Michelangelo Merisi – Kaldet Caravaggio

En stor kunstner, rigt repræsenteret i Rom.

Michelangelo Merisi (1573-1610), født i den norditalienske by Caravaggio, hvorfra han efter tidens skik tog sit navn, anses for at være sin tids mest revolutionære kunstner. 

Han ændrede på drastisk og dramatisk vis hele den måde, man i maleriet i perioden før ham havde fremstillet det menneskelige og religiøse liv. 

Han kom af god familie men blev allerede forældreløs 11 år gammel og kom 4 år i lære hos den lidet kendte maler Simone Peterzano i Milano. 

Uden megen selvstændig kunstnerisk kraft tillod han til gengæld frit Caravaggio at udvikle sit eget malertalent, samtidig med at han lærte ham de mest grundlæggende farveteknikker. Omkring 1590 kom Caravaggio til Rom, hvor han i starten hutlede sig frem i mere ukendte malerkredse og levede af af lave små ”figur- og blomsterbilleder”.  

Rom vrimlede på denne tid af en hær af malere af varierende kvalitet, og Caravaggio gjorde ikke sit liv lettere ved sin opførsel. Han nedgjorde konstant tidens anerkendte kunstnere, rakkede ned på tidens “mesterværker” og fremhævede egne uundværlige kvaliteter. 

Kort sagt en opførsel, der skabte få venner og mange fjender, et træk der skulle kendetegne hele hans liv. 

En kunsthandler, der dog så hans talent gennem alle bravaderne, introducerede ham i 1595 til kardinal Francesco del Monte. 

Denne introduktion ændrede radikalt Caravaggios liv som kunstner. Fra dette tidspunkt maler han næsten alene billeder med et religiøst indhold. Kardinalen kommissionerede 3 billeder af Caravaggio til kirken San Luigi dei Francesi, hvor han i Contarelli-kapellet malede 3 store lærreder fra Matthæus liv. 

Billederne vakte, med sit realistiske udtryk og voldsomme skift mellem lys og skygge, nærmest skandale, om ikke andet så i den etablerede kunstverden, der anført af Nicolas Poussin kritiserede ham hæmningsløst. 

I 1601 modtog han sin anden store kommission for kirken Santa Maria del Populo med 2 billeder, ”Paulus omvendelse” og ”Peters korsfæstelse”, der viser Caravaggio på det første højdepunkt i sin religiøse kunst. 

Samtidig med at Caravaggio nu blev en kendt og anerkendt skikkelse i Rom, og samtidig med at han malede fremragende billeder, kastede han sig ud i et fuldstændig ryggesløs liv som fordrukken kvindebedårer med et uregerligt temperament der konstant bragte ham i vanskeligheder med myndighederne. 

Efter et regulært drab måtte han flygte fra byen. Stort set resten af sit liv var han på flugt fra sted til sted og får yderligere flere drab lagt til sit synderegister. 

Han kommer til Neapel i 1607. Hans meget dramatiske billeder fra denne periode  må givet spejle han desperation, medens han afventer en mulig amnesti fra paven. Han formår dog hele sit liv at adskille en meget stor og kunstnerisk valid produktion fra sit øvrige turbulente liv. 

1608 er han på Malta, hvor han bliver slået til ridder af Malteserordenen, men allerede året efter er han flygtet til Sicilien, samtidig med at han maler nogle af sine bedste billeder overhovedet. 

Pavens amnesti kommer i 1610, men ved en fejltagelse bliver han fængslet. 

Løsladt, men for sent kan han fra stranden ved Porto Ercole i Toscana hjælpeløs se på at båden, der skulle bringe ham til Rom, sejler uden ham. 

Hurtig fysisk og mental kollaps følger, og han dør få dage senere, den 18. juli 1610. Caravaggio som maler: Caravaggios liv i skellet mellem det 16. og 17. århundrede er blandt de mest eventyrlige for en stor billedkunstner. 

Han levede, som i sine billeder, et liv i lys og skygge, fra inspiration til mord: 

En passioneret mand, der det meste af sit liv var på flugt eller i skjul. Alligevel formår han gennem sit forholdsvis korte liv, kunstnerisk at spejle sin tid på en sådan måde, at det placerer ham som en af barokkens største og mest dramatiske kunstnere. 

En kunstner, født af den turbulente tid, hvor barokken blev skabt i lyset og næret af den katolske kirkes modreformation over for protestantismen. 

Med sin brug af modeller fra samfundets jævne lag, såvel i sine tidlige verdslige billeder som i sine senere  store religiøse kompositioner, med sin let fortolkelige realisme og fromhed i udtrykket og sin dramatiske udnyttelse af lys- og skyggevirkninger,  på italiensk chiaoscuro,  appellerede han på bred basis til tidens religiøse og reformistiske krav. 

Få kunstnere har haft så lang og afgørende indflydelse på sin eftertid som Caravaggio nåede i sit korte liv. 

Han drejede næsten alene malerkunsten væk fra renæssancens klassiske og idylliserede billede af verden og frem til et realistisk og kontrastfuld billede af virkeligheden, hvor mennesker, selv i hans billeders religiøse iklædning, kunne genkende sig selv under den guddommelige styrelse. 

I Rom finder man Caravaggio på:

Galleria Borghese:

Bacchino Malato (den syge Bacchus), Ragazzo con Canestro di Frutta (Ung mand med frugtfad), Madonna del Serpe (Madonna med slangen), San Gerolamo scrivente (Den skrivende San Girolamo), Davide con la Testa di Golia (David med Goliaths hoved), Ritratto di Paulo V (Portræt af Paul V) og San Giovanni Battista (Johannes Døberen).

Galleria Nazionale di Arte antica: 

La Madonna Narciso (Narcissus) og San Giovanni Battista (Johannes Døberen).

Musei Capitolini:

La buona Ventura (Lykken), Ragazzo morso da un Rana (ung mand bidt af slange), Ritratto di un Oste (Portræt af krovært), Ritratto di un Villico (Portræt af en bonde), Caraffa con Fiori (Karaffel med blomster) og San Giovanni Battista (Johannes Døberen).

Galleria Doria Pamphili:

Riposo nella Fuga in Egitto (Hvil under flugten til Egypten), La Maddalena (Maria Magdalene) og San Giovanni Battista (Johannes Døberen).

Collezione Coppi:

La Decapitazione di Oloferne (Halshugningen af Olofernes).

Pinacoteca Vaticani: 

La Deposizione nel Sepolcro (Gravlæggelsen). 

San Luigi dei Francesi:

La Vocazione di San Mattheo (Matthæus kaldelse), Il Martirio di San Mattheo (Matthæus martyrdød) og San Mattheo e l’Angelo (Matthæus og englen).

Santa Maria del Popolo:

La Crocifissione di San Pietro (Peters korsfæstelse) og La Coverzione di San Paolo (Paulus omvendelse).

Chiesa dei Cappucini: 

San Francesco Orante (Den bedende Franciskus).

Sant’ Agostino:

Madonna dei Pellegrini (Pilgrimsmadonna).

Derudover er der en række billeder i Rom, der er tillagt Caravaggio, primært i Galleria Spada og Pinacoteca Vaticani.

PK