| Går man i dag ned gennem denne stille
                gade bag Quirinalet ned mod Piazza Barberini (se kortudsnit 8),
                skal man helt ned til hjørnet af Via del Boccaccio for i
                bygningen dér at se de få resterende skudhuller, der i dag
                vidner om det attentat, der den 23. marts 1944 fandt sted mod
                den Tyske Værnemagt og som udløste en hævnaktion, der fik de
                frygteligste konsekvenser for uskyldige romerske borgere.
                
                 En gruppe partisaner fra GAP (Gruppi de
                Azione Patriottica) udlløste kl. 15,45 bombe, netop som en
                deling SS-politifolk marcherede forbi.  33 tyske soldater mistede livet ved
                eksplosionen og i den efter- følgende ildkamp.  Tyskerne tog en frygtelig hævn: For
                hver dræbt tysk soldat, skulle SS henrette 10 vilkårligt
                udvalgte personer
                
                 Under ledelse af den berygtede
                SS-oberst Herbert Kappler og efter instruks fra Berlin udtoges
                335 personer, dels internerede, dels jøder, nogle præster og
                en 14-årig dreng.  De blev dagen efter transporteret ud
                til en forladt kalkmine i Roms sydlige udkant, le Fosse
                Ardeatina, hvor de blev likvideret.
                
                 Efter krigen indrettedes på stedet en
                underjordisk minde- og gravhal for ofrene, Mausoleo delle Fosse
                Ardeatine.  Over hele gravanlægget er anbragt en kæmpe
                stenplade med mindetekst og navnene på de henrettede.
                  Herbert Kappler blev efter krigen
                idømt livsvarigt fængsel, men under forhandlinger i 1977
                mellem Italien og Tyskland om hans frigivelse, flygtede han fra
                militærhospitalet i Rom (efter sigende med hjælp fra gamle
                SS-organisationer). Han døde året efter.
                Der
                er adgang fra kl. 8,30 - 18,00 (1. oktober – 16. marts) Via
                Ardeatina 1. |