| Jeg
                kan modstå alt – undtagen fristelser! Sådan
                sagde Oscar Wilde, og har man det ligesom han - eller hvilket
                som helst andet fornuftigt menneske - kommer hér en anbefaling
                til imødekommelse af dette enkle og forståelige behov: Befinder
                man sig i området omkring Campo de' Fiori (det gør man sikkert
                på et eller andet tidspunkt under sit Rom-ophold), og man midt
                i alt det historiske og "ting man absolut bør
                se", bliver overmandet af mere nutidige og
                basale krav, som "Skal vi ikke
                lige have en bid brød og en lille forfriskning?"
                , så er her et par steder, man ikke må
                gå glip af.
                 Antico
                Forno Marco Roscioli. Ligger
                i Via dei Chiavari 34, hvor man kan købe brød,
                pizza, charcuteri. Salumeria
                e Enoteca:
                 Ligger
                i Via dei Giubbonari, 21-23, hvor udbuddet er charcuteri, ost,
                vin, olivenolie m.m.  Disse
                2 butikker er ejet af den samme jødiske familie og vi er tæt på
                Den jødiske ghetto, så alt fremstilles efter "kosher-opskrift".  Butikken
                i Via dei Chiavari er en af Roms bedste. Her får man frisk brød
                i utallige varianter, men også med alskens delikat fyld fra kød-
                og/ eller grøntafdelingen, men sidst, men ikke mindst, kan man
                sikre sig den mest pragtfulde pizza, der sælges efter vægt og
                spises direkte, som af romerne, blot med et stykke papir
                omkring.  Dette
                er stedet at frekventere ved frokosttid, hvis den "lille
                sult" melder sig, og man kan mærke, at man godt lige ku’
                nappe en godbid.  Butikken
                er pakket midt på dagen, især af romerske "kendere".
                Men nu da tippet er givet videre, vil vi sikkert også fremover
                møde nogle lækkersultne danskere blandt Rom-guidens læsere. Sent
                på eftermiddagen ses ufattelig opfindsom parkering (=
                brandulovlig) foran butikken, når utallige romere fra nær og
                fjer kaster scooteren eller macchina'en ind til siden for at
                sikre sig et friskbagt brød og en ostebid til aftensmaden. 
                
                
                 Den
                anden butik i Via dei Giubbonari ligger som tangent til Via dei
                Chiavari fra Via Arenula til Campo de' Fiori og var tidligere
                alene charcuteri og vinbutik.
                Men
                stedet er nu udvidet med en spiseafdeling i samme plan, samt i kælderen. 
                Her
                finder man det bedste af det bedste, som Italien kan tilbyde: 
                Delikate
                præparerede kødafskæringer, pølser af enhver art, salater,
                oste, vine, olie, eddike og tilbehør. 
                I
                den nye enkle og moderne udstyrede enoteca-afdeling serveres
                butikkens fristende udbud i enkel, uhyre velsmagende variation.  |