Palatinerhøjen

Dette oprindelige sted for de første bosættelser i Rom ligger som en grøn oase midt i storbyen. 

Er man løbet tør for brændstof, det sker nemt, blandt alle ”marmorklodserne” på Forum Romanum, så er der intet bedre sted at tage en ”puster” end på denne grønne, rolige og ikke mindst støjfrie knold midt i storbyen.  

Stedet er også yderst velegnet til ”frokost i det grønne”, hvor den gode madkurv kan komme til sin ret:

En flaske god vin, lidt køligt vand, det gode brød med godt indhold og måske lidt frugt til afslutning – find en flad marmorklods eller en skyggefuld bænk i Farnese-haverne – og de højst nutidige behov stilles på bedste vis midt i al den romerske historie.  

Men nu vi er her, så lad historien få sin ret. Ifølge den romerske digter Vergil og legenden om Roms grundlæggelse, bosatte grækere fra Arkadien under ledelse af Evandros og hans søn Pallas sig på dette sted. Fundet af huse fra jernalderen på Palatin støtter, om ikke andet så den tidlige bosættelse. Den græske forbindelse bevidnes også af de templer der i særlig grad smykkede Palatin: Cybele og Apollon. I halen på denne græske forbindelse har vi så den traditionelle grundlæggelse af Rom som bysamfund af Romulus i 753 f. Kr.. Dette spor vil vi ikke forfølge yderligere hér. Navnet Palatin menes enten at stamme fra Evandros græske hjemby, Paladion, eller fra navnet på de hyrder, Pales, der oprindeligt beboere på højen.

Allerede i republikkens tid blev Palatin beboet af de fornemmeste og mest betydningsfulde familier. Således havde både Sulla, Crassus, Cicero og Marcus Antonius deres boliger på Palatin. Kejser Augustus gjorde palatinerhøjen til sin residens med sit palads og det tilknyttede Apollon-tempel. I rækkefølge blev denne tradition fortsat af efterfølgende kejsere helt frem til Septimius Severus, således at de enkelte paladser efterhånden smeltede sammen til ét stort bygningskompleks. I denne sammenhæng er det på plads at nævne, at ordet ”palads” stammer fra Palatin.

Senere blev dele af de oprindelige bygninger omdannet til kirker og klostre, og andre bygninger kom til. I middelalderen byggede Frangipani-familien en befæstet borg på stedet, og under renæssancen blev hele området omdannet til store haveanlæg med vinmarker, hvoraf der stadig er en mindre del tilbage af de imponerende Orti Farnesiani, Farnese-haverne.

Det er i dag vanskeligt at få et overblik over hvad der er hvad i denne lange bygningshistorie, de forskellige niveauer og rester fra forskellige tidsperioder af det, der engang var ét sammenhængende hele. Ved første øjekast ser det ud som om marmor- og bygningsdele er kastet vilkårligt ud over højen med rund hånd. Men der er nu mening i ”galskaben”. På denne side er de bedst bevarede og mest interessante dele af den oprindelige palatinerhøj nøjere beskrevet og nummereret med henvisning til det vedføjede kort.

Vær opmærksom på, at dele af området ofte er afspærret på grund af nye udgravninger eller restaureringer, ligesom der også kun er adgang til forskellige (specielt de underjordiske) dele af området med specialtilladelse. Info om dette kan indhentes på muséerne på Forum Romanum eller på Palatin.