|
|
Allerede
i
1551
havde
Ignatius
Loyola,
stifteren
af
jesuiterordenen,
grundlagt
en
religiøs
skole
ved
foden
af
Capitolhøjen,
og
i
1556
gav
pave
Paul
IV
skolen
status
af
universitet
med
uddannelse
inden
for
teologi
og
filosofi
og
latin,
græsk,
hebraisk
og
arabisk.
Skolen
blev
hurtig
meget
søgt
og
havde
snart
mere
end
tusinde
studerende.
Pave
Gregor
XIII
ønskede
at
skolen
fik
mere
værdige
rammer
og
i
1584
blev
Collegio
Romano
eller
Università
Gregoriana
(efter
paven)
indviet
over
for
Palazzo
Doria
Pamphilj
på
den
plads
der
fik
navnet
Piazza
Collegio
Romano.
Stedet
opnåede
hurtigt
ry
som
et
ledende
katolsk
og
europæisk
universitet,
og
førende
også
inden
for
matematik,
fysik
og
astronomi
og
resultaterne
udeblev
da
heller
ikke:
Den
gregorianske
kalender
(1582),
grundlæggende
skabt
af
Aloysius
Lilius,
blev
færdiggjort
på
universitetet
af
Christopher
Clavius,
ligesom
opfinderen
af
egyptologien,
Athanasius
Kircher,
kaldet
den
sidste
”renæssancemand”,
der
også
var
geolog,
fysiker,
matematiker,
mediciner
og
opfinder
arbejdede
på
universitetet
i
1600-tallet.
|
|
Snart
oversteg
de
studerendes
antal
2000
og
det
lille
kapel
ved
universitetet
blev
udvidet
og
ombygget
1626
–
1650
til
den
prægtige
og
bagved
liggende
jesuiterkirke
S.
Ignazio.
Fra
1773
til
1824
var
jesuiterordenen
forbudt
og
stedet
blev
drevet
af
kirken
på
nedsat
blus.
Ved
oprettelsen
af
den
italienske
nationalstat
i
1870
blev
stedet
konfiskeret
af
staten,
hvilket
tvang
universitet
til
nye
lokaler
i
Palazzo
Borromeo
i
Via
del
Seminario
ved
Pantheon,
nu
med
kun
få
hundrede
studerende.
Først
i
1930
kunne
man
på
initiativ
af
pave
Pius
XI
flytte
til
nye
bygninger
ved
Piazza
delle
Pilotta
neden
for
Quirinalhøjen.
Universitetet,
der
består
af
6
fakulteter
og
fire
institutter,
fordelt
på
4
bygninger,
har
i
dag
mere
end
3000
studerende,
størstedelen
er
præster
eller
medlemmer
af
religiøse
ordener,
fra
mere
end
130
lande.
Collegio
Romano
rummer
i
dag
en
stor
og
meget
søgt
og
velrenommeret
gymnasieskole.
|
