Det
              var først under Cæsar og kejserdømmet fra år 31 f. Kr. Rom
              blev forvandlet fra en uanselig by til en storstad med flotte
              pragtbygninger. 
              Efter
              en stor brand under Nero genopstod byen i forskønnet skikkelse og
              omkring Kristi fødsel havde byen ca. 1. mil. Indbyggere, hvor
              hovedparten udgjorde underklassen, der levede en kummerlig
              tilværelse i høje og dårligt byggede lejekaserner. 
              Under
              Konstantin I den Store (330 e. Kr.) begyndte en tilbagegang for
              Rom, da Konstantinopel blev residensstad, og det blev ikke bedre
              under folkevandringerne i det 5. og 6. årh. 
              Først
              med pavemagtens storhedstid kunne Rom igen hævde sig som
              residensby. 
              Fra
              det 15. årh. begyndte en ny vækst – præget af renæssancen og
              barokken. 
              I
              1809 – 1814 stod Rom under Frankrig og i 1871 blev den hovedstad
              for kongeriget Italien. 
              Under
              2. verdenskrig var Rom besat af tyske tropper fra 1943 til den i
              1944 blev indtaget af de allierede styrker.