|
Det
hele begyndte med at Pompejus den Store førte jøder
til Rom som slaver. Under det romerske imperium
opnåede de at blive endog særdeles værdsat på grund
af deres økonomiske og medicinske kundskaber, hvilken
status holdt sig nogenlunde op gennem middelalderen.
Men
i begyndelsen af det 16. årh. tog jødeforfølgelserne
til, og fra den 25. juli 1556 blev alle romerske jøder
tvunget til at leve i ghettoen - bag en høj mur opført
af pave Paul IV.
De
kunne forlade ghettoen om dagen, men om aftenen blev
porten låst, og om søndagen blev de tvunget ind i
kirken Sant Angelo in Pescheria for at blive belært om
kristendommen. For at fastholde jødernes isolering
i ghettoen gav Clement VIII i 1604 en lov, hvorefter jøderne
mod en - en gang for alle - fastsat leje kunne råde
over de tildelte beboelser i ghettoen.
Det
fortælles om en familie, der havde bolig i
Ursulanerindernes tidligere kloster, og i 1850 fortsat
kun betalte 30 scudi i årlig leje for dette kæmpe hus,
udlejede enkeltværelser for 450 scudi om året, og
derved havde en ikke ubetydelig indtægt.
Mens
familien, der lejede bygningen skovlede penge ind på
denne værelsesudlejning, forfaldt bygningen, da de ikke
vedligeholdte den. Vedligeholdelsen påhvilede nemlig
ikke lejer - men udlejer.
Således
måtte Ursulanerinderne ofte over 100 scudi om året til
istandsættelse for ikke at risikere, at ejendomsretten
tilfaldt beboerne. Dette klagede de fattige søstre
naturligvis over og tilbød lejerne at give afkald på
husleje mod at de selv vedligeholdt ejendommen.
Men lov var lov, og retten til beboelse af ejendommen
for en for 200 år siden fastsat husleje var arvelig, og
de jødiske beboere fastholdt dette privilegium. Den
tætte beboelse i den lille jødiske ghetto, der i 1850
talte ca. 4.000 personer gav naturligvis anledning til
ubeskrivelige tilstande, men værre var dog de plager
som jøderne blev udsat for af de pavelige magthavere:
Tvangsudskrivelse til karnevalets "jødeløb",
pligten til at gå med "jødemærket" og de påtvungne
gudstjenester i Sant Angelo in Pescheria.
På
det 4. Lateranconcil i 1215 blev det af Innocent
III bestemt, at alle jøder over 12 år skulle bære et
tydeligt tegn på at de var jøder. For mændenes
vedkommende blev der tale om en gul baret og et
cirkelrundt gult stofmærke påsyet tøjet i brysthøjde
og for kvindernes vedkommende et gult halstørklæde af
samme slags, som det tidligere var pålagt offentligt
registrerede skøger at bære.
Den
tvungne deltagelse i de kristne gudstjenester var
jesuitten Ignatius Loyola banede vej for. Men det blev
støttet af det pavelige politi og økonomisk funderet
gennem tvangsbidrag fra hele den jødiske befolkning,
der også, hvis de ikke mødte op i Sant Angelo in
Pescheria blev taget i forvaring i 40 dage i La Casa dei
Catecumeni.
På
trods af magthavernes holdning til jøderne, opnåede de
en vis popularitet blandt småfolk i Rom, der blandt
andet gik til ghettoen for at få tips til det i Rom så
udbredte lotterispil, som jøderne af en eller anden
grund havde speciel hel ved.
Grundet
jødernes held i lotterispillet mente de pavelige
autoriteter, at jøderne måtte benytte sig af hemmelige
kaballistiske metoder, og forbød dem at spille på
nogen form for kombination af numre. Det blev således
bestemt, at jøderne kun måtte spille på lave numre -
og kun i fortløbende serier, som. for eksempel
5-6-7-8-9 eller 22-23-24-25-26 På trods af disse
regler, havde jøderne fortsat held i spil, og mange
romere besøgte fortsat ghettoen for at få hjælp og måske
købe en maskot, der kunne bringe held. Jøderne fik således
også en forretning med salg af maskotter, der for
eksempel kunne være hornet fra en okse, der var blevet
slagtet i ghettoen, og som havde hængt ude natten over
for åben himmel.
Ghettoen
blev ophævet af Pius IX d. 1. oktober 1947, men jøderne
skulle fortsat betale 831 scudi for at blive fri for at
deltage i "jødeløbet" på karnevalet.
Når
S. Angelo's bomærke er en fisk, har dette ikke noget
med ghettoen eller det kristne symbol at gøre. Fisken
skyldes rionens beliggenhed ved Tiberen og at fiskerne
siden middelalderen har haft deres salgsboder under
Octavia Portico, hvilket også er årsagen til at kirken
Sant Angelo fik betegnelsen in Pescheria - på
fisketorvet.
|
