Versione Italiana

Mærkedage i Rom 

Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse.

1. marts

375 f. Kr: Templet for Gudinden Juno Lucina – Lysets Juno - indvies på Esquilinerhøjen. Hun var gudinde for fødsel og moderskab og festen for hende – Matronalia – fejredes den 1. marts, dengang årets første dag i den romerske kalender.

705: Pave Johannes VII vælges til pave. Flere meget smukke freskomalerier er bevaret fra hans pavetid i S. Maria Antiqua (stort set altid lukket for besøg) på Forum Romanum. Han opførte også et Mariakapel i den oprindelige Peterskirke, der blev revet ned, da man byggede den nuværende kirke. To meget smukke mosaikker fra kapellet er dog bevaret: Det ene opbevares i dag i kirken S. Maria in Cosmedin, det andet i krypten under Peterskirken der viser paven stående med en model af det oprindelige Mariakapel.

1420: Pave Martin V opfordrer til korstog mod Hussitterne, tilhængere af Jan Hus, i det nuværende Tjekkiet. Jan Hus var en kirkelig reformator der i sin tænkning og lære er en foreløber for den protestantiske revolution et århundrede senere.

1773: Arkitekten Luigi Vanvitelli dør. I Rom assisterede han Nicola Salvi ved opførelsen af Trevifontænen, lige som han også havde en hånd med i spillet om facaden på Laterankirken og Palazzo Poli. Han udførte også stabiliseringsarbejder i Peterskirken, især på kuppelkonstruktionen. Mest kendt er han dog for opførelsen af kongeslottet i Caserta, med de tilhørende spektakulære kaskadevandanlæg, til Carlos VII, kongen af Neapel.

2. marts

1589: Kardinal Alessandro Farnese dør i Rom. Han var barnebarn af Pave Paul III der havde haft samme borgerlige navn. Ud over at han var højt profileret pavelig legat og mægler i flere af tidens europæiske stormagtskonflikter, så opnåede han at besætte de fleste større kirkelige embeder fraset pavestolen. Kardinal Farnese var en af tidens betydeligste bygherrer og samler af den absolut største kunstsamling i samtiden. Han stod bag opførelsen af jesuitternes hovedkirke i Rom, Il Gesù, klostret Tre Fontane i det sydlige Rom, den meget smukke Villa Farnesina nord for Rom og Palazzo Farnese ved Braccianosøen, også lige nord for Rom. Selv residerede han i det mest kendte Palazzo Farnese (nuværende franske ambassade) i Rom, hvor hans kunstsamling omfattede den største kendte samling af antikke skulpturer (i dag på nationalmuseet i Neapel) samt et større udvalg af værker af tidens bedste kunstnere, Michelangelo, Rafael og Tizian. Han anlagde også de såkaldte Farnesianske Haver på Palatinerhøjen, hvor han også havde sin sommerresidens. Han ligger begravet foran højalteret i Gesù kirken i Rom.

1876: Eugenio Pacelli fødes i Rom samme dag på hvilken han 63 år senere vælges til pave.

1939: Kardinal Eugenio Pacelli bliver på sin 63 års fødselsdag (jvnf. ovenfor) efter kun 3 afstemninger i kardinalkollegiet valgt til pave under navnet Pius XII. Hermed indledtes et af de stærkeste og mest omdiskuterede pontifikater i nyere tid. Pius holdning under anden verdenskrig er blevet voldsomt debatteret. Han greb ikke aktivt ind mod de nazistiska jødeforfølgelser, da han mente, at det blot ville forværre deres situation. Pius skulle også have været bekendt med planerne om massemordet på romerks borgere i Fosse Ardeatine (se 24. marts) i 1944. Omvendt gav Vatikanet og kirken, med pavens viden, under verdenskrigen beskyttelse både til tusindvis af jøder og til mange medlemmer af den italienske modstandsvægelse (primært i klostre). Omvendt igen kan han ikke have været uvidende om, at mange nazister, udstyret med kireklige Røde Kors pas, efter krigen blev hjulpet til Sydamerika gennem den såkaldte Rottelinie af kredse inden for den katolske kirke.

I jubelåret 1950 fastslog han dogmet om Jomfru Marias optagelse i Himmelen gennem encyklikaen Munificentissimus Deus – den eneste gang i det 20. århundrede, hvor en pave gjorde brug af sin Ufejlbarlighed i kirkelige og moralske anliggender.  

Hans sidste år som pave var præget af et skrøbeligt helbred og en udtalt konservatisme i kirkelige anliggender. Det bidrog på afgørende vis til hans efterfølgers (Johannes XXIII) indkaldelse af det 2. Vatikanerkoncil og dets omfattende reformer af den katolske kirke.

Pius XII ligger begravet i krypten under Peterskirken. Først i år 2009 blev han Saliggjort af den nuværende pave, Benedikt XVI, så nu mangler kun et et Mirakel – det vil sige, at det bevises, at nogen er blevet helbredt for alvorlig sygdom efter anråbelse af forbøn fra pave Pius XII. forbøn.

3. marts

468: Simplicius vælges til pave. Han grundlagde 4 kirker, hvoraf 2 stadig eksisterer, S. Stefano Rotondo og S. Bibiana.

1298: Liber Sextus, tredje del af den middelalderlige kirkelige lovsamling - Corpus Juris Canonci - udsendes af pave Bonifacius VIII. 

1431: Gabriele Condulmaro vælges til pave under navnet Eugenius IV. En svag pave der i sit 15-årige pontifikat tilbragte over 10 år i landflygtighed, især på grund af modstand imod ham både fra ledende kredse i Rom og flere af de centrale europæiske magter. Han returnerede dog til Rom inden sin død efter en fredsslutning med det tyske rige.

1605: Pave Clemens VIII dør i Rom. Han er mest kendt for sine nyudgaver af den katolske kirkes vigtigste liturgiske håndbøger samt Vulgata (den latinske bibeloversættelse), for sin styrkelse af inkvisitionen og sin svækkelse af den hidtidige stærke spanske indflydelse på den pavelige politik. Clemens 8 regnes for den sidste modreformatoriske pave.

1878: Efter sit valg til pave den 20. februar krones pave Leo XIII i Det sixtinske Kapel.

5. marts

254: Pave Lucius dør  i Rom. Hans gravsten er stadig bevaret i Callixtuskatakomberne, men hans jordiske levninger er overført til S. Cecilia i Trastevere, bortset fra hans hovedskal som befinder sig i St. Ansgarkirken i Bredgade i København. Hovedskallen kom til Roskilde Domkirke omkring år 1100, da Lucius blev ophøjet til skytshelgen for Sjælland.

1616: Den hellige romerske Inkvisition forbyder Kopernikus bog De revolutionibus Orbium Coelestium og dens heliocentriske verdensbillede.

1684: På initiativ af pave Innocens XI dannes et helligt forbund mellem det tyske kejserrige, Polen-Litauen og Venedig mod det tyrkiske Osmannerrige.

1984: Den verdensberømte barytonsanger Tito Gobbi dør i Rom.

6. marts

1447: Tommaso Parentucelli vælges til pave under navnet Nicolaus V. Han regnes for den første renæssancepave som inddrog videnskab og kunst i kirkens tjeneste. Han grundlagde Vatikanbibliotekerne. Derudover sørgede han for større restaureringsarbejder på Lateranpaladset, Peterskirken, San Paolo fuori le Mura og ikke mindst Acqua Vergine viadukten som blev genetableret ind til det centrale Rom og i dag leverer vandet til Trevifontænen.

1512: Michelangelo afslutter på sin 37 års fødselsdag sin enestående udsmykning af loftet i Det sixtinske Kapel.

1642: Pave Urban VIII bandlyser i bullen In Eminenti den nederlandske teolog Cornelius Jansen og hans tilhængere - Jansenisterne - for kætteri.

7. marts

161: Kejser Antoninus Pius dør og efterfølges af sin svigersøn, Marcus Aurelius. Antoninus Pius var adoptivsøn af kejser Hadrian og hans 23-årige regeringstid regnes for et af de fredeligste og mest fremgangsrige perioder under Det romerske Kejserdømme. Efter hans død blev der opført et smukt tempel til ære for ham og hans kone, Faustina. Den smukke portico søjlehal med arkitrav og inskription kan i dag ses på Forum Romanum, hvor det danner bagsiden af kirken S. Lorenzo in Miranda.

238: Gordianus I vælges til romersk kejser. Han var blot kejser i 20 dage før han begik selvmord. Udløbsdatoen kunne være kort på de tider.

321: Kejser Konstantin I (den Store) dekreterer, at Dies Solus = soldagen = søndag, jvnf. engelsk sunday skal være ugens hviledag.

1080: Pave Gregor VII lyser igen den tysk-romerske kejser Henrik IV i band, som han ellers havde løst ham fra 3 år tidligere ved kejserens berømte bodsgang til Canossa.

1724: Pave Innocens XIII dør. Han var den fjerde pave der kom fra Conti dei Segni familien, men også den mindst spektakulære af dem i sin korte 3-årige tid på pavestolen. Han er den første pave der begynder at begrænse jesuitternes stigende indflydelse på kirkens missionsarbejde, bl.a. ved at forbyde at ordenen optog nye medlemmer.

1798: Den franske hær besætter Rom, starten på de såkaldte Romerske Republik der frem til år 1800 har magten i Rom, indtil paven genindsættes som byens hersker.

8. marts

1797: Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen ankommer til Rom, en dato han selv siden omtaler som sin romerske fødselsdag. Han arbejdede i Rom med et enkelt års afbrydelse frem til 1838 og opnåede et betydeligt ry inden for tidens nyklassicistiske stilmode. Hans største men ikke betydeligste arbejde i Rom – det er Jason med det gyldne skind fra 1802-03 - er gravmælet over pave Pius VII, som han arbejdede på fra 1824 – 30 og som blev opstillet i Peterskirken i 1831.

9. marts

1144: Gherardo Caccianemici dal Orsil vælges til pave under navnet Lucius II. Han var kun pave i knapt 2 år og døde af kvæstelser efter et oprør imod ham fra den romerske adel.

1513: Giovanni di Lorenzo de’ Medici vælges til ny pave under navnet Leo X. Han var næstældste søn af Lorenzo Medici, Firenzes berømte hersker. Hans politik gik ud på at fremme Mediciernes dynastiske interesser og holde pavestaten fri af de europæiske stormagtskonflikter. Som typisk renæssancepave var han en stor mæcen for kunstnere som Michelangelo og Rafael, der fik mange bestillingsarbejder, bl.a. ved bygningen af den nye Peterskirke. Det var finansieringen af dette byggeri gennem salg af afladsbreve der var den direkte anledning til, at Martin Luther fremførte sine berømte 95 teser i 1517. Paven udstedte i 1520 en bulle der fordømte Luthers anskuelser. Luther brændte bullen og blev efterfølgende bandlyst af Leo X i 1521 – og starten på den protestantiske reformation var hermed givet.

10. marts

241 f. Kr: En romersk flådestyrke under ledelse af Gaius Lutatius Catulus besejrer ved De aegadiske Øer vest for Sicilien en flådestyrke fra Karthago og afslutter dermed Den 1. puniske Krig (tvangspensum i den gamle latinskole).

1791: Pave Pius VI fordømmer Den franske Revolution og i særlig grad Erklæringen om Menneskerettigheder fra 1789.

1987: Endnu mere fordømmelse: Pave Johannes Paul II fordømmer kunstig befrugtning og rugemoderskab.

11. marts

1431. Efter sit valg den 3. marts krones pave Eugenius IV i Peterskirken.

1514: Arkitekten Donato Bramante dør i Rom. Han regnes, sammen med Michelangelo og Rafael, blandt højrenæssancens største arkitekter i Rom. Han er mest kendt for det smukke og charmerende rundtempel Tiempetto i atriumgården til kirken S. Pietro in Montorio på Gianicolohøjen og den tilsvarende smukke klostergård i S. Maria della Pace lige vest for Piazza Navona. Han stod også bag udformningen af Belvedere cortilegården i Vatikanet, og pave Julius II udnævnte ham til den første chefarkitekt for opførelsen af den nye Peterskirke i 1506.

12. marts

1088: Odo de Chatillon vælges til pave under navnet Urban II. Han er bedst kendt for at have igangsat det første korstog. Ved koncilet i Clermont Ferrand erklærede han krig mod de vantro, og lovede syndsforladelse for alle korstogets deltagere. Han døde 29. juli 1099, fjorten dage efter Jerusalems erobring, men nyheden om erobringen var da endnu ikke nået Rom.

1622: Pave Gregor XV kanoniserer stifterne af Jesuiterordenen, Ignatius Loyola og Francis Xavier, samt Philippo Neri, stifteren af Oratorieordenen.

13. marts

1596: Billedhuggeren Tadeo Landini dør I Rom. Han er specielt kendt for én spektakulær ting i Rom: Figurerne af de 4 yndlinge på den berømte Skildpaddefontæne på Piazza Mattei i den jødiske ghetto. Skildpadderne er en endnu senere tilføjelse af enten Gianlorenzo Bernini eller Andrea Sacchi ved en restaurering af fontænen i 1659.

1991: Giovanni Falcone udnævnes til leder af Justitsministeriets Strafferetsdepartement i Rom med særlig henblik på undersøgelsen af mafiaaktiviteter. Han var en uhyre effektiv undersøgelsesleder og allerede året efter kostede det ham livet, da han den 23. maj 1992 blev myrdet af mafialejemordere, der på Sicilien sprængte hans pansrede bil i luften. Hans kone og 3 af hans livvagter blev også dræbt.

14. marts

1800: Efter et flere måneder langt konklave og med støtte fra den indflydelsesrige kardinal Ercole Consalvi vælges grev Luigi Barnaba Niccolò Maria Chiaramonti til pave under navnet Pius VII. Efterfølgende udnævner paven Consalvi til sin meget magtfulde og kompetente kardinalsekretær. Han blev valgt til pave i Venezia, da hans forgænger var død i reelt fransk fangenskab i Rom efter Napoleons erobring af byen og opløsning af Kirkestaten i 1798. Også Pius VII kom i fransk fangenskab 1809-14. Efter Wienerkongressen i 1815 blev Pavestaten genoprettet. I 1814 genoprettede han jesuiterordenen, og gennem konkordater med en række europæiske stater sikrede han ordnede kirkelige forhold efter Napoleontidens kaos. Han var en stor kunstmæcen og Bertel Thorvaldsen fik som protestant den store ære at skabe hans gravmæle i Peterskirken.

1937: Med den berømte encyklika Mit brennender Sorge angriber og fordømmer pave Pius XI det nationalsocialistiske styre i Tyskland.

15. marts

100 f. Kr: Eller et hvilket som helst andet år i det antikke Rom fejredes på denne dag festen for Anna Perenna, en urgammel romersk gudinde. Festen var løssluppen, præget af druk, hor og sjofle sange og fandt sted ved hendes tempel på Via Flaminia uden for Rom, nærmest at sammenligne med en tumultagtig nytårsfest, da marts i den daværende romerske kalender var årets første måned.

44 f. Kr: Gaius Julius Cæsar myrdes i Pompejus Teater (lige vest for det nuværende tempelanlæg ved Largo Argentina). Liget af Cæsar bringes til Forum Romanum, hvor det kremeres samme dag. Hovedmændene bag drabet, Marcus Iunius Brutus og Gaius Cassius Longinus, modtager samme dag en amnesti fra senatet, men mordet giver alligevel anledning til, at Octavian, Cæsars adoptivsøn, indleder et hensynsløst og bittert opgør med cæsarmorderne der ultimativt resulterer i Den romerske Republiks endeligt og dannelsen af Kejserdømmet under Augustus (Den ophøjede), det navn som Octavian i år 29 f. Kr. modtog som en hæderstitel af senatet. På Forum Romanum lader han også opføre et tempel til ære for Cæsar på stedet, hvor han blev kremeret. Gennem det seneste 10-år har der udviklet sig en „dødekult“ på stedet, hvor talrige blomsterhilsener vidner om vor tids uforpligtende sørgetilkendegivelser, selv over for VIP fra antikken.

16. marts

37: Kejser Tiberius dør og efterfølges af sin nevø Caligula. Det historiske syn på Tiberius har ændret sig i nyere tid. Hvor han tidligere næsten konsekvent blev omtalt som en sindsforvirret tyrannisk hersker, måske også påvirket af den kendsgerning at Jesus blev korsfæstet under hans styre, så er synet på ham i dag langt mere positivt. Han var en habil administrator og fortsatte stort set Augustus stabiliserende og konsoliderende politik. Hans indesluttede og mistænksomme karakterer skaffede ham dog ikke mange venner.

1517: Det 5. Laterankoncil afsluttes i Rom. Den vigtigste beslutning på mødet var etableringen af en liste over forbudte og for kirken skadelige bøger, den i 1559 etablerede officielle liste – Index Librorum Prohibitorum - over forbudte bøger. Listen blev først officielt afskaffet af pave Paul VI i 1966.

1978: Ved et bagholdsangreb i Rom kidnapper De røde Brigader den italienske ministerpræsident Aldo Moro og dræber 5 af hans livvagter.

1998: Pave Johannes Paul II beder Gud om tilgivelse for de katolikker der ikke aktivt bekæmpede Holocaust under 2. verdenskrig.

17. marts

180: Kejser Marcus Aurelius dør og efterfølges af sin søn Commodus. Som adoptivsøn af og svigersøn til kejser Antoninus Pius var han i 161 selvskreven til kejsermagten. Det er paradoksalt, at den filosofisk orienterede kejser måtte tilbringe en stor del af sin regeringstid i felten for at dæmme op for uro i de nordlige og østlige dele af romerriget. Hans kampe mod markomannerne (nuværende Bayern) er skildret på Marcus Aurelius søjle i Rom. Han døde i Vindobona (nuværende Wien). Ved sin død efterlod han sig en række optegnelser fra sine senere leveår, en slags „dagbog“ med refleksioner over livets korthed og det enkelte menneskes ubetydelighed. Disse optegnelser er senest udgivet på dansk under titlen Meditationer (1996) med indledning af forfatteren Villy Sørensen.

235: Kejser Alexander Severus dør. Hans regeringsperiode var først præget af forsøg på økonomiske og administrative reformer i det enorme kejserrige, men under pres nordfra af germanske folkestammer og østfra af parthiske folkeslag tilbragte han mere og mere tid i felten, hvilket bragte den romerske hær i en afgørende nøgleposition i det romerske magtspil. Alexander Severus blev myrdet af sine soldater i Mainz umiddelbart før et planlagt felttog mod germanerne. Dermed indledtes en opløsning af den centrale kejsermagt, og i en næsten 50-årig periode udråbtes kejserne direkte af legionerne, de såkaldte Soldaterkejsere.

1971: Den italienske regering meddeler, at man har afsløret et kupforsøg mod staten i december året før under ledelse af den berygtede fascist, Valerio Borghese, kaldet Den sorte Prins. Prinsen dør under mystiske omstændigheder i eksil i Spanien i 1974, og trods sin skumle fortid ligger han begravet i familiekapellet i S. Maria Maggiore.

1976: Den italienske film-, opera- og teaterinstruktør Luchino Visconti dør i Rom. Hans mest kendte film er Rocco og hans 7 brødre, Leoparden og Døden i Venedig. Hvor Visconti i udlandet næsten alene var kendt for sine film, så var han i Italien lige så kendt for sine talrige og meget roste teater- og operaopsætninger.

18. marts

1983: Umberto II, Italiens sidste konge fra 10. maj 1946, dør. Også kendt under navnet Majkongen, da han abdicerede 10. juni 1946 efter en folkeafstemning der afskaffede monarkiet i Italien. Han døde i eksil i Portugal. Han ligger begravet i klostret Hautecombe i Savoyen i Frankrig.

19. marts

1227: Kardinal Ugolino dei Conti di Segni vælges til pave under navnet Gregor IX. Han var nevø af pave Innocens III, men slet ikke i samme liga som denne. Han er mest kendt for at indføre Inkvisitionen i den katolske kirke.

1452. Den tyske Kong Friedrich III krones i Rom til kejser over Det hellige romerske Rige af pave Nicolaus V. Dette er den sidste kejserkroning der foregår i Rom.

20. marts

235: Gaius Julius Verus Maximinus, kendt under navnet Maximinus Thrax, udråbes til romersk kejser. I sit kun 3-årige kejserdømme opholdt han sig ikke på noget tidspunkt i Rom.

21. marts

1800: Efter sit valg den 14. marts krones pave Pius VII i Peterskirken.

1975: Silvio Berlusconi grundlægger sit finansieringsselskab Fininvest Srl. i Rom. Fra da af havde man balladen: Med dette selskab som udgangspunkt har han siden via lige dele fordelagtige mafiøse og politiske forbindelser opbygget sit kolossale mediaimperium - og politiske magtbase – en udvikling der har givet ham tilnavnet Silvio Corrupzioni i Politikens At tænke Sig.

23. marts

1555: Pave Julius III dør. Regnes for den sidste af renæssancens paver. Han var i tidens ånd en storstilet mæcen for kunsten. Mest kendt er han for opførelsen af Villa Giulia i Borgheseparken i Rom, der i dag er hjemsted for Det etruskiske Museum. Han ligger begravet i Peterskirkens krypt.

1944: Ved et bombeattentat i Via Rasella i Rom, iværksat af en kommunistisk modstandsgruppe, dræbes 33 tysk-italienske SS-soldater. For yderligere info: Se artiklen på Rom-guiden om Via Rasella.

24. marts

1944: På ordre fra Berlin og udført af den tyske politichef i Rom, Herbert Kappler, udtages 335 tilfældigt valgte romerske gidsler der henrettes som hævn for attentatet dagen før i Via Rasella. Henrettelser blev eksekveret i en sandgrav, Fosse Ardeatine, syd for Rom der i dag rummer et meget gribende mindesmærke for denne uhyrlige terrorhandling.

27. marts

1191: Pave Clemens III dør. Efter et forlig med de romerske adelsfamilier får han genetableret pavestolen i Rom i 1188, og han fik bilagt sine forgængeres konflikt med den tysk-romerske kejser året efter. Hans sidste store mission var at forene og overtale de ledende europæiske fyrster, Frederik Barbarossa, Rikard Løvehjerte og Filip II August, til deltagelse i Det 3. Korstog, efter at Jerusalem var faldet til den arabiske fyrst Saladin.

1378: Pave Gregor XI dør. Han er mest kendt for at være den der flytter pavestolen tilbage til Rom i 1377 og dermed afslutter det såkaldt Babyloniske Fangenskab, hvor paven fra 1309 havde resideret i Avignon i Sydfrankrig.

1985: Økonomen Ezio Tarantelli myrdes af 2 medlemmer af De røde Brigader efter en forelæsning på La Sapienza universitetet i Rom.

1988: Skuespilleren Renato Salvatori dør i Rom. Han er mest kendt for sin rolle i Rocco og hans 7 brødre, men var i øvrigt en af de mest anvendte karakterskuespillere i en lang række italienske film i perioden fra 1952 til 1981.

28. marts

193: Kejser Pertinax myrdes af Prætorianergarden, som efterfølgende bortauktionerer kejsetronen til Didius Julianus. Efter blot 2 uger lider også han en voldelig død. Han efterfølges af Septimius Severus, der var noget mere holdbar.

1285: Pave Martin IV dør. Han opholdt sig stort set ikke i Rom under sit pontifikat, da han var foragtet af den romerske adel p.g.a. sin franske oprindelse og franskvenlige politik. Dante anbringer ham i skærsildens helvede i sin Guddommelige Komedie, hvor han ikke undlader at nævne pavens store forkærlighed for fede ål fra Bolsenasøen og fin Vernaccia vin.

1960: Pave Johannes XXIII udnævner Laurean Rugambwa fra Tanzania som den første farvede kardinal i den katolske kirke.

29. marts

1058: Pave Stefan IX dør. I sit korte pontifikat på under 2 år arbejdede han ihærdigt for at kravet om cølibat i præsteskabet blev opretholdt.

1139: Gennem den pavelige bulle Omne date Optimum anerkender pave Innocens II Tempelridderne som en orden, direkte underlagt paven.

30.marts

1191: Giacinto Bobone Orsini vælges til pave under navnet Celestin III. Han var det første medlem af den magtfulde romerske Orsini-familie der blev valgt til pave. Han blandede sig voldsomt i europæisk stormagtspolitik og bandlyste både den tysk-romerske kejser og den spanske konge, den sidste fordi han havde indgået en fredslutning med muslimerne i Sydspanien. Han er også kendt for at anerkende den Tyske Orden - en miniudgave af Malteserordenen i tysk-østrigsk udgave. Han ligger begravet i Laterankirken.

31. marts

32 f. Kr: Titus Pomponius Atticus dør. Han var Ciceros livslange og nære ven og brevvekslingen mellem dem – Epistolae ad Atticum - giver et enestående indblik i det politiske og sociale liv i den sene romerske republik. 

1829: kardinal Francesco Saverio Castiglione vælges til pave under navnet Pius VIII. Han var allerede fysisk svækket ved sit valg og hans pontifikat varede kun i 2 år. Han var ekspert i den kanoniske ret og en anerkendt ekspert inden for numismatik og bibelsk litteratur. Han ligger begravet i Peterskirken.

1935: Kong Victor Emanuel III indvier den nye universitetsby – La Sapienza Università di Roma - i San Lorenzo kvarteret i det østlige Rom.

PK

Find rundt på Rom-guide.dk

Skulle du ved brug af Rom-guide.dk finde uvirksomme link, bliver vi meget glade, hvis du skriver til os.

Rom-guide.dk