Her kan du bl.a. finde Via dei Pettinari (Kammagernes Gade), Via dei Baullari (Kuffertmagernes Gade), Via dei Balestrari (Armbrøst-magernes Gade) og Via dei Giubbonari (Koftemagernes gade). 

Også områdets kirker bærer præg af, det er håndværkerkvarter - f.eks. Santa Maria dei Calderari (Kedelflikkernes), der fortæller, at midlerne til opførelse af kirkerne er tilvejebragt af det pågældende håndværkslav. 

Et af de mest udbredte håndværk i området var garveri, og netop dette håndværk gav beboerne i Regola et lidt kedeligt tilnavn. Dette skyldes at garverierne som regel modtog hele huder til forarbejdning, hvor halen hang ved, da denne blev betragtet som værdiløs. Men Regola's husmødre forstod at udnytte den til madlavning. Og så kom de til at hedde haleæderne. 

Det er så sjovt at tænke på, at denne fattigmandsspise i dag har udviklet sig til en af de mest populære specialiteter i det romerske køkken - Coda di bue alla vaccinara (oksehaleragout som røgterkonen lavede den), som serveres med andægtighed på mange romerske spisesteder.

At haleæderne i Regola ikke var til at spøge med, forstår man også, når man læser et af de gamle ritorneller:

Vi er regolanti, og her i dunsten

lærte vi alle om bøddelkunsten:

for bødlen såvel som de fleste briganti (røvere)

er alle sønner af regolanti.

Jeg er fra Regola, hvor man ej bæver,

frygtsom for nogen, man røsten hæver

- og bruger kæft og de bare næver. 

For enden af Via di S. Eligio ligger en lille gade, der fører fra Tiberen op til Via Giulia. Den hedder Via dell' Armata (Armeens Gade). 

Her boede personalet til den nærliggende fængsel i Via Giulia. Det var fattige folk, der havde beskedne kostvaner, og derfor også fik et tilnavn - nemlig indvoldsæderne! 

Det hed i folkemunde:  Romani dell' Armata magna fritto e corata (De fra Armata æder ...), hvilket var en ret med sammenkogt indmad fra kvæg, fisk, blæksprutter og rejer. 

Og igen er det gået hen og er blevet en meget højt prist specialitet i det romerske køkken, selvom vi fra den nordiske kulde nok holder os fra retter som Trippa alla Romana.

Rione Regola har dog også områder, der er præget af mere herskabelig levevis, og ud til Via Giulia og Via Monserrato ligger flere flotte palazzo'er, ligesom området byder på historiske residenser som Palazzo Spada, Palazzo Farnese og Palazzo Falconieri.

I Regola ligger også kirken Santa Maria del Pianto (Grådens kirke), der oprindeligt hed S. Salvatore in Carabris (Vor Frelser kirke i Kedelflikkergaden). 

Det fortælles, at et madonnabillede, der sad over porten på et af nabohusene gav sig til at græde, da der blev begået et drab i gaden. Billedet blev efter dette mirakel flyttet ind i kirken, der derved fik sit nye navn.