Piazza Navona er et unikt plads, selv efter den højeste romerske standard: Unik i sin form, kantet af smukke kirker og paladser og på næsten hele østsiden af fine beboelsesejendomme med pragtfulde grønne tagterrasser - og sidst men ikke mindst har pladsen hele 3 fontæner, hvoraf den midterste og største, Flodernes Fontæne, i hele sin form og udførelse repræsenterer et fixpunkt i barokkens Rom. 

Læg dertil et utal af caféer og restauranter, hvor man til det femdobbelte af normalprisen kan nyde serveringen, udsigten, det spraglede folkeliv og - beliggenheden, beliggenheden, beliggenheden.

Pladsens langstrakte form, den er fem gange så lang som bred, er bestemt af et tidligere Rom, det nedenunder liggende Domitians Stadium, som man kan se velbevarede rester af på ydersiden af den nordlige ende.

Pladsens nuværende bygninger er alle opført på fundamentet til tilskuerpladserne på det antikke stadium.

Kejser Domitian (år 81 – 96) afholdt her de såkaldte agones, sportskonkurrencer, især hestevæddeløb, og hans stadium var da også kendt under navnet Circus Agonalis, senere forvansket til Circo Agonale, der igen med tiden har udviklet sig fra mellemformen in agone til det nuværende Navona. 

Andre sprogfolk mener dog at pladsen i sin form har navn efter det latinske ord for skib, navis. Sprogfolk strides som vanligt.

Gennem middelalderen forsvandt det meste af Domitians cirkus i kalkovnene og pladsen henlå i århundreder omgivet af en tæt, men uensartet bebyggelse og et vandtrug på midten af pladsen til gavn for byens mange heste. Dette skulle ændre sig i 1600-tallet.

Én person har ansvaret for omdannelsen af Piazza Navona til den form som vi stort set kender i dag, og det er pave Innocens X (1644-1655), der kom fra den romerske adelsfamilie Doria Pamphilj.

Paven ønskede at omdanne pladsen til et symbol for sin familie og en glorificering af sit pontifikat.  Han står bag opførelsen af såvel sit familiepalads, Palazzo Pamphilj, som familiekirken, S. Agnes in Agone og pladsens centrale fontæne, Fontana dei Quattro Fiumi, Flodernes Fontæne.

Under samme pave startede også i 1652 det årlige vandshow, hvor man hver lørdag/ søndag i august lod pladsen oversvømme, så den romerske overklasse kunne køre rundt med firspand og fine vogne og lege ”Lalandia”, medens den romerske underklasse applauderede aristokratiets tidsfordriv.

I samme periode flyttede man også det store daglige marked fra Piazza del Campidoglio til Piazza Navona. 

De årlige oversvømmelser blev stoppet ved paveligt dekret i 1866 og markedet blev i 1869 flyttet til Campo dei Fiori, hvor det som bekendt stadig har til huse.

Dog har Piazza Navona til i dag fastholdt sin status som en folkelig plads i aristokratiske rammer. 

Her afholdes vigtige politiske demonstrationer, folkelige koncerter, modeshows, ligesom det årlige julemarked er et trækplaster med alskens boder med udstyr til romernes elskede julekrybber, Befana-heksedukker samt mad- og slikboder.

Den øvrige del af året er pladsen en veritabel markeds-plads for alskens ”kunst og gøgl”. 

Nogle finder det charmerende, andre at det har nået et utåleligt niveau, hvor man ikke kan gå en meter uden at få falbudt alverdens lysblinkende tingeltangel og kopivarer af ringe kvalitet.

Roms tidligere borgmester, Walther Veltroni, forsøgte i 2006 forgæves at få pladsen ”renset” og givet ”sin smukke værdighed tilbage” som den var tænkt og anlagt i det 17. århundrede som én af, om ikke den smukkeste plads i Rom.   

Den traditionelle måde at tage afsked med Rom på er jo at kaste en mønt i Trevifontænen, men de virkelige romkendere, de tager den sidste aften afsked med Rom ved at indtage en caffé, ledsaget af en digestivo og stedets berømte isanretning på Tre Scalini. 

Denne historiske bar har ligget på stedet siden midten af 1700-tallet og er med rette berømt for sin Tartufo chokoladeis. 

Det koster en bondegård, men om ikke af andre grunde, så skal man nok vende tilbage til Rom og Piazza Navona alene for denne pragtservering.

Læs også de andre sider om Piazza Navona.