| 
                        
                        
                        
                        
                         Det
                        hele begyndte med at Pompejus den Store førte jøder
                        til Rom som slaver.  Under det romerske imperium
                        opnåede de at blive endog særdeles værdsat på grund
                        af deres økonomiske og medicinske kundskaber, hvilken
                        status holdt sig nogenlunde op gennem middelalderen.  
                        Men
                        i begyndelsen af det 16. årh. tog jødeforfølgelserne
                        til, og fra den 25. juli 1556 blev alle romerske jøder
                        tvunget til at leve i ghettoen - bag en høj mur opført
                        af pave Paul IV.   
                        De
                        kunne forlade ghettoen om dagen, men om aftenen blev
                        porten låst, og om søndagen blev de tvunget ind i
                        kirken Sant Angelo in Pescheria for at blive belært om
                        kristendommen. For at fastholde jødernes isolering
                        i ghettoen gav Clement VIII i 1604 en lov, hvorefter jøderne
                        mod en - en gang for alle - fastsat leje kunne råde
                        over de tildelte beboelser i ghettoen.  
                        Det
                        fortælles om en familie, der havde bolig i
                        Ursulanerindernes tidligere kloster, og i 1850 fortsat
                        kun betalte 30 scudi i årlig leje for dette kæmpe hus,
                        udlejede enkeltværelser for 450 scudi om året, og
                        derved havde en ikke ubetydelig indtægt.   
                        Mens
                        familien, der lejede bygningen skovlede penge ind på
                        denne værelsesudlejning, forfaldt bygningen, da de ikke
                        vedligeholdte den. Vedligeholdelsen påhvilede nemlig
                        ikke lejer - men udlejer.   
                        Således
                        måtte Ursulanerinderne ofte over 100 scudi om året til
                        istandsættelse for ikke at risikere, at ejendomsretten
                        tilfaldt beboerne. Dette klagede de fattige søstre
                        naturligvis over og tilbød lejerne at give afkald på
                        husleje mod at de selv vedligeholdt ejendommen. 
                        Men lov var lov, og retten til beboelse af ejendommen
                        for en for 200 år siden fastsat husleje var arvelig, og
                        de jødiske beboere fastholdt dette privilegium. Den
                        tætte beboelse i den lille jødiske ghetto, der i 1850
                        talte ca. 4.000 personer gav naturligvis anledning til
                        ubeskrivelige tilstande, men værre var dog de plager
                        som jøderne blev udsat for af de pavelige magthavere:
                        Tvangsudskrivelse til karnevalets "jødeløb",
                        pligten til at gå med "jødemærket" og de påtvungne
                        gudstjenester i  Sant Angelo in Pescheria. 
                        På
                        det 4. Lateranconcil  i 1215 blev det af Innocent
                        III bestemt, at alle jøder over 12 år skulle bære et
                        tydeligt tegn på at de var jøder. For mændenes
                        vedkommende blev der tale om en gul baret og et
                        cirkelrundt gult stofmærke påsyet tøjet i brysthøjde
                        og for kvindernes vedkommende et gult halstørklæde af
                        samme slags, som det tidligere var pålagt offentligt
                        registrerede skøger at bære.  
                        Den
                        tvungne deltagelse i de kristne gudstjenester var
                        jesuitten Ignatius Loyola banede vej for. Men det blev
                        støttet af det pavelige politi og økonomisk funderet
                        gennem tvangsbidrag fra hele den jødiske befolkning,
                        der også, hvis de ikke mødte op i Sant  Angelo in
                        Pescheria blev taget i forvaring i 40 dage i La Casa dei
                        Catecumeni.  
                        På
                        trods af magthavernes holdning til jøderne, opnåede de
                        en vis popularitet blandt småfolk i Rom, der blandt
                        andet gik til ghettoen for at få tips til det i Rom så
                        udbredte lotterispil, som jøderne af en eller anden
                        grund havde speciel hel ved. 
                        Grundet
                        jødernes held i lotterispillet mente de pavelige
                        autoriteter, at jøderne måtte benytte sig af hemmelige
                        kaballistiske metoder, og forbød dem at spille på
                        nogen form for kombination af numre. Det blev således
                        bestemt, at jøderne kun måtte spille på lave numre -
                        og kun i fortløbende serier, som. for eksempel
                        5-6-7-8-9 eller 22-23-24-25-26 På trods af disse
                        regler, havde jøderne fortsat held i spil, og mange
                        romere besøgte fortsat ghettoen for at få hjælp og måske
                        købe en maskot, der kunne bringe held. Jøderne fik således
                        også en forretning med salg af maskotter, der for
                        eksempel kunne være hornet fra en okse, der var blevet
                        slagtet i ghettoen, og som havde hængt ude natten over
                        for åben himmel. 
                        Ghettoen
                        blev ophævet af Pius IX d. 1. oktober 1947, men jøderne
                        skulle fortsat betale 831 scudi for at blive fri for at
                        deltage i "jødeløbet" på karnevalet.   
                        Når
                        S. Angelo's bomærke er en fisk, har dette ikke noget
                        med ghettoen eller det kristne symbol at gøre. Fisken
                        skyldes rionens beliggenhed ved Tiberen og at fiskerne
                        siden middelalderen har haft deres salgsboder under
                        Octavia Portico, hvilket også er årsagen til at kirken
                        Sant Angelo fik betegnelsen in Pescheria - på
                        fisketorvet. 
                        
                       |