Forsiden      Index      Kontakt

Nu skal vi ud at spise i en ærkeromersk madhule midt i det farverige og folkelige Trastevere-kvarter, så vi stikker hovedet indenfor på Ristorante Alle Fratte di Trastevere, der har den godhed at holde åbent om søndagen.

”Spaghetti alle Carbonara per il professore”, råber min ven Giuseppe ud til sin bror i køkkenet, som en hilsen til mig i døråbningen, og ude fra køkkenregionerne lyder det omgående: ”Subito, Peppe”.

Man er behørigt budt velkommen og har fået at vide, at selvom det er nogle dage siden sidst, kan vi skam godt huske, hvad favoritten er!

Og det er ingen løgn: På Alle Fratte mestrer man virkelig Spaghetti alle Carbonara (spaghetti med æg og bacon), hvis Antonio er i køkkenet..

Som nævnt har Ristorante Alle Fratte di Trastevere åbent om søndagen, så her har vi et af de få steder, hvor søndags-frokosten (en af romernes absolutte højde-punkter) kan opleves og nydes i fulde drag.

Blandt andet fordi Tastevere's oprindelige befolkning, som der heldigvis er nogle tilbage af, ikke er de mest velhavende i Rom, er priserne helt i bund - uden det går ud over kvaliteten.

En af specialiteterne er Bruschetta, en lille forret der findes i mange varianter og til ingen penge.

Menuen kunne bestå af Bruschetta bianco (grillristet brød alene med olivenolie og basilikum), Salmone e rughetta, Con crema di olive og Scamorza al Prosciutto (grillet scamorza-ost med den herligste prociutto). Og er man til Tiramisu, findes den ikke bedre noget andet sted.

Ristorante Alle Fratte di Trastevere ligger på hjørnet af to små gader og har et lille charmerende udendørsområde med parasoller. Inde i selve restauranten er der hyggeligt med små borde og flotte store malerier – blandt andet et der viser hvordan Den Spanske Trappe så ud i ”gamle dage”.

Man sidder tæt i de to små lokaler. Der er en intim stemning med børn, forældre, gamle og forelskede kærester i en stor blanding.

De fleste er lokale og alle nyder de frokosten, mens der på højlydt italiensk diskuteres emner fra hverdagen, klappes på skulderen, kysses og hilses på nyankomne stamgæster.

Vi er virkelig kommet til Italien med et meget stort I.

Vil man nyde lidt afveksling fra det traditionelle, romerske køkken, så er Ristorante Terra di Siena på Piazza Pasquino (et stenkast fra Piazza Navona) en oplagt mulighed.

Selvom vi befinder os mellem så store turistmål som Piazza Navona og Piazza Campo de’ Fiori, finder vi her et ægte og fuldstændigt uspoleret spisested, hvor der serveres pragtmad fra de nordlige regioner.

På Ristorante Terra di Siena viderefører Marco Forconi og hans to søde søstre de stolte familietraditioner på det spisested, som deres far etablerede for næsten en menneskealder siden.

Her finder vi det toskanske køkken i rendyrket form, hvilket bestemt ikke er til at kimse af! 

Der bydes på enkle grønsagsretter, utallige varianter inden for lufttørret eller anden form for præpareret kød og pølser.

Men især bør man overveje stedets mange tilbud indenfor vildt og oksekød, der er i superkvalitet og særdeles velsmagende.

Normalt bør man vælge husets rødvin eller hvidvin, men på Ristorante Terra di Siena præsenterer vinkortet, i opulent form, det bedste fra de toskanske vinmarker - fra den gode daglige vin til de bedste flasker fra Chianti og Montalcino, så man bør overveje et valg herfra. 

Der serveres gerne pr. glas til meget reelle priser, og det giver jo en dejlig mulighed for at vælge vine, der passer til de enkelte retter.

Betjeningen er ekspedit, venlig og imødekommende, ligesom pris og kvalitet følges smukt ad, så man ikke bliver ruineret af et besøg på dette – et af mine top-favoritter i Rom.

Jeg kan ikke lade være med at henlede opmærksomheden på de unikke salater, der er på menukortet og som egner sig så godt som forret – inden man går i gang med den solide toscanske middag.

Læg mærke til at man som regel altid har Pappardelle al cinghiale på menukortet. Denne ret med bredbåndet paste og vildsvin er uovertruffen her hos Marco og hans søstre.

Piazza di Pasquino ligger ikke mindre end 2 minutters gang fra Piazza Navona og er starten på den vidunderlige Via del Governo Vecchio – gaden med alle de små, alternative butikker og et par - ikke helt uinteressante - vinbarer.

Ristorante Pompiere

I Via di S. Maria de’ Calderari ligger Hotel Arenula, der benyttes af rigtig mange danske Rom-rejsende på grund af den centrale beliggenhed. Jeg bruger også selv hotellet flere gange årligt til mine Livsnyderrejser.

Hotel Arenula ligger i nummer 47 og lidt længere nede ad gaden i nummer 38 ligger så signora Monteferri’s helt vidunderlige spisested, der har været i familiens eje siden 1928.

Brandmanden, som pompiere betyder, ligger i en bygning fra det syttende århundrede.

Den hyggelige atmosfære underbygges også af fruen selv og nogle særdeles venlige og imødekommende tjenere.

Køkkenet er typisk romersk og tilbyder alle de klassiske retter. Blandt andet er fruens spaghetti carabonara helt vidunderlig og nærmest et must.

Blandt specialiteterne skal nævnes artiskokker tilberedt på typisk jødisk vis og så naturligvis Bucatini all’Amatriciana.

Der er specielle retter tilknyttet de forskellige ugedage.

For eksempel står den om tirsdagen på bønner og pasta, mens man om fredagen kan få frisk fisk, som man selv udpeger i akvariet.

Det, at skulle vælge den friske fisk og så aftale med kokken hvordan den skal tilberedes, har jeg altid syntes var fascinerende.

Interesserer man sig for vin, er det værd at bemærke, at familien Monteferri gennem de  mange år, man har drevet Ristorante Al Pompiere, har opbygget en helt enestående vinkælder, der byder på rigtig mange, særdeles spændende flasker.

Men det skal nu også bemærkes, at med familiens store interesse for vin, er husets vin så sandelig også ganske velvalgt.

Er man til det søde laver signora Monteferri nogle helt vidunderlige kager til dessert.

Min favorit er Profiteroles della casa, der er nogle små walesboller med cremefyld.

Hils signora Monteferri fra livsnyderen længere oppe ad gaden.

Ristorante Abruzzi

Så skal vi besøge Marco, der driver Ristorante Abruzzi, der har været i familiens eje siden 1950, hvor hans far Andrea Pandolfi rejste ind til Rom fra Abruzzo-bjergbyen Amatrice.

Det er stolte traditioner, med mad fra Abruzzerne, vi her præsenteres for.

Og Giovedì serverer vi gnocchi, siger den hyggelige restauratør med en vis triumf i stemmen, selvom han så udmærket ved, at jeg ikke kan fordrage disse forfærdelige, klisterboller, som mine romerske venner gnasker i sig med den største velbehag.

Så hvis du, kærer læser, kommer forbi om torsdagen, kan du være sikker på, at Ristorante Abruzzi er fyldt til bristepunktet med romere, der med forventning sidder og venter på gnocchi.

Men mig ser du ikke, for jeg vælger tirsdag eller fredag, hvor man serverer henholdsvis involtini e maialino al forno  og pesce fresco.

Udover de særlige specialiteter, der serveres på bestemte ugedage, kan man selvfølgelig altid få god mad på Abruzzi, hvor la cucina è quella tipica italiana.

Er man til en vidunderlig gang Carbonare findes der ikke noget bedre end Rigatoni alla Carbonara.

Carbonara-retten findes ikke bedre noget sted i verden end på Abruzzi, så lov mig – gå ikke glip af denne store specialitet, som heller må blive serveret som ”uno per due” end slet ikke. Det ville være en katastrofe.

Her sidder vi så i dette dejlige kvarter med pladserne SS. Apostoli og della Pilotta lige udenfor døren og kan glæde os over at der stadig findes den slags klassiske romerske spisesteder, hvor man alene bruger tid, kræfter og evner på at lave et godt og gedigent måltid mad til en passende pris.

I køkkenet eksekveres der mad fra Abruzzerne  uden falbelader til smagsmæssig perfektion og en del af det kyndige klientel kommer givet fra det nærliggende Gregorianske Universitet.

Så man går aldrig forgæves efter et godt madsted, hvis man følger i hælene på en målbevidst travende, katolsk præst i dette område af byen.

Blot ikke om torsdagen, for så kommer restauratøren med sine elskede gnocchi.