.

24. februar

1582: Pave Gregor XIII indfører Den gregorianske Kalender. I Danmark trådte den først i kraft fra den 19. februar i år 1700.

25. Februar

138: Kejser Hadrian adopterer Antoninus Pius og gør ham derfor reelt til sin efterfølger på kejsertronen. Antoninus Pius er bl.a. kendt fra den fine tempelportico på Forum Romanum, et tempel indviet til A.P. og hans hustru Faustina.

1547: Digterinden Vittoria Colonna dør i Rom. Kendt også som en af tidens smukkeste kvinder var hun omsværmet i samtiden, men giftede sig med sin ungdomskæreste Francesco Ferrante d'Ávalos. Den meget åbenhjertige og passionerede brevveksling mellem ægtefællerne er bevaret. Efter ægtemandens død forblev hun ugift, skønt stadig konstant omsværmet af en hærskare af bejlere. Hun udgav adskillige digtsamlinger, hvoraf den mest kendte er de såkaldte Rime Spirituali med religiøse motiver. Hun var nær veninde af bl.a. Michelangelo, som også portrætterede hende. Det mest berømte billede af hende er dog af Sebastiano del Piombo.

1570: Med pavebullen Regnans in excelsis bandlyser Pius V den engelske dronning Elisabeth I, da hun har anerkendt Den anglikanske Kirke som statskirke i England med hende som overhoved. Bandlysninger fører til voldsomme forfølgelser af katolikker i England.

1798: En større gruppe af Trasteverini og Monticiani (beboere i de 2 rioner Trastevere og Monti) gør oprør mod den nye franske republik, men oprøret slås brutalt ned af de franske besættelsestropper.

2003: Skuespilleren Alberto Sordi dør i Rom. Igennem 7 årtier var dette italienske og i særlig grad ærkeromerske filmikon elsket af millioner, især i suverænt spillede roller som ”den lille mand” i kamp mod autoriteterne. Han lå 2 dage på Lit de Parade på Campidoglio inden begravelsen fra Laterankirken, hvor mere end en ½ million mennesker var på gaden for at vise deres respekt over for den elskede Albertone. Han ligger begravet i familiegravstedet på Campo Verano i det østlige Rom.

Den 7. december samme år hædrede Det romerske Bystyre ham yderligere, da man omdøbte det nyrenoverede forretningskompleks Galleria Colonna på Corsoen til Galleria Alberto Sordi.

26. februar

364: Valentinian I udnævnes til kejser. Kaldes også Valentinian den Store. Han var den sidste kejser der sad på den udelte magt over hele det kendte romerrige.

27. februar

1593: Giordano Bruno fængsles af Inkvisitionen i Rom. Først 7 år efter falder dommen over ham (se 17. februar).

29. februar

1740: Kardinal Pietro Ottoboni dør i Rom. Han var nevø af pave Alexander VIII og den sidste der som en paveligt familiebegunstigelse blev udnævnt til såkaldt kardinalnevø. Ottoboni var en af tidens store kunstmæcener, især inden for musik. Han residerede i Palazzo della Cancelleria, hvor han også fik indrettet et teater. Hans yndlingskomponister var Pittoni, Corelli, Scarlatti og Vivaldi. Corelli efterlod ved sin død sin betydelige formue til kardinalen, som til gengæld sørgede for at komponisten blev gravlagt i Pantheon. Ottoboni levede hele sit liv over evne, og ved sin død blev hans store kunstsamling realiseret og spredt for alle vinde.

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk