Det menes at kirken er grundlagt af pave Damasus (366-384) som en af de første sognekirker i Rom. Kirken blev efter en ombygning viet til San Lorenzo.

San Lorenzo, på dansk Sankt Laurentius, en af de gejstlige i den nye kristne romerske kirke, blev offer for forfølgelserne i 258. I begyndelse af august 258 beordredes en af tidens systematiske og organiserede kristenforfølgelser, denne gang skulle alle biskopper, præster og andre gejstlige henrettes.

Den 6 august henrettedes pave Sixtus II; 4 dage senere led Lorenzo martyrdøden på en rødglødende rist og blev begravet i Cyriaca-katakomberne in agro Verano, lige uden for Roms østlige mur. San Lorenzos jordiske rester ligger i koret af kirken San Lorenzo fuori le Mura.

San Lorenzo in Damaso blev senere ombygget af Bramante i 2. halvdel af det 15. århundrede. I forbindelse med konstruktionen af Palazzo della Cancelleria fra 1483 til 1511 til kardinal Rafaele Riario, omsluttedes kirken helt af paladset, der fik sine genbrugsmaterialer fra Colosseum, Villa dei Gordiani og andre monumenter. Under kardinalens ophold i Avignon beboedes Palazzo della Cancelleria af St. Birgitta af Sverige.

Palazzoet er et fornemt eksempel på den tidlige renæssances selvsikre arkitektur.

Under franskmændenes okkupation af Rom i 1798 blev kirken anvendt som hestestald.*Siden det 19. århundrede er paladset ekstraterritorialt område af  Vatikanet og rummer pavens kancelli, heraf navnet Cancelleria. Det er nu sæde for 3 af Vatikanets tribunaler.

I 1939 blev kirken svært beskadiget af brand, loftet faldt ned,  men er siden restaureret, dog ikke tilbageført til dens oprindelige stand.

Under højalteret, som Bernini lavede i 1640, findes pave San Damasos grav.

I  søjlegangene findes malerier der skildrer scener fra San Lorenzos liv.

I  Cappella del Crocifisso, krucifiksets kapel, har St. Birgitta af Sverige knælet og bedt foran det, da hun boede i  paladset i det 14. århundrede.

Blandt de mange begravede i kirken er danskeren Christian Ulfeldt  (1637-88), en søn af Corfitz Ulfeldt, gift med Christian d. IV's datter Leonora Christine. 

Efter at Christian Ulfeldt i Brügge dræbte forældrenes plageånd fra fangenskabet i Hammershus, generalmajor Fuchs, flygtede han til Rom og tjente dronning Christina, som tog sig af Ulfeldtsønnerne. 

Dronningen skaffede ham et kanonikat ved kirken San Lorenzo in Damazo. Her døde han d. 29 juli 1688 i sognet Santa Maria in Monterone, ifølge kirkebogen efter lang tids svaghed. 

Muligvis er han død for egen hånd. Et fransk tidsskrift nævner at han: “i følge aviserne fra forrige år har givet  sig selv 6 Knivstik i Kroppen”. Han er begravet et ukendt sted i kirken.

På hans nu forsvundne ligsten, der rejstes over ham af hans nære ven, Greven af Vasaburg, berømmes han, fordi han udrev sine brødre Corfitz og Leo, der også var i hoftjeneste hos dronning Christina i Rom, samt søsteren Anna Catharine, af det Lutherske kætteri.

San Lorenzo in Damaso er titulærkirke, hvilket du kan læse mere om ved at klikke her.