| 
                 I forbindelse med Vatikanmuseernes 500 års
                jubilæum i 2006 har man nu åbnet adgang til den gravby der
                blev afdækket ved anlæggelsen af en ny parkeringsplads i det
                nordøstlige hjørne af Vatikan-komplekset i forbindelse med
                jubelåret 2000.
                
                 
                Gravbyen har ligget ved siden af den såkaldte
                ”Via Triumfalis” der i antiken ledte fra denne del af Rom og
                nordpå og over Monte Mario til den gamle etruskerby Veio.
                
                 
                Med afdækningen af denne ”nye” gravby
                giver Vatikan- staten i dag bedre indsigt i antik gravkultur end
                noget andet sted, da man jo i forvejen kan se de såkaldte gravgader
                under krypten i Peters-kirken.
                 
                Udgravningerne har afdækket mere en 250 grave
                inden for et tidsrum på godt 400 år fra Kejser Augustus og
                frem til Kejser Konstantins periode. De fleste er simple
                enkeltgrave med enkle steler og gravstene, men omkring 50 udgør
                større gravkonstruktioner med sarkofager, smukke vægmalerier,
                stukudsmykninger og flotte mosaikgulve. Der er også fundet
                mange yderst oplysende og interessante inskriptioner, der fortæller
                meget om det sociale dagligliv i perioden.
                
                 
                Området er nu en integreret del af det nye
                parkeringsplads Santa Rosa, men der er kun mulighed for besøg
                gennem Vatikanet på flg. måde:
                
                 
                Adgang kun fredag og lørdag i grupper på
                max. 25 personer efter forudgående reservation til ”Ufficio
                Visite Speciale” på e-mail.
                 
                 
                 Pris inkl. guide 8 euro pr. person
                
                 
                Der er udgivet en guidebog med titlen ”La
                necropoli vaticana lungo la Via Trionfale” der kan erhverves i
                forbindelse med besøget.
                 
                For yderligere professionel
                information kontakt Ufficio Stampa Museii Vaticani, Dottoressa
                Lucina Vattuone e Dottoressa Cristina Gennaccari. 
                Tlf. 0039 06
                6988 3041  Fax 0039 06
                6988 5236
                
                 
               |