|
I
området omkring Piazza Navona lå de førende
advokatfirmaer, modehuse og trykkerier - side om side
med paladser og retsbygninger.
Livet
i Parione var således præget af standspersoner,
adelige, forfattere og kurtisaner.
Piazza
Navona bør besøges om aftenen, hvor dens intimitet
bedst fornemmes med de smukke facader, der oplyses af de
flimrende lysreflekser fra de store fontæner, mens man
kan sidde på en af pladsens talrige cafeer og nyde
romerne promenere forbi blandt de talrige turister. Man
kan i øvrigt tydeligt se hvem der er hvem!
Der
er sket lidt af hvert i Parione. I 1622 fandt man
i en smøge bag S. Giacomo degli Spagnoli liget af
Pomponico Tattaglia, der var blevet stranguleret med en
silkesnor, som han stadig havde om halsen.
Forbryderne
blev hurtigt fundet, og fik lov til at smage den håndfaste
romerske rettergang. De fik først hugget højre hånd
af, og efterfølgende blev de parteret på det
offentlige skafot på Piazza Navona, hvor deres rester
fik lov til at ligge til skræk og advarsel.
Man
holdt også turneringer. Bl.a. da Cornelio Bentivoglio
udfordrede til duel mod alle der ville benægte at
hemmelig kærlighed var forkastelig. Der blev opsat
tribuner på Piazza Navona, hvor turneringen foregik i
midten til hest og med lanser.
I
middelalderen hed Piazza Navona Ciro Agonale og var en
handelsplads, hvor der blev solgt alt til den daglige
husholdning. Da pave Innocent X i 1651 indviede
Bernini's Fontana dei Fiomi blev alle boderne forbudt og
henvist til andre pladser, da paven - og ikke mindst
hans forhadte svigerinde Donna Olympia - betragtede
pladsen som sin ejendom og ikke ville bo på en gemen
handelsplads.
Parione
har 3 karakteristiske træk. Der er de fornemme gamle
paladser, der ligger side om side, kvarterer med gamle
snævre gader med håndværkere og de 2 store trafikårer
Via del Rinascimento og Corso Vittorio Emanuele med
butikker.
|
