|
Kirkens officielle og fulde navne er i øvrigt
Santa Maria degli Angeli e dei Martiri, eftersom den er indviet
både til Maria og de martyrer, der ifølge Kirken døde under
opførelsen af Diocletians Bade.
Kirken var officiel statskirke under monarkiet
fra 1870 -1945, og den bruges stadig til officielle
statsbegravelser, senest da 16 italienske soldater blev dræbt i
Irak.
De fleste kunsthistorikere mener i øvrigt,
at det var ren vandalisme, at Vanvitelli drejede kirkens
orientering 90 grader i forhold til Michelangelos originale
plan.
Kirken er også kendt for den såkaldte
meridian, der blev bestilt af pave Clemens XI ca. år 1700 hos
den italienske astronom og matematiker Francesco Bianchini, der
netop inden da havde lavet en tilsvarende i Bolognas katedral,
San Petroni.
Paven ønskede meridianen for at kunne
kontrollere den nyindførte gregorianske kalender og for at
få en mulighed for en præcis fastsættelse af påsketiden.
Meridianen er lavet af bronze og er 45 m. lang
(jo længere, des mere nøjagtig måling af årets gang).
Den løber parallelt med længdegraden 12 gr.
50 min. gennem Rom.
Ved solens middagshøjde, kl. 12,00, rammer en
solstråle meridianen gennem et hul i den høje sidemur. Ved
sommersolhverv rammer strålen meridianen tættest på muren, og
ved vintersolhverv længst væk fra muren. Ved efterårs- og forårsjævndøgn
rammer strålen helt nøjagtig midten af meridianen.
Langs meridianen er så nedfældet forskellige
astronomiske fixpunkter, stjernetegn og påske-tal: Påsken
falder altid på den første søndag efter den første nymåne
efter forårsjævndøgn.
Ud over hullet til solstrålen lavede
Bianchini 3 huller i loftet, igennem hvilke man kan se
henholdsvis Nordstjernen, Sirius og Arcturus, som er den største
stjerne i stjernebilledet Storebjørn.
I 2002 blev meridianen restaureret i
anledning af 300-året for dens indvielse.
|
