|
Men
Pigna fik derimod i 1927 en lille vandkunst med en
pinjekogle i marmor, udført med den antikke skulptur
som forbillede - i et meget mere beskedent format.
Den
står i det lille grønne anlæg mellem S. Marco og
Victor Emanuel-monumentet og overvåges af en af de
"talende statuer", Donna Lucrezia, der står
med ryggen til S. Marco's underværker og vis
Indenfor
Pigna's lille og næsten kvadratiske område findes
nogle af Rom's ældste bygninger og her udkæmpede de to
rivaliserende munkeordener jesuitterne og dominikanerne
deres fejder.
Jesuitterne
fra Collegio Romano og dominikanerne fra Santa Maria
sopra Minerva.
Det
var pave Paul III, der i 1540 stadfæstede reglerne for
"Jesu Selskab", der blev stiftet af Ignatius
Loyola, og bandt dem til fuldstændig lydighed overfor
paven, der derved fik et stærkt våben imod
reformationen. En yderligere forstærkning kom med
inkvisitionen, der blev indstiftet den 21. juli 1542 som
øverste domstol i alle trossager.
Som
en del af inkvisitionen indførte paven i 1559 "Index
librorum prohibitorum" - en liste over forbudte bøger,
der blev videreført efter man opgav selve
inkvisitionen. Man kan således op til vor tid finde
ajourførte lister over bøger, som det er enhver
rettroende katolik forbudt at læse.
Inkvisitionen
var en frygtet institution, baseret på hemmeligt
angiveri og dens fremfærd mod alle former for kætteri
blev en sand rædsel, der førte til flere blodige
opstande, hvor befolkningen afbrændte inkvisitionens
palads og truede med at ødelægge dominikanernes
kloster, der husede de munke, som stod bag
inkvisitionen.
Jesuitternes
og dominikanernes ry som bogligt lærde bekræftes også
ved, at de to munkeordener i dag råder over 2 af Rom's
største og fineste biblioteker, der i øvrigt begge er
offentligt tilgængelige. Bøgerne i disse samlinger
stammer fra plyndringer af gamle klosterbiblioteker i
hele Italien, hvorfra de i vognladninger blev kørt til
Rom og smidt hulter til bulter i kælderen på Collegio
Romano.
Dominikanerklosteret
ved Santa Maria sopra Minerva blev under anden
verdenskrig tilholdssted for romerske frihedskæmpere,
og munkene vandt derved romernes hjerter.
Jesuitternes
ejendom Collegio Romano har i dag det flotte bibliotek
"Vittorio Emanuele" og skolen/gymnasiet Liceo
Ennio Quirino Visconti.
Når
man besøger Pigna må man lægge vejen forbi
Jesuitternes bastioner i Gesú og S. Ignazio og
dominikanernes kirke Santa Maria sopra Minerva.
Pigna
byder også på nogle interessante
"galanteributikker" (bl.a. ved Pantheon's
bagside), hvor man kan erhverve alt fra reglementerede
kardinalhatte og messehagler til alterstager,
vievandskar og relikvieskrin.
Largo
Argentina hører også med til Pigna. Og lad os med det
samme slå fast, at pladsens navn intet har at gøre med
den sydamerikanske republik af samme navn.
Pladsen
hed oprindeligt Largo del Torre Argentina efter et tårn
på det palads, der lå her og i renæssancen var bolig
for Borgia-paven Alexander VI's hushovmester og sekretær
Burcardo, der stammede fra Strassburg, som på latin hed
Argentorum. Argentina er således blot en
forvanskning af Argentorum.
Når
man besøger de spændende udgravninger på Largo
Argentina, kan man måske pludselig høre en ældre
dame, der med kælen stemme siger "eccomi, poverino"
- her er jeg lille stakkel!
Det
er en af de utallige kattemødre, der kommer med mad til
de lige så utallige katte, der bor mellem
udgravningerne og som de romerske myndigheder ser gennem
fingrene med, således området nærmest er blevet til
en hel by for vilde katte.
Tidligere
var der også mange vilde katte i Colosseum og Forum
Romanum, men de er blevet udrenset, således der i dag
kun er katte her på Largo Argentina og så nogle få på
Trajans Forum og i graven omkring Pantheon.
|
