Versione Italiana

Mærkedage i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

1. januar

153 f. Kr: Det romerske senat bestemmer, at de to konsulers embedsår skal starte 1. januar i stedet for 1. marts. Herfra starter vores kalendertradition, at året starter den 1. Januar.

45 f. Kr: Den julianske kalender træder i kraft under Julius Cæsar, efter hvilken kalenderen har navn. Den afløses i 1582 af Den gregorianske Kalender, der har navn efter pave Gregor XIII. Den indføres dog først på højst forskellige tidspunkter i Europa, og Den julianske kalender anvendes stadig af den græske og russiske ortodokse kirke i forhold til kirkeårets bevægelige højtider.

193: Det romerske senat vælger bypræfekten i Rom, den stærkt modvillige Publius Helvius Pertinax, til kejser. Han forsøgte at reformere Prætorianergarden, kejserens personlige garde, men det skulle han ikke have gjort, for de myrder ham efter kun 3 måneder i embedet.

404: De sidste gladiatorkampe afholdes i Rom.

1622: Vatikanet går over til at starte året den 1. januar. Hidtil har man fulgt kirkeåret med start den 25. December.

1958: Romtraktaten - starten på det senere EU, træder i kraft. Aftalen mellem Vesttyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Luxemburg og Holland var blevet indgået i Rom den 27. marts 1957.

1970: CRG - Calendarium Romanum Generale - Den romersk-katolske liturgiske kalender træder i kraft. Den indeholder retningslinier for den liturgiske praksis og en oversigt over årets helgendage, kirkelige højtider og festdage. Den blev i den nye udgave udarbejdet under og efter det 2. Vatikanerkoncil i 1960-erne.

1980: Pietro Nenni, den mangeårige og magtfulde leder af PSI - Partito Socialista Italiano - Det italienske Socialistparti, dør i Rom.

2. januar

533: Mercurius vælges til pave under navnet Johannes II. Han er den første pave der starter traditionen med at vælge et andet navn efter pavevalg. Navneændringen skete helt sikkert, fordi han hidtil delte navn med den hedenske romerske gud for handel.

3. januar

106 f. Kr: Den store romerske taler og statsmand, Marcus Tullius Cicero, fødes i Arpinum, en lille by syd for Rom.

1521: Pave Leo X lyser Martin Luther i band med den pavelige bulle Decet Romanum Pontificem og udløser dermed starten på den protestantiske kirkerevolution.

1921: Den italienske filminstruktør, Sergio Leone, mest kendt for sine spaghetti galopperende hesteoperaer, fødes i Rom.

1925: Mussolini meddeler, at han tiltager sig enevældig magt i Italien med titel at fører Il Duce.

1962: Pave Johannes XXIII lyser Fidel Castro i band efter at denne har undertrykt den katolske kirke på Cuba. Den gamle revolutionshelt er dog blevet blød i de katolske knæ på sine ældre dage, og forholdet til kirken er i dag normaliseret. Se også 21. Januar.

4 . januar

1964: Pave Paul VI besøger som den første pave staten Israel.

5. januar

1484: Pave Innocens VIII fordømmer astrologien som trolddomskunst i pavebullen Summis desiderantes affectibus.

1964: Pave Paul VI mødes i Jerusalem med Athenagoras, den græsk-ortodokse Patriark af Konstantinopel. Dette er det første møde mellem overhovederne for de to kirker siden 1439.

6. januar

1536: Arkitekten og maleren Baldassarre Peruzzi dør i Rom. Han var en vigtig samarbejdspartner for både Bramante, Rafael og Sangallo ved starten på opførelsen af den nye Peterskirke.

1622: Pave Gregor XV grundlægger Congregatio de propaganda fide - Troskongregationen for den rette lære. Den seneste kardinal der stod i spidsen for dette magtfulde organ inden for kirken var Joseph Ratzinger, den nuværende pave Benedikt XVI.

1907: Maria Montesorri åbner sin første skole i Rom efter den pædagogiske metode der har fået navn efter hende. Hun var lægeuddannet og den første kvinde i Italien der tog en akademisk grad fra La Sapienza Universitetet i Rom.

7. januar

1641: Kapellet for den danske konge Knud den Hellige indvies i kirken S. Maria in Traspontina i Rom. Kirken ligger på højre side i Via della Conziliazione der leder fra Engelsborg op til Peterskirken.

1655: Pave Innocens X dør. En stærk og snu pave, der belønnede sine venner med rund hånd og straffede sine fjender med hård hånd. Han er i dag mest kendt for at stå bag den markante udformning af Piazza Navona med familiepaladset Palazzo Pamphilj (i dag brasiliansk ambassade), Borrominis kirke S. Agnese in Agone (hvor han ligger begravet) og Berninis store Flodfontæne i centrum af pladsen. Lige så berømt er Velasques portræt af ham i Galleria Doria Pamphilj. Da paven så billedet udbrød han: Det bryder jeg mig ikke om - det ligner for godt!

Ikke desto mindre betalte Paven Velasques rundhåndet for billedet og lod også fremstille en fin medalje til kunstneren ved samme lejlighed. 

1935: Mussolini slutter i Rom Den fransk-italienske Aftale med den franske udenrigsminister Pierre Laval. Aftalen gav Mussolini friere hænder til at realisere sine koloniherredrømme i Afrika mod et løfte til Frankrig om støtte over for tysk aggression. Det løfte holdt han ikke.

8. januar

1198: Pave Celestin III dør. Han blandede sig voldsomt i europæisk stormagtspolitik og bandlyste både den tysk-romerske kejser og den spanske konge, den sidste fordi han havde indgået en fredslutning med muslimerne i Sydspanien. Han er også kendt for at anerkende den Tyske Orden - en miniudgave af Malteserordenen i tysk-østrisk udgave. Han ligger begravet i Laterankirken.

Samme dag vælges Lotario dei Conti di Segni som ny pave under navnet Innocens III. Han var kun 38 år ved valget og var pave frem til 1216 og regnes for middelalderens mest markante og magtfulde pave. Kirke- og magtpolitisk holdt han med stort held fast i pavemagtens forrang i både kirkelige og verdslige anliggender, og han var en hel central spiller i den europæiske stormagtspolitik. Den tysk-romerske kejser Frederik II gav ham store indrømmelser, og den engelske konge måtte tåle den ydmygelse at modtage sit land som len af Innocens, og det samme gjaldt de spanske, portugisiske og polske konger. Da den franske konge, Filip II, ville skilles fra sin danskfødte dronning Ingeborg, lyste han kort og godt hele Frankrig i band. I kirkelige spørgsmål var Innocens overmåde aktiv og særdeles nådesløs. Han gav starten til det 4. og 5. korstog samt det blodige kætterkorstog mod Albigenserne i 1209. Han indkaldte også til det 4. Laterankoncil som bl.a. indførte det obligatoriske skriftemål og dekreterede særlige klædedragter for jøder og muslimer. Endelig godkendte han også både fransiskanerne og domikanerne som munkeordner og grundlage sygehuset San Spirito in Sassia tæt ved Peterskirken. Han blev oprindelig gravlagt i domkirken i Perugia, men på initiativ af pave Leo XIII blev han i 1891 overført til Laterankirken i Rom.

1713: Komponisten og violinisten Archangelo Corelli dør i Rom. Han havde stor indflydelse på violinspillets udvikling og var også en stor inspiration for Johan Sebastian Bach. Han levede et beskyttet liv i Rom med god financiel støtte fra bl.a. Dronning Christina og magtfulde kardinaler. Meget populær er hans julekoncert Fatto per la Notte di Natale som blev skrevet decideret til midnatsmessen i Peterskirken.

1930: Prins Umberto af Savoien vies i Rom til den belgiske prinsesse Maria José + endnu 5 navne Sachsen Coburg-Gotha. Umberto blev under navnet Umberto II Italiens sidste konge fra 9. maj til 18. juni 1946, hvor Italien efter en folkeafstemning afskaffede monarkiet. Han fik tilnavnet Majkongen.

9. januar

1522: Tyskeren Adrian von Utrecht vælges til pave under navnet Hadrian VI. Han er den sidste ikke italienske pave gennem mere end 450 år, indtil man i 1978 valgte polakken Karol Wojty³a som pave Johannes Paul II.

1878: Kong Victor Emanuel II dør i Rom. Han var det genforenede Italiens første konge fra 1861. Med sin kusine og hustru, prinsesse Adelaide af Østrig, fik han 8 børn. Efter hendes død i 1855 giftede han sig til venstre hånd med en af sine talrige elskerinder, Rosa Vercellana, med tilnavnet Den smukke Rosin, med hvem han fik yderligere 2 børn. Han ligger begravet i Pantheon og efterfulgtes af sin søn, Umberto I.

1900: Fodboldklubben SS Lazio grundlægges i Rom.

1979: Bygningsingeniøren og arkitekten Pier Luigi Nervi dør. Han er manden bag flere markante bygningsværker i Rom i forbindelse med De olympiske Lege i 1960: Stadio Olimpico, Palazzo dello Sport (i dag PalaLottomatica) og Palazetto dello Sport. Derudover er han også manden bag pavens store audienssal i Vatikanstaten, navngivet efter pave Paul VI.

10. januar

49 f. Kr.: Julius Cæsar krydser floden Rubicon i sin march mod Rom og udtaler de berømte ord Jacta est alea - terningerne er kastet. Dette starter den borgerkrig der fører til republikkens endeligt og etableringen af det romerske kejserdømme.

1276: Pave Gregor X dør. Han er mest kendt for, at han først blev valgt efter det længste konklave nogensinde (1268-1271): De italienske og franske kardinaler kunne ikke enes. Konklavet blev afholdt i Viterbo, lige nord for Rom, og til sidst aflåste borgerne i Viterbo bygningen, fjernede taget og satte de stridende kardinaler på vand og brød. Det hjalp: 3 dage senere havde de valgt kardinal Tebaldo Visconti til ny pave.

1984: Vatikanstaten og USA opretter først nu fulde diplomatiske relationer til hinanden.

11. januar

1827: Nonnen Anna Vittoria Dolara dør i Rom. Ud over et aktivt virke som novice, senere abbedisse og leder af dominikanerklostret S. Caterina da Siena a Magnanapoli på Kvirinalet i Rom, er hun kendt som en mesterlig miniaturemaler. Berømte er hendes fine portrætterne af paverne Pius VII og Leo XII.

12. januar

29 f. Kr: Det romerske senat dekreterer, at porten på Janustemplet på Forum Romanum skal lukkes som tegn på, at der hersker fred i hele romerriget efter den langstrakte borgerkrig der, under dække af den formelle genetablering af den romerske republik, reelt bringer Augustus til magten som den første romerske kejser.

1674: Komponisten Giacomo Carissimi dør i Rom. Han er kendt for at bringe solosangen ind som element i den indtil da næsten eneherskende korsang. Han introducerer således både kantaten, arien og duetten i musikken som gennem ham også breder sig til verdslige temaer, hvor hidtil den rent kirkelige musik har været næsten enerådende.

1953: Pave Pius XII udnævner Angelo Guiseppe Roncalli til kardinal og Patriark af Venedig. I 1958 vælges han til pave under navnet Johannes XXIII. 

13. januar

86 f. Kr: Gaius Marius dør, romersk general og politiker, der revolutionerede opbygningen af den romerske hær og som var en af de vigtigste af flere politiserende generaler i de mange indbyrdes person- og klassefikserede rivaliteter der leder frem mod den romerske republiks undergang.

14. januar

1506: Vinbonden Felice de Fredi finder på sin vinmark på Esquilinerhøjen den antikke græske skulptur Laokoon i kamp med slanger, der i dag kan ses i Vatikanmuseerne. Gaden Via dei Serpenti (Slangernes gade), der går fra Colosseum til Via Nazionale, har navn efter fundstedet. Som tak fik Felice de Fredi på livstid af Pave Julius II retten til bompengene fra Porta S. Giovanni og blev en meget rig mand. Han ligger begravet i Santa Maria in Aracoeli, hvor en stenfrise fortæller om det berømte fund.

1514: Pave Leo X udsender en pavebulle mod slaveri.

1900: Giacomo Puccinis opera Tosca har premiere på Teatro Costanzi i Rom.

1919: Giulio Andreotti fødes i Rom. Denne magtfulde (mange vil sige berygtede) sidste kristendemokratiske premierminister trådte tilbage i 1992 under en storm af beskyldninger om korruption og talrige retssager om forbindelser til og beskyttelse af mafiaen. Han blev frikendt i retssagerne, men han og hans parti var politisk færdige.

1923: Mussolini opretter et civilt politikorps efter militær model, det såkaldte Milizia Volontaria per la Sicurezza Nazionale - populært kaldet Camicie nere eller Sortskjorterne på dansk. Korpset udviklede sig til et statsligt instrument for terror og brutalitet mod styrets modstandere.

15. januar

44 f. Kr: Gaius Julius Cæsar bliver udråbt til Dictator på livstid. Derudover opretholdt han også de formelle titler af konsul, senator og tribun.

69: I året med 4 kejsere i Rom efter Neros fald, bliver Servius Sulpicius Galba myrdet ved en soldateropstand og efterfølges af Marcus Salvius Otho, en førende hærfører under Neros styre, men han begår selvmord efter kun 3 måneder, da han lider nederlag til Vitellius som efterfølger ham på kejsertronen. Udløbsdatoen for kejsere var kort på den tid.

2008: Pave Benedikt XVI bliver efter anmodning fra rektor på La Sapienza universitetet i Rom inviteret til at tale ved åbningen af det akademiske år. Men han må opgive sin tale, da en stor gruppe studenter og 67 professorer afbryder ham i protest mod påstået religiøs indblanding i videnskabelige institutioner.

16. januar:

27 f. Kr: Gaius Julius Cæsar Octavian, Cæsars adoptivsøn, modtager ærestitlen Augustus (Den ophøjede) af det romerske Senat. Denne begivenhed regnes for starten på romersk kejsertid.

550: Efter en langvarig belejring indtages Rom ved hjælp af bestikkelse af Kong Totila og Ostrogoterne, et germansk folk der havde etableret sig magtfuldt i Nord- og Syditalien.

1412: Familien Medici i Firenze anerkendes som pavestatens officielle bankforbindelse.

1794: Den engelske forfatter Edward Gibbon dør. Hans skelsættende værk The History of the Decline and Fall of the Roman Empire, udgivet i 6 bind mellem 1776-88, kendt for sin mesterlige prosa og den sejlivede teori, at det romerske imperium gik til grunde på grund af systemets moralske dekadence. Berømt er hans indledning til værket: It was at Rome, on the fifteenth of October, 1764, as I sat musing amidst the ruins of the Capitol, while the barefooted friars were singing Vespers in the temple of Jupiter, that the idea of writing the decline and fall of the City first started to my mind.

1916: L'ASCI - Associazione Scautistica Cattolica Italiana - Den italienske katolske spejderbevægelse grundlægges i Rom. Vær beredt!

1994: Den italienske præsident, Luigi Scalfaro, opløser det italienske parlament og afslutter dermed den såkaldte 1. republik fra 1946, en periode hvor det altdominerende parti var De kristelige Demokrater der efterfølgende efter anklager fra bevægelsen De rene hænders politik går i opløsning i en storm af retssager om korruption og mafiøse forbindelser.

17. januar

38 f. kr.: Octavian, den senere kejser Augustus, gifter sig med den magtfulde Livia Drusilla kun 3 dage efter at hun har født et barn af et tidligere ægteskab. En anden søn fra dette ægteskab, Tiberius, kommer til at efterfølge Augustus som kejser i år 14.

395: Kejser Theodosius dør. Han er den sidste kejser der regerede over hele romerriget inden splittelsen i et Vest- og Østromersk Rige. Han kaldes også Theodosius den Store, da kristendommen anerkendes som officiel statsreligion under hans styre.

1377: Pave Gregor XI returnerer til Rom og genetablerer pavemagten efter det såkaldte Babyloniske fangenskab i den franske by Avignon.

1566: Pave Pius V vælges på sin fødselsdag til pave. Han var aktiv i modreformationen over for protestantismen, lyste således Elisabeth I af England i band. Derudover udnævnte han Thomas Aquinas til Doctor Ecclesiae (Kirkelærer) og understøttede den religiøse komponist Palestrina. En mangesidig herre.  

2005: En meget smuk mosaik fra det første århundrede f. Kr. bliver fundet og afdækket på Colle Oppio i Rom.

19. januar

973: Benedikt VI vælges til pave. Han blev indsat med støtte fra den tysk-romerske kejser Otto I, men efter dennes død blev den upopulære pave af en romersk folkemængde fængslet i Castel S'Angelo - og i juni 974 hængte man ham - inden den nye tysk-romerske kejser kunne kom ham til undsætning.

1853: Guiseppe Verdis opera Trubaduren har premiere på Teatro Apollo i Rom.

1920: Via en privat indsamling og i samarbejde med det danske gesandtskab i Rom besluttes det, at der årlig på denne dato skal holdes mindedag og festgudstjeneste for Knud den Hellige ved hans kapel i kirken S. Maria in Traspontina. Alteret pyntes på denne dag med danske farver, røde og hvide blomster. Kirkens karmelitermunke leverer de røde, de hvide sendes af ambassaden. Messen afholdes så vidt muligt på dansk.

1939: Mussolini opløser det italienske parlament og lader det erstatte af det rent fascistiske Camera dei Fasci e delle Corporazioni. Det sidder uden indflydelse frem til august 1943, hvor det bliver opløst efter Mussolinis fald.

2000: Tidligere ministerpræsident Bettino Craxi dør i Hammamet i Tunesien, hvor han tilbragte de sidste 6 år af sit liv i eksil. Mere end nogen anden kom han til at repræsentere korrupte italienske politikere i 1980-ernes Italien. I Rom residerede han i en spritdyr suite på det dejlige Hotel Raphael tæt på Piazza Navona. Da han forlod hotellet blev han af en stor folkemængde overdynget af mønter, kastet som symbol på de åbenlyse bestikkelser, som han funderede sin politiske karriere på, og som efterfølgende udløste en 26 år lang fængselsstraf til ham in absentia. Selvfølgelig har Silvio Berlusconi omtalt ham som en hædersmand og en stor politisk inspiration.

20. januar

250: Kejser Decius starter omfattende forfølgelser af kristne menigheder i Rom, hvorunder pave Fabianus lider martyrdøden.

21. januar

304: Den hellige Agnes lider martyrdøden. Hun er en af kirkens mest populære figurer og skytshelgen for både kyskhed, jomfruelige piger, voldtægtsofre, forlovede par og gartnerne! Agnes har lagt navn til 2 markante kirker i Rom: S. Agnese in Agone på Piazza Navona, hvor hendes hovedskal opbevares, og S. Agnese fuori le Mura, i den østlige udkant af Rom, hvor den øvrige del af hende ligger begravet. På navnedatoen får paven i den sidste kirke overrakt 2 får, fra hvis uld nonner væver de hvide palliebånd, som paven overrækker i Peterskirken til årets nyudnævnte metropole ærkebiskopper på Peter og Paulus navnedag den 29. Juni.

1118: Pave Paschalis II dør. Han er kendt for at starte genopbygningen af den fine gamle titulærkirke Santi Quattro Coronati efter normannernes ødelæggelse af Rom i 1084, og så udnævnte han den første ”amerikanske” biskop, næsten 400 år før Columbus opdagede Amerika, da den islandske præst Erik Gnupsson blev gjort til biskop over Grønland og Vinland.

1276: Innocens V vælges til pave. Han er den første dominikaner der vælges til pave og den første pave der bliver valgt efter de skærpede konklaveregler (kardinalerne skulle vælge paven i total isolation), der var indført af hans forgænger, pave Gregor X. Pave Innocens var kun pave i et halvt år.

1998: Pave Johannes II besøger Cuba, hvor han modtages hjerteligt af Fidel Castro og dermed får løst op for den bandlysning, som pave Johannes XXIII havde på lagt ham i 1962 (se 3. januar).

22. januar

1506: Schweizergarden, pavens personlige garde, ankommer til Rom som støttekorps for pave Julius II.  Gardens officielle fødselsdag er dog den 6. maj. Se artiklen om garden under Vatikanstaten på Romguiden.

1850: Præsten Vincenzo Pallotti dør i Rom, hvor han levede hele sit liv. Han grundlagde i 1835 missionsselskabet Societas Apostolatus Catholici, efter Pallotti kaldet Pallottinerne, der lever efter ordensreglen: Caritas Christi urget nos Kristi - Kærlighed tvinger os. Hen er helgengjort af den katolske kirke og ligger begravet i missionsselskabets kirke S. Salvatore in Onda i Via dei Pettinari, lige syd for Campo dei Fiori.

1922: Pave Benedikt XV dør. Han er mest forbundet med sine utrættelige fredsbestræbelser og humanitære indsats under 1. verdenskrig, et arbejde der politisk var lidet frugtbar, men humanitært af stor betydning for de krigsførende parter. 

2005: Carlo Orelli dør i Rom. Han var den længstlevende italienske veteran fra 1. verdenskrig og født i 1894. Bliver man gammel nok, og har man været med i den ”rigtige” krig, så kan man få tildelt sit lands højeste orden, og den modtog Carlo Orelli i 2003 med tildelingen af den italienske republiks fortjenstorden OMRI: L'Ordine al Merito della Repubblica Italiana. Han levede i Rom det meste af sit lange liv og boede til sin død på 4. sal i en ejendom i det farverige Garbatella kvarter i det sydlige Rom.

24. januar

41: Kejser Gaius Cæsar Augustus Germanicus, bedre kendt under sit tilnavn Caligula, myrdes af Prætorianergarden. Hans korte fireårige styre er overleveret, men af fjendtlige og ikke samtidige historikere, som et blodtørstigt og vanvittigt despoti. I kølvandet på oprøret mod Caligulas terrorstyre, blev en stor del af hans familie udryddet, hvorefter hans onkel, Claudius, blev indsat som ny kejser.

1118: Gelasius II vælges til pave men på højden af middelalderens investiturstrid mellem pavemagten og det tysk-romerske kejserrige blev han afsat af kejser Henrik V, der ikke var blevet hørt inden pavevalget. Gelasius måtte flygte fra Rom, vendte tilbage og blev genindsat, inden han endnu engang måtte flygte og endte sit korte pontifikat, da han døde i eksil i Cluny i Frankrig.

25. januar:

817: Paschalis I vælges til pave. Han gjorde en stor indsats for at kristne de nordeuropæiske lande, og vore forfædre, Danerne, er nævnt i en pavelig bulle. Derudover er han kendt for at restaurere og forny så illustre kirker som S. Maria in Trastevere, S. Maria in Domnica og S. Prassede. I den sidste kirke ses paven selv i den unikke apsismosaik og hans moder Theodora i kirkens ikke mindre fantastiske S. Zeno kapel.

844: Pave Gregor IV dør. Han havde større succes med missionsarbejdet i norden end sin forgænger Paschalis I, da det er Gregor IV der sender Ansgar fra ærkebispesædet i Bremen på det missionstogt til Danmark, der indleder omvendelsen af de skandinaviske lande til den rette tro.

1077: Den tysk-romerske kejser Henrik IV går bodsgang til pave Gregor VII på dennes borg Canossa i Norditalien for at blive løst fra den bandlysning, paven havde pålagt ham. Tre dage i træk går kejseren barfodet og i stærk kulde forgæves, før paven forbarmer sig over ham og lukker ham ind. Her beder han angerfuldt paven om forladelse for overgreb mod kirken. At gå Canossagang er gået over i sproget som udtryk for en udmygende undskyldning.

Siden tog Henrik IV dog grusom hævn over Gregor, udnævnte en modpave og belejrede Rom i 1084, hvor paven, inden han flygtede, kaldte normannerne fra Syditalien til hjælp. Normannerne fik ganske vist Henrik IV til at hæve belejringen, men de benyttede samtidig lejligheden til at plyndre og brænde det halve af Rom ned. Pave Gregor VII døde i landflygtighed.

1825: Pave Leo XII udsender en rundskrivelse Ad Plurimas med opfordring til at samles om en genopbygning af apostelkirken S. Paolo fuori le Mura i det sydlige Rom efter den næsten altødelæggende brand i 1823.

1959: Pave Johannes XXIII meddeler, at han agter at indkalde et økumenisk koncilium, det senere skelsættende 2. Vatikanerkoncil.

1983: Pave Johannes Paul II autoriserer den seneste udgave af CIC - Codex Iuris Canonici - det sæt at juridisk kanoniske love som den katolske kirke er underlagt.

26. januar

1871: Rom bliver fra denne dato officielt hovedstad for det nye og genforenede Italien.

1887: En stor etiopisk hærstyrke besejrer og dræber ved Dogali i det etiopiske højland en italiensk styrke på 548 mand. Det er denne begivenhed der har givet navn til De femhundredes Plads foran Termini Hovedbanegården i Rom: Piazza dei Cinquecento, på hvilken der også er placeret et mindesmærke for begivenheden i form af en original egyptisk obelisk på hvis fod ses navnene på de dræbte soldater.

27. januar

98: Kejser Nerva dør. I de kun 2 år han var kejser formåede han at stabilisere det politiske liv i Rom efter sin forgænger Domitians rædselsherredømme. Nerva er grundlægger af adoptivkejserdømmet, da han kort før sin død adopterer sin afløser Trajan som søn og medkejser.

Styret under Trajan regnes for et af højdepunkterne i romersk kejsertid og han har efterladt sig markante bygningsværker der stadig kan ses i Rom: Trajans Forum med den markante Trajansøjle og ikke mindre hans imponerende Handelshus lige ved siden af.

1343: I pavebullen Unigenitus dei filius kundgør pave Clemens VI, at jubelår fremover skal fejres med 50 års mellemrum i stedet for indtil da 100 år. I dag er der jubelår hvert 25. år. I jubelår får man universel tilgivelse ved at passere gennem Den hellige Port i Peterskirken. En overvejelse værd.

1593: Vatikanet indleder en række af retssager for kætteri mod den katolske munk, Giordano Bruno, der ender i år 1600 med at han dømmes til døden og brændes på bålet på Campo dei Fiori.

29. januar

904: Pave Sergius III returnerer for anden gang som valgt pave efter at han første gang var blevet valgt i 897 men kort efter fordrevet fra Rom. Han er kendt for at have restaureret Lateranpaladset efter et jordskælv havde skadet det voldsomt i 896 og han er den først kendte pave der bliver portrætteret med Tiaraen - den 3-dobbelte pavelige krone.

30. januar

9 f. Kr: Augustus solur Solarium Augusti og hans fredsalter Ara Pacis indvies på Marsmarken i Rom. Det eneste der er tilbage af soluret er den store obelisk der i dag står på Piazza Montecitorio. Ara Pacis er i stærkt restaureret tilstand i dag flyttet fra sin oprindelige placering ved Via del Corso til sin nuværende ved Via di Ripetta syd for Piazza del Popolo.

1592: Ippolito Aldobrandini vælges som pave under navnet Clemens VIII. Han var en arbejdsbi med et klogt blik for detaljen og en kompetent statsmand der holdt sig fri af tidens europæiske konflikter. Han var en høg og greb hårdt ind over for kriminalitet i Rom og hans straffe ramte høj som lav. Det er under hans pontifikat at den berømte Beatrice Cenci henrettes, ligesom han også afstod fra at benåde munken Giordano Bruno der i år 1600 blev brændt på bålet. Clemens VIII blev oprindelig begravet i Peterskirken med siden overført til S. Maria Maggiore.

1629: Arkitekten Carlo Maderno dør i Rom. Han er primært uløseligt forbundet med færdiggørelsen af Peterskirken, hvis forlængelse af kirkeskibet, forhal og facade han står bag, men hans værker omfatter også facaderne til kirkerne S. Maria della Vittoria, S. Susanna og S. Andrea della Valle, og så havde han også en hånd med ved bygningsværker som Kvirinalpaladset, Palazzo Barberini, pavens sommerresidens i Castel Gandolfo og i kirken S. Giovanni dei Fiorentini, hvor han ligger begravet.

31. januar

1533: Ludovica Albertoni dør i Rom. Romersk adelsfrue der, efter sin mands død i 1506, blev tilknyttet franciskanerordenen og viede sit liv til velgørende arbejde blandt syge og fattige i Rom. Hun blev saliggjort i 1671. Berømt er Berninis skulptur af Den salige Ludovica Albertoni på hendes gravmæle i kirken S. Francesco a Ripa i Trastevere.

1687: Den danske konvertit, Christian Payngk, der stod bag oprettelsen af kapellet for Knud den Hellige i kirken S. Maria in Traspontina, dør i Rom. I kirkebogen skrev man, at han før sin død havde modtaget kirkens sakramenter og at han havde bestemt, at han ville begraves i karmeliternes ordensdragt. Man gravlagde ham foran alteret i St. Knuds kapel.

1732: Teatro Argentina indvies i Rom. Teatret har navn efter pladsen Largo Argentina, der i øvrigt er kendt for ruinerne af de 4 antikke templer på stedet. Teatro Argentina er klassisk opbygget i 6-etagers hesteskoform. Teatret har spillet en vigtig rolle i romersk teaterliv og flere kendte værker er blevet uropført på stedet, således både Rossinis Barberen i Sevilla i 1816 samt flere Verdi-værker i løbet af 1800-tallet. I moderne tid har teatret primært dyrket skuespillet frem for musikken. 

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk