Forsiden      Index      Kontakt

Tanti auguri di Buona Pasqua a tutti

Foråret og måske især påsken og pinsen er så absolut de tidspunkter på året, hvor rigtigt mange besøger Rom. Her får du nogle tip til oplevelser på rejsen til Rom i foråret..

Kulturelle oplevelser i Rom

Le Domus Romane

Arrangementer med koncerter i udvalgte museer og kirker:

Opera og italiensk mad i eksklusive omgivelser. Klik på billedet og læs mere.

Le Domus Romane er en stor oplevelse, der ikke er kendt af så mange. Klik på billedet og tag med på turen under Palazzo Valentini på Via Foro Traiano 85.

Periodo di Pentecoste  

Natale di Roma  

Læs mere om Pinsen

Pinsen er også en god tid på året for en tur til Rom.

Her 50 dage efter påske er det for alvor blevet godt vejr med rigtig mange solskinstimer.

Udover kirkens fejring af Helligåndens komme er der ikke knyttet de store traditioner til pinsen i Italien.

Denne weekend vil således – udenfor det kirkelige regi – opleves som en hvilken som helst anden weekend i Rom.

Helt tilbage i 1800-tallet har man i Danmark talt om at solen danser pinse-morgen. En af de ældste vidnesbyrd findes i Vilhelm Bergsøes "Fra den gamle fabrik", der udkom i 1869.

Men en endnu ældre forestilling knytter sig til pinsesolen i store dele af Europa – og altså også i Italien. 

Man mente nemlig at solen dansede pinsemorgen, fordi den var så lykkelig over Helligåndens komme.  

Hvert år fejres Roms fødselsdag - Natale di Roma - 21. april 753 f. Kr., som grundlæggelsen traditionelt sættes til. 

Højdepunktet i år er en parade af romerske soldater, Vestalinder, gladiatorer, senatorer og andet kulørt og antikt tilhørende. 

Den udgår fra Circus Maximus kl. 11,30 og følger ruten Marcellus-teatret, Piazza Venezia, Via dei fori Imperiali, rundt om Colosseum og tilbage ad samme rute. 

Kl. 15,00 udføres i Circus Maximus en spektakulær gen- opførelse af "Roms grundlæggelse" med et efterfølgende bråvallaslag mellem romerske legioner og barbarer. 

Det er tilladt at gætte, hvem der vinder dette slag (hjemmebanefordelen skal ikke undervurderes).

Hele programmet kan ses ved et klik på billedet. 

Stadig enkelte ledige pladser på en af forårets livsnyderrejser

Der skal ikke herske tvivl om at det bedste og mest populære tidspunkt for et besøg i Rom er i foråret.  

Vejret er som på en god dansk sommerdag, hvor man får det fulde udbytte af det dejlige romerske udeliv.

Sådan er en livsnyderrejse med Rom-guide.dk: 

* Direkte fly til Rom - provinstilslutning er mulig

* Attraktivt beliggende hotel midt i centrum 

* Forfatter og Rom-kender Helge Kamp som rejseleder

* Peterskirken, Colosseum og Forum Romanum

* Byvandring med indlagte cafe-besøg

* Romerske restaurantoplevelser i særklasse

* Godt fællesskab og veltilrettelagt program  

Klik på billedet og læs mere om livsnyderrejserne.

Unik mulighed for at besøge Peterskirken med dansktalende guide

Besøg i Peterskirken med dansktalende guide!

Hver tirsdag er der om formiddagen tilbud om et unikt besøg i Peterskirken med dansktalende guide. Guiden benytter høretelefoner, hvilket giver en dejlig afslappet rundvisning med stort udbytte. Klik på billedet og læs mere.

Festa della Repubblica

Man kan faktisk gå intetanende omkring i Rom uden at bemærke noget som helst, men bevæger man sig ned til Piazza Venezia og Via dei Fori Imperiali den 2. juni er man pludselig midt i en fest, hvor nationaldagen fejres med parader og flyopvisning.

Så er du i Rom denne dag er det bestemt et "must" at tage en tur forbi Piazza Venezia.

 

Festa di San Giuseppe al Trionfale 

Den 19. marts fejrer romerne San Giuseppe - måske bedre kendt som Josef – jomfru Marias mand!

Dette sker med optog, gadefester og boder ved flere kirker i Rom.

Vil man opleve disse festligheder anbefales det at tage ud til Trionfale-kvarteret, hvor der ved kirken af samme navn, viet til San Giuseppe, er optog, hvor San Giuseppe med Jesus-barnet på armen bæres rundt i kvarteret ledsaget af et stort guldkors.

Dette er lidt af et tilløbsstykke, og ved at klikke på billedet af kirken kommer du til side, hvor fotografen Giovanni Rinaldi viser en række flotte billeder fra festlighederne

Besøg Domus Aurea

Nu er det igen muligt at komme ned og besøge Neros Gyldne Hus. Benyt dig endelig af chancen for denne kæmpe oplevelse. Klik på billedet og læs mere.

Palazzo delle Esposizioni

I foråret byder dette smukke og imponerende museum på hele to spændende særudstillinger. Klik på billedet og tag forbi Palazzo delle Esposizioni.

Museo Maxxi

Har du aldrig besøgt Museo Maxxi har du virkelig noget til gode. Dette fantastiske sted byder altid på indtil flere skiftende udstillinger i imponerende omgivelser. Klik endelig på billedet og besøg Maxxi.

Marathon i Rom

Marathon. Klik på billedet og tilmeld dig arrangementet.

Primo Maggio Festival – Musikfestival

Primo Maggio Festival

Den 1. maj på Piazza San Giovanni (ved Laterankirken) fra kl. 14,00 – 23,00. 

Programmet afsløres først få dage før koncerten, men man er under alle omstændigheder sikret en glad eftermiddag og aften i selskab med musikglæde romere – og der er fri adgang. 

 

 

Niche i Palazzo Massimo alle Colonne

Palazzo Massimo alle Colonne

Den 16. marts er den eneste dag på året, hvor man kan besøge Palazzo Massimo alle Colonne. For da fejrer man nemlig miraklet som San Filippo Neri udførte netop denne dag i 1583.

Familiens 14-årige søn Paolo Massimo var meget syg og hans far tilkaldte den hellige mand for at han kunne bede for sønnen.

Imidlertid var sønnen allerede død da San Filippo nåede frem. 

Men San Filippo bad alligevel for ham og miraklet skete:

Den unge mand vågnede op for et kort øjeblik og hviskede, at hans største ønske var at komme i Paradis og dér blive forenet med sin elskede søster Giulia, som var blevet nonne under navnet Suor Elena.

San Filippo velsignede ham og udtalte: "Va' e prega Dio per me" ("Gå og bed til Gud for mig").

Rummet, hvor den unge mand døde er i dag omdannet til kapel og her messes der på livet løs den 16. marts.

Har du lyst til at se nærmere på Palazzo Massimo alle Colonne og opleve messen er adressen Corso Vittorio Emanuene II 151.

Video da Roma

Rom-guide.dk er også på YouTube med en lang række videoer.

De mange videoer - og specielt den store guide til Peterskirken - er bestemt et besøg værd.

Vore videoer er oploadede i højt format, så du med fordel kan klikke på "watch in high quality", hvis din internetforbindelse tillader det.