|
Den
protestantiske kirkegård |
|
|
Som kirkegård for digterne og tænkerne,
kunstnerne og videnskabsfolk er den protestantiske
kirkegård alias cimitero acattolico ved Porta San Paolo
i arbejderkvarteret Testaccio gået over i historien. “Resurrectis”
- til dem som vil genopstå - forkynder indskriften over
indgangsportalen på Via Caio Cestio.
Omkring
4000 “rom-beboere” fra hele verden, flertallet tyskere, englændere,
russere og skandinaver, har i ly af den aurelianske mur fundet
fred, men kirkegårdsnavnet er misvisende da også ortodokse og
katolikker ligger her.
Den ældste del af kirkegården, Parte
Antica, er kendt som hvilested for kendte personligheder. En
simpel sten uden navn erindrer med indskriften: "Here lies
one whose name was writ in water” om den tuberkuløse engelske
romantiker John Keats. Også digterkollegaen Percy Bysshe
Shelley, hvis legeme i 1822 blev skyllet op på kysten ved
Viareggio, ønskede at blive begravet på et sådant sted. Den
danske maler Asmus Carstens ligger begravet her som den første
dansker, der blev forenet med det antikke Rom.
De
første begravelser fandt sted under besynderlige omstændigheder.
På pavestatens tid måtte ikke-katolikker ikke blive begravet
om dagen og derfor blev de døde begravet om natten ved fakkelskær
og under politibeskyttelse. Også opsætning af kors på gravene
var strengt forbudt. Først efter den italienske genforening i
1870 blev det tilladt.
Fordi
gravene blev skændet af gæster fra Testaccios
forlystelseskvarter omgav man i begyndelsen af det 19. århundrede
det meste af kirkegården
med en grøft, Fossa dei Lani,
der er gået ind i historien som det lident berømte
sted for døde hunde.
I
dag er det det bedste legested for Roms kattekoloni. Ikke bare
grøften, hvor de bliver fodret og plejet men også selve kirkegården
har de valgt.
Et
besøg på kirkegården er for tyskere og englændere er
"must", de senere år har også danskerne erkendt at
verdens smukkeste kirkegård i det travle og støjende Rom er et
besøg værd.
Videnskabsmanden
Georg Zoëga sagde engang at Rom er en by “som man enten ikke
skal se, eller ikke forlade”. Dens tiltrækningskraft var så
stor på ham at selvom længslen til Danmark til tider pinte og
nagede ham, kunne han alligevel ikke forlade Rom med dets
energi, kvindernes skønhed, livets lette og hurtige pulsslag,
solen, varmen og palmerne. |
|
 
|
|
|
“Denne stad er dog den eneste, i
hvilken det er umagen værd at leve”.
Den
dansk norske forfatterinde Marie Colban mente derimod at man
skulle leve i Paris og dø i Rom. Men konsekvensen af begges
holdning var den samme. Man forlod ikke Rom til sidst.
Begravelsesstedet blev valgt afhængigt af den afdødes
religion, nationalitet, tidsperiode, stand og ønske.
Det var ikke altid at det sidste ønske kunne opfyldes.
Georg Zoëga havde ønsket sig at blive begravet ved siden af
vennerne ved Cestius-pyramidens fod, men han fandt sit hvilested
i San’Andrea della Fratte.
1800-tallet
var en frugtbar periode for skandinaverne i Rom og denne
kendsgerning kan aflæses af de danske gravsteder. Kunstnerne er
pænt repræsenterede med bl.a malerne Harald Jerichau, Johan
Bravo, Johan August Krafft, fornævnte Asmus Carstens, Hans Jørgen
Hammer, Sophie Kloss, Jens Christian Holm og Tyge Bendix,
billedhuggerne C.F. Holbech og Søren Seidelin Winther,
forfatterne Carsten Hauch og Børge Janssen, fotografen Pietro
Boyesen samt komponisten
Niels Ravnkilde.
En
anden oplevelse man skal unde sig på kirkegården er at se på
mindesmærkernes typologi samt de anvendte allegorier og
symbolik. Formålet med mindesmærker er at udsende budskab til
eftertiden om afdøde.
Desværre er formsproget i vor tid mere eller mindre glemt, kun
få "ord" huskes stadig. En laurbærkrans betyder
stadig sejr og hæder, de kristne symboler for tro, håb og kærlighed
er kors, anker og hjerte, men hvad betyder et tempel, en
obelisk, en fakkel henholdsvis ned- og opadvendt, en trane,
slange og et spejl?
Svarene
på dette kan findes i bogen "Vi kom fra Danmark"
Conradianum 1998, som kan erhverves for 20 euro på kirkegårdens
kontor. Bogen indeholder biografier af udvalgte danskere,
desuden et kirkegårdskort med markering af alle danske
gravsteder. Indtægterne
ved bogsalget går ubeskåret til vedligeholdelse og istandsættelse
af de gamle danske gravsteder.
Åbningstid: tirsdag til lørdag kl.
09,00 – 17,00 søndag kl. 09,00 – 14,00 og mandag er der
lukket.
SN
|
|
|
|
|
|
