MUSEER OG GALLERIER I ROM
              Der er utrolig mange dejlige museer og
              gallerier i Rom som er mere end ét besøg værd, ja de bedste er
              en rejse værd. Det vil være en uoverkommelig opgave at liste
              alle, men nedenfor bringer vi en komplet fortegnelse over de
              vigtigste og mest spændende samlinger, og så har vi listet en række
              af de mere specielle museer, som Rom også er så rig på.
              De fleste museer har kun adgang mod entré. 
              Priserne svinger og kan ændres uden varsel.
              Det samme gælder åbningstiderne. Så vi anbefaler at du tjekker
              dette på museets egen hjemmeside.
               
              STATSLIGE MUSEER I ROM:
              Castel Sant'Angelo; Colosseum; Domus Aurea;
              Forum Romanum og Palatin; Galleria Spada; Galleria d'Arte Antica
              Moderna; Galleria Palazzo Barberini; Museo d'Arte Orientale; Museo
              Nazionale Romano (alle 4 museer); Museo di Villa Giulia
              (Etruskerne); Caracallas Termer; Museo Etnografico Pigorini; Museo
              delle Tradizioni Popolari; Ostia Antica.
              Adresse og åbningstider samt lukningsdage er
              angivet. Men igen, vær opmærksom på, at de angivne tider kan ændres
              med kort varsel, ligesom også visse afdelinger eller delsamlinger
              kan være midlertidig lukket.
              Museerne er normalt lukket mandag og på følgende
              mærkedage: 1. nytårsdag, i påskedagene, 25. april
              (befrielsesdagen), 15. august (Ferragosto) og i juledagene.
              Nedenfor er de vigtigste og bedste samlinger
              listet først. Visse museer rummer samlinger der dækker flere
              tidsperioder eller kunstarter. I de tilfælde er museernes
              forskellige samlinger omtalt under ét. De overordentlig store
              Vatikan-samlinger er også listet samlet under ét. Dér hvor
              enkelte kunstnere eller værker nævnes, er det på ingen måde en
              komplet fortegnelse, men alene hvad Rom-guiden anser for at være
              vigtige at nævne. En sidste anmærkning: På langt de fleste
              museer er fotografering forbudt, og gribes man på fersk gerning
              medfører det i de fleste tilfælde øjeblikkelig bortvisning. 
              STORE OG VIGTIGE MUSEUMSSAMLINGER.
              Musei Capitolini: 
              De kapitolinske Museer, Piazza del Campidoglio.
              Åbent 9 – 19, søn- og helligdage 9 – 13.30. Samme billet
              giver adgang til de forskellige museer. Gratis adgang sidste søndag
              i måneden.
              Palazzo dei Conservatori.
              Tvillingepalads til Palazzo Nuovo på den
              modsatte side af Campidoglio-pladsen. Rummer en imponerende
              klassiske skulptursamling og den ypperlige pinacoteca-samling af
              malerier. I antiksamlingen skal især nævnes i sal 4 ”Il
              Spinario”, den utroligt charmerende lille hellenistiske
              bronzeskulptur af en lille dreng der sidder og trækker en torn ud
              af sin fod. Berømt er den etruskiske bronzeulv fra det 5. årh.
              f. Kr.; de små diebørn under ulven, Romulus og Remus, er en tilføjelse
              fra renæssancen. En pendant til Den capitolinske Venus i Pallazza
              Nuovo, er hér Den esquilinske Venus. I museets nye afdeling kan
              ses de seneste fund fra Jupitertemplet, Roms hovedtempel i
              antikken. Museet rummer derudover fremragende keramik og lertøj,
              kunsthåndværk, sarkofager samt andre classica. 
              I gården kan ses hovedet af en kæmpestatue
              af Konstantin samt en ditto fod og hånd, den sidste med en
              kolossal løftet ”fy-finger”. Selve kroppen har været af træ.
              På væggen ses antikke kortfragmenter i marmor af romerrigets
              underlagte provinser. 
              Malerisamlingen rummer værker af så illustre
              kunstnere som Tintoretto, Rubens, Tizian, Caravaggio og Van Dyck.
              Af Caravaggio skal specielt nævnes: La buona Ventura
              (Sandsigersken), Ragazzo Morso da una Rana (ung mand bidt af
              slange)  Caraffa con
              Fiori (Karaffel med blomster) samt San Giovanni Battista (Johannes
              Døberen). 
              Palazzo Nuovo. 
              Kaldes også Palazzo del Museo Capitolino.
              Paladset er oprindeligt tegnet af Michelangelo som en
              parallel-bygning til Pallazzo dei Conservatori på den modsatte
              side af Campidoglio-pladsen. I gården til højre bag en
              beskyttende glasfacade står den originale rytterstatue af kejser
              Marcus Aurelius (se omtale på Rom-guiden under Piazza del
              Campidoglio). 
              1734 åbnede pave Clemens XII palazzoet som
              museum for den helt enestående kunstsamling fra antikken. Hér
              skal kun nævnes de mest betydelige fund: I sal 1 ses den berømte
              statue af ”Den døende Galler”, fundet i Sallusts Haver på
              Monte Pincio samt Hadrians elsker Antinous. I sal 2 ses Hadrian i
              skikkelse af guden Mars samt flere fine statuer og fund fra hans
              villa i Tivoli. I sal 4, kaldet Filosoffernes Hal, ses buster af
              en række græske videnskabsmænd og filosoffer, hvoraf den mest
              kendte er Sokrates, desuden finder man Homer og Cicero i flere
              udgaver. Derudover buste af Marcellus, bygherren bag det nærliggende
              Marcellus-Teater. Sal 5 rummer 65 buster af romerske kejsere,
              bl.a. en ung Augustus, hans kone Livia og en ung flavisk pige med
              en usædvanlig smuk frisure. Berømte er også busterne af
              Caligula og Nero, depraverede unge herrer. 
              I den ottekantede sal i hjørnet ses den berømte
              ”Capitolinske Venus, omgivet af kopier af meget smukke antikke
              freskoer. I sal 8 finder man ”due-mosaikken”, duer der drikker
              af en gylden skål, også fundet i Hadrians villa og efterlignet i
              utallige kunstneriske versioner siden hen. Endelig skal nævnes i
              sal 35 ”Drukken gammel Kvinde” der rækker begærligt ud efter
              en overordentlig stor ”bamse” i form af en terracotta-krukke. 
              MUSEO Nazionale Etrusco di Villa Giuglia. 
              Piazale di Villa Giulia 9. Åbent 9 – 19, søn-
              og helligdage 9 – 14. Mandag lukket. Muséet rummer verdens
              vigtigste og bedste samling af antikva fra etruskertiden i
              Italien.  Samlingerne
              er geografisk opdelt efter område med de vigtigste byer og dødebyer:
              Fra Veii skal nævnes den berømte Apollo-statue, fra Cerveteri
              den smukke ”Sarcofago degli Sposi” med det smukt hvilende ægtepar
              samt andre fine terrakotta-arbejder. Castellani-området er især
              repræsenteret ved helt enestående ædelstens- og smykkearbejder,
              og fra Castro skal nævnes den fine og unikke hestevogn, der blev
              fundet i en grav ved siden af et hesteskelet. En nyindrettet
              afdeling er blevet åbnet under navnet ”Ager Faliscus” og
              omhandler fund fra Faliskernes kultur i det sydlige Etrurien, norøst
              for Rom. Samlingen rummer meget fine gravfund fra det 8. årh. før
              vor tidsregning med bl.a. fine smykkearbejder under stærk
              orientalsk indflydelse 
              Museo Nazionale Romano.
              Fællesnavn for de 4 nedenstående museer. Åbent
              daglig fra 9 – 19.45. Mandag lukket. Samme billet gælder til
              alle 4 museer. 
              Tidligere havde muséet alene til huse i
              Diocletians termeanlæg, men samlingernes størrelse og tidens
              krav til moderne museumsvirksomhed har gjort det nødvendigt at
              dele samlingerne op. Det er disse enestående samlinger absolut
              ikke blevet ringere af – tværtom – og et godt råd er også
              at dele sine besøg op over flere dage.
              Terme di Diocleziano e Aula Ottagona. 
              Viale Enrico De Nicola 78 
              Diocletians termeanlæg, antikkens største, og som siden 
              1889 har været hovedsædet for Museo Nazionale Romano.
              Efter de omfattende udflytninger af materiale til de øvrige 3
              afdelinger (se nedenfor) og lige så omfattende restaureringer af
              hele bygningskomplekset, rummer området i dag først og fremmest
              en helt enestående epigrafisk samling af romerske inskriptioner
              samt de ”klassiske mesterværker” i den Ottekantede Aula.
              Udstillingen af over 300 inskriptioner er uhyre interessant og er
              meget instruktivt opstillet, både hvad angår den lapidariske
              videnskabs betydning for studiet af den romerske historie og i det
              hele den historiske udvikling af det græske og latinske sprog
              samt dets betydning helt op til vore dage.
              Den ottekantede Aula.
              Dette var tidligere planetarium, men rummer nu samlingen af græske
              og romerske ”mesterværker. Her ses ”Bokseren” fra det 1. årh.
              f.v.t. med knækket tud og blomkålsører og hele molevitten,
              ”Afrodite fra Kyrene” i en meget fin kopi af et originalt græsk
              værk af Praxiteles samt mange andre fine arbejder fra Caracallas,
              Trajans og Diocletians termer.
              Palazzo Massimo alle Terme.
              Largo di Villa Peretti 1. Åbent daglig fra 9 – 19.45. Mandag
              lukket. Samme billet gælder til alle 4 museer. Museet er opdelt i
              2 store sektioner: 1) Antik Kunst og 2) Guld- og Møntsamlingen. 
              Antik Kunst:
              Fremragende samling af mesterværker fra det 2. årh. før til det
              4. årh. e.v.t., lige fra originale græske skulpturer, romerske
              ditto under tydelige hellenistisk påvirkning og frem til det
              selvstændige romerske udtryk. En del fund stammer fra de
              intensive udgravninger i Sallust Haver på Monte Pincio, mange
              andre fra Neros villa og Hadrians villa i Tivoli. Derudover rummer
              samlingen fine malerier, mosaikker og indskriptioner fra perioden.
              Specielt skal fremhæves  ”Augustus
              som Pontifex Maximus” og ”Generalen fra Tivoli”, fundene fra
              Caligulas skibe fra Nemisøen samt mange fremragende portrætbuster.
              Af malerier skal især fremhæves de utroligt smukke
              freskomalerier fra Livias villa ved Prima Porta og i
              mosaikafdelingen helt utrolige arbejder fra adskillige
              kejservillaer og som hér kan ses samlet på smukkeste vis. 
              Guld- og Møntsamlingen:
              Det romerske økonomiske liv i møntbelysning fra de tidligste
              groft tilhuggede kobberstykker til de mest perfekt prægede
              kejsertidsmønter. Derudover rummer samlingen betydelige guld- og
              smukkefund fra især romerske grave, herunder det betydelige
              gravfund i Grottarossa fra det 8. årh. f.v.t..
              Palazzo Altemps. 
              Piazza Sant' Apollinare 44. Åbent daglig fra 9 – 19.45. Mandag
              lukket. Samme billet gælder til alle 4 museer. 
              Denne fine paladsbygning tilhørte tidligere den katolske kirke,
              var i mange år lukket område og rummede Det spanske Seminarium i
              Rom. Men efter at den italienske stat i 1982 erhvervede bygningen
              og udførte en meget omfattende restaurering af den stærkt forsømte
              bygning, er Palazzo Altemps nu åbnet som en del af Museo
              Nazionale Romano og rummer 3 meget betydelige og tidligere
              privatejede antikke samlinger. 
              Ludovisi-samlingen:
              Erhvervet af Kardinal Ludovisi i det 17. årh., hvor han havde
              residens på Quirinalhøjen og gennemførte intensive udgravninger
              i området. Samlingen rummer over 100 antikke skulpturer, mange
              sarkofager med fine billedrelieffer. Især skal fremhæves gruppen
              med ”Den døende Galater”, Elektra og Orestes og et meget fin
              Juno-hoved. Samlingens ældste stykke er den såkaldte
              ”Ludovisi-trone” fra det 5. årh. f.v.t. 
              Altemps-samlingen:
              Bestod oprindelig af over 100 antikke statuer, men mange blev
              senere erhvervet af andre europæiske museer, bl.a. Glyptoteket i
              København. Samlingen rummer i dag godt 20 meget fine arbejder.
              Altemps-samlingen:
              Bestod oprindelig af over 100 antikke statuer,
              men mange blev senere erhvervet af andre europæiske museer, bl.a.
              Glyptoteket i København. Samlingen rummer i dag godt 20 meget
              fine arbejder.
              
              
              Den egyptiske samling:
              Museo Nazionale Romanos samling af egyptiske arbejder er udstillet
              i Palazzo Altemps. Langt de fleste fund er fra Isis- og
              Serapistemplet der oprindeligt lå på Marsmarken bag Pantheon.
              Der er fine skulpturarbejder helt tilbage fra det 12. dynasti (ca.
              18. årh. f.v.t.). Derudover rummer samlingen Mattei-samlingen,
              del Draco-samlingen og Brancaccio-samlingen, alle med primært græske
              og nærorientale arbejder.
              Crypta Balbi Roma.
              Via delle Botteghe Oscure 31. Åbent daglig fra 9 – 19.45.
              Mandag lukket. Samme billet gælder til alle 4 museer.
              Uhyre interessant museum, som mange desværre overser. Indrettet i
              det der oprindeligt var en antik teaterbygning, opført i år 13
              f.v.t. af Lucius Cornelius Balbus (deraf navnet). Udgravninger på
              stedet har kunnet afdække et lille men illustrativ stykke af Roms
              byhistoriske udvikling. Muséet er indrettet i dette område i
              sammenhæng med 2 restaurerede middelalderbygninger og rummer på
              3 etager sammen med fund fra andre dele af Rom en virtuel
              illustration af byens ”landskab” som den har udviklet fra
              antikken over middelalder, renæssance, barok og op til vore dage. 
              Et rigtig fint og overskueligt museum. 
              Galleria Doria Pamphilii 
              Palazzo Doria Pamphilj, Piazza Collegio Romano 2. Åbent alle dage
              10 –20 (med sidste adgang kl. 18,00). Billetter kan forudbestilles på (0039)
              06 32810. Dette store og smukke palazzo fra renæssancen er et
              must, hvis man vil se stor malerkunst i Rom fra 14 –
              1600-tallet. Vi nævner i flæng: Tintoretto, Rafael, Lotto,
              Tizian, Caravaggio, Guercino, Pietro da Cortona, Jan Bruegel,
              Pieter Bruegel, Rubens, Velasques (det berømte billede af Pave
              Innocens X). Derudover rummer stedet en del antikke skulpturer
              samt Berninis berømte buste af samme Pave Innocens X. Der er mod
              en mindre entré adgang til de meget smukt udstyrede private dele
              af paladset. Samlingen er fortsat privatejet men allerede fra 1871
              fondssikret som ”for evigt udeleligt”. 
              Galleria Nazionale d'Arte Antica di Palazzo Barberini. 
              Via Barberini 18 / Via IV Fontane 13. Åbent daglig 8.30 –
              19.30. Mandag lukket. Billetter kan forudbestilles på (0039) 06
              32810. Dette smukke barokpalads, hvor både Bernini og Borromini kæmpede
              om æren for at lave de mest spektakulære detaljer, har en
              fremragende malerisamling. Her finder man billeder af Perugino,
              Lippi, Rafaels berømte billede af hans elskede bagerdatter ”La
              Fornarina”, Peruzzi, Lotto, Tizian, Tintoretto, El Greco,
              Caravaggio, Poussin, Reni, Guercino og sidst men ikke mindst Hans
              Holbeins berømte billede af den engelske konge ,Henrik VIII.
              Flere af salene er udsmykket med eminent fremragende loftsmalerier
              af Andrea Sacchi og Pietro da Cortono, ligesom paladset også
              rummer den berømte ”Appartamento Barberini” i fuldblomstrende
              rokokko-stil med værker af bl.a. Tiepolo, Canaletto og Fragonard.
              Endelig huser man en interessant samling med dekorativ kunst fra
              det 18. årh. med kostumer, møbler samt venetianske glas og
              kinesisk porcelæn. 
              Galleria Nazionale d'Arte Antica di Palazzo Corsini. 
              Palazzo Corsini, Via della Lungara 10. Åbent daglig 8.30 –
              19.30. Mandag lukket. Billetter kan forudbestilles på (0039) 06
              3281. Søstermuseum til Palazzo Barberini. Udover i sin egen ret
              at være en meget smuk palazzobygning med et meget smukt interiør,
              og hvor der hist og pist er opstillet en smuk antik statue, så
              indeholder museet et omfattende billedgalleri fra middelalderen og
              frem til det 18. årh.: Beato Angelico, Rubens, Van Dyck,
              Caravaggio, Poussin, Guercino og Guido Reni blandt de fremmeste.
              Desuden dokumenterer museet på fineste vis den artistiske
              smeltedigel, som Rom kom til at repræsentere i det 17-18. årh.
              og som kom til at tiltrække så mange kunstnere til Rom i det 19.
              årh..
              Galleria
              Borghese.
              Villa Borghese,
              Piazza Scipione Borghese 5.Åbent
              hverdage 9 – 19, søndag 9 – 13, mandag lukket. Kun adgang mod
              forudbestilling på (0039) 06 32810. 5 daglige omvisninger og
              forudbestilte billetter skal afhentes senest en ½ time før.
              Yderligere info på www.
              galleriaborghese.it , der også dækker info til museerne i
              Galleria Barberini, Galleria Corsini, Galleria Spada og Castel
              Sant’Angelo. Galleria Borghese er ét af Roms bedste og mest
              overskuelige museer. Selvom Napoleon i 1807 købte en del væsentlige
              værker, som i dag kan ses på Louvre, så har denne samling så
              rigeligt af aldeles fremragende skulptur og maleri. Hér finder
              man en hel stribe af Berninis bedste værker såsom Apollon og
              Daphe - David – Proserpinas rov m.fl.. Også Canovas berømte
              Paolina Bonaparte i skikkelse af Den sejrende Venus kan hér nydes
              i sin henslængte halvnøgenhed. 
              I den fine malerisamling findes billeder af så illustre
              navne som Rafael, Domenichino, Perugino, Pintoricchio, Rubens,
              Tizian og Caravaggio. 
              Città
              del Vaticano – Vatikanmuseerne. 
              Viale
              Vaticano. Åbent januar–februar + november-december 8.45 –
              13.45 (sidste indgang 12.20), øvrige måneder 8.45 – 16.45
              (sidste indgang 15.20). Gratis adgang sidste søndag i månederne
              januar-november. Lukket mandag og på alle kirkelige helligdage.
              Der kan kun forudbestilles billetter ved gruppebesøg og i
              forbindelse med større undervisningsformål - ellers er det: Om i
              køen! Vær opmærksom på at der er samme krav til dress-code som
              ved besøg i Peterskirken – så ingen bare arme og shorts!
              Yderligere info og fremragende virtuel gennemgang af samlingerne på
              www.vatican.va
              .
              Samlingerne
              har til huse i det kompleks af bygninger  fra det 14. til det 17. årh. der tilsammen udgør
              Vatikanpaladserne. De første museumsamlinger blev indrettet af
              Pave Julius II i starten af 1500-tallet, men langt de fleste af de
              forskellige samlinger blev indrettet i det 19. årh. og
              Pinacoteca-samlingen blev først åbnet så sent som i 1932.
              Samlingerne er enormt store og rummer et ufatteligt antal mesterværker
              fra forskellige tidsperioder, og man kan nemt gå
              ”museumsblind” i løbet af kort tid. Ved indgangen er der nu
              mulighed for at vælge 4 forskelligfarvede ruter (A-B-C-D) gennem
              samlingerne. Hver af ruterne er tema- og tidsmæssigt forskellige
              og af estimeret varighed fra 1½ - 5 timer, men det er jo tilladt
              at springe visse dele af samlingerne over. Alle ruterne har
              endepunkt i Det sixtinske Kapel. Køb en guide ved indgangen. Den
              er en stor hjælp under besøget, hvor salene og områderne i de
              forskellige samlinger alle er fortløbende nummereret og mange med
              deres egen selvstændige navn. Man kan også leje et sæt
              hovedtelefoner med audio-guide, men hovedet kommer til at dreje
              rundt som et piskeris med alle de ”ting” man uafbrudt bliver
              gjort opmærksom på. Nedenfor er listet de fleste af de
              forskellige samlinger og steder i en delvis prioriteret orden
              efter hvad Rom-guiden anser for at være de bedste og mest
              interessante. 
              Pinacoteca
              Vaticana. 
              Denne
              unikke billedsamling blev skabt af Pave Pius VI I slutningen af
              1700-tallet, men først åbnet i sin nuværende form i 1932. Hér
              finder man absolutte mesterværker helt tilbage fra det 12. årh.,
              bl. a. Giotto, Fra Angelico, Perugino og Pinturicchio. Desuden
              skal særlig nævnes ”Madonna fra Foligno” af Rafael, ”Skt.
              Hieronimus” af Leonardo da Vinci, ”Pieta” af Giovanni
              Bellini, ”Madonna med barnet” af Tizian og ikke mindst
              Caravaggios ”Nedtagelsen fra korset” i fænomenal forkortet
              perspektiv. Derudover kan man se en modelsamling af Berninis
              forarbejder til nogle af hans værker i Peterskirken og én af de
              i alt 18 sale rummer en samling af meget fine byzantinske ikoner.
              Sørg for at se denne samling, inden man evt. løber ”træt” i
              mange af de øvrige tilbud.
              Cappella
              Sistina. 
              Det
              sixtinske Kapel. Kan man med lette fjed springe visse dele af
              museumssamlinger over, så er dette enestående sted et ultimativt
              must. Hér står vi over for det absolutte højdepunkt i og mest
              ekspressive udtryk for renæssancens malerkunst. Dette er stedet
              hvor Michelangelo i ung alder grundlagde sit ry som maler og i
              moden alder befæstede det, men lad os for en kort bemærkning
              ”glemme” Michelangelo. Kapellet blev kommissioneret af Pave
              Sixtus IV omkring 1480 og i første omgang blev der bestilt en række
              vægudsmykninger der blev udført af bl.a. Botticelli og Perugino,
              hvor den ene side repræsenterer motiver fra Det gamle Testamente
              og den anden motiver fra Det ny Testamente. Det berømte
              loftsmaleri blev kommissioneret af Pave Julius II og Michelangelo
              udførte dette unikke mesterværk på 6 år fra fra 1506-12. Det
              fremstiller historien fra Gud skabte verden til Kristus komme.
              Mest berømt, i hvert fald mest reproduceret, er Guds skabelse af
              Adam med den berømte knappe fingerberøring. Kapellets absolutte
              hovedattraktion er Michelangelos store billede ”Dommedag” på
              endevæggen. I en voldsom turbulent cirkelbevægelse omkring den
              centrale Kristusfigur stiger de frelste mod himmerrige på den ene
              side og de fortabte falder mod fortabelse, skærsild og evig
              fortabelse på den anden. Billedet blev fra starten anerkendt af
              samtiden som det unikke mesterværk, det har været anset for at være
              lige siden og i al fremtid. Billedet blev malet fra 1533 – 41,
              hvor Michelangelo var på højden af sin kreative power. Der har været
              en del diskussion om den omfattende restaurering billederne har
              gennemgået over en 15-årig periode og som har genskabt
              maleriernes lyse og oprindelige freskofarver. 
              En del mente at kapellet havde mistet sin lidt dunkle og
              intime men fortættede farverigdom. De fleste er dog enige om, at
              kapellet i dag fremstår i sin fuldeste og mest lysende originale
              flor. Det sixtinske Kapel er til hver tid et besøg vær i sin
              egen ret. 
              Stanze
              di Raffaello.
              Rafaels
              stanser (værelser) er 4 forbundne rum, hvor mesteren himself har
              ansvar for de 2 og bedste, og elever og andre kunstnere har ansvar
              for de øvrige efter Rafaels oplæg. Hovedværket er det såkaldte
              ”Stanza della Segnatura”, der oprindelig var planlagt som
              pavens private bibliotek, hvor han skulle underskrive de vigtigste
              dokumenter: Billedmotiverne er: ”Sandheden”, repræsenteret
              ved filosofien og teologien, det ”Gode”, repræsenteret ved
              retfærdigheden og ”Skønheden”, repræsenteret ved
              Parnassus-bjerget. Mest kendt af motiverne er ”Filosoffernes
              skole i Athen". Rafael har moret sig med at give flere af
              filosofferne ansigter efter tidens kendte personligheder inkl. sig
              selv. I det hele tager er der indføjet mange ”hints” fra
              tidens historie lagt ind i billederne. Temaerne i de øvrige
              stanzer er en allegorisk blanding af motiver fra Bibelen,
              antikken, Rom og pavestolens historie, herunder ikke mindst kejser
              Konstantins endelige sejr som enehersker over romerriget, hans
              ”kors-drøm” før sejren samt hans konvertering til og indførelse
              af kristendommen som den eneste og sande religion i romerriget. 
              Loggia
              di Raffaello. 
              Normalt
              ingen off. adgang. Den såkaldte Rafaels Loggia ud mod St. Damaso
              gården blev påbegyndt af Bramante i starten 1500-tallet men færdiggjort
              af Rafael samt flere assisterende kunstnere. Loftsfreskoerne repræsenterer
              motiver fra Det gamle og nye Testamente, medens de farvede
              stuk-detaljer der indrammer billederne er inspireret af
              dekorationer fra Neros gyldne Hus (Domus Aurea), som netop var
              blevet genopdaget i samme periode. 
              Museo
              Pio Clementino di Scultura. 
              Hér
              formelig vrimler det med originale antikke romerske skulpturer og
              lige så fremragende romerske kopier af græske originaler.
              Specielt skal fremhæves den såkaldte Apollon Belvedere,
              Laocoon-gruppen, Belvedere-torsoen, som især inspirerede
              Michelangelo og kickstartede hans eksplosive karriere, desuden
              Apollon og Venus, begge fine kopier af originale græske
              Praxiteles-værker. Det kan være svært at orientere sig i denne
              samling, hvor der er emner og kvalitet til mindst 3 selvstændige
              samlinger, således ”drukner” mange mindre og fine arbejder i
              de tætpakkede lokaler. Endelig skal nævnes de meget flotte
              porfyr-sarkofager for Kejser Konstanstins datter Konstantia og
              hans moder Helena. *Museo Chiaramonti *Har navn efter Pave Pius
              VII’s borgerlige navn. Samlingen rummer mange fine antikke
              skulpturer, af disse må fremhæves ”Augustus fra Prima Porta”
              (har navn efter fundstedet ved Livia villa), og Nil-statuen der
              blev fundet ved Isistemplet dér, hvor nu kirken St. Maria sopra
              Minerva ligger. Samlingerne rummer også et imponerende lapidarisk
              udvalg af antikke indskrifter, så for den latinkyndige er det det
              rene slaraffenland. 
              Museo
              Gregoriano Egizio (Det egyptiske Museum). 
              Dette
              museum er opdelt i 4 sektioner med fund fra Egypten og de
              omliggende kulturer. Der er fine gravfund med udstyr af smykker og
              kunsthåndværk samt sarkofager og mumier, bl.a. Ramses den II’s
              mor, dronning Tuia, samt fine assyriske reliefskulpturer. Mange af
              fundene stammer fra Hadrians villa i Tivoli. 
              Museo
              Gregoriano Etrusco (Samlingen af etruskisk kunst). 
              Samlingen
              rummer hovedsagelig fund fra intensive udgravninger I det sydlige
              Etrurien omkrig dødebyerne ved Cerveteri og Vulci. Der er fine
              gravfund, guld- og sølvsmykker, bronzer, relieffer og talrige
              fint udsmykkede sarkofager, de ældste helt tilbage fra det 8. årh.
              før vor tidsregning. 
              Museo
              della Biblioteca Vaticana. 
              Dette
              bibliotek blev skabt under Pave Pius Sixtus V af Carlo Maderno. De
              forskellige meget smukt dekorerede sale indeholder udstilling af
              forskellige religiøse objekter, farvede glas og smukke vaser samt
              en lille afdeling med skitser og tegninger af Bernini. Stedet må
              ikke forveksles med Biblioteca Vaticana, hvortil kun forskere
              efter tilladelse har adgang til de fantastiske samlinger af bøger,
              manuskripter og dokumenter med tilknytning til Rom og Pavestolen. 
              Gallerie
              dei Candelabri, degli Arazzi e delle Carte Geografiche. 
              Galleriet
              for lysestager, billedtæpper og kort. Rummer i den første
              afdeling fine eksempler på antikke sarkofager, en flot
              Artemis-statue samt 2 lysestager fra Trajans tid. 
              Blandt billedtæpperne bør fremhæves fine nederlandske
              arbejder fra 1500-tallet. I den sidste afdeling finder man en hel
              række af fine vægkort malet af Ignazio Danti fra Perugia i
              perioden 1580-83. Billederne repræsenterer en komplet rejse
              gennem Italiens regioner og øer. Derudover ses en række billeder
              med reference til berømte bibelsteder. Vidunderlige
              freskomalerier i loftet kan beundres, især hvis man tager sig en
              lille ”puster” på én af de opstillede bænke. *Pontificio
              Museo Missionario Etnologico 
              Museet
              blev grundlagt i 1925 med udgangspunkt i en midlertidig udstilling
              i Laterankirken i.f.m. dette jubelåre. Langt det meste stammer
              fra donationer fra katolske missionsstationer verden over, der har
              sørget for at få fat i interessante religiøse emner inden de
              selv fik ”udryddet” den lokale tro. Hér er fine eksempler fra
              fjernoriental taoisme, shintoisme, buddhisme m.fl. samt en fin
              afrikansk- og især sydamerikansk samling fra inkaernes og
              aztekernes tid. 
              Museo
              Pio Cristiano. 
              Indeholder
              fund der oprindelig kommer fra Laterankirken og som stammer fra de
              talrige udgravninger af katakomberne. Består mestendels af fine
              eksempler på tidlige kristne sarkofager, en del med interessante
              scener fra bibelen. 
              Museo
              Gregoriano Profano.
              Med
              profan kunst menes der hér fund fra den antikke periode før
              kristendommen indførelse. Samlingen blev bragt fra Laterankirken
              til Vatikanet af Pave Johannes XXIII i 1963. Der er originale græske
              fund fra 5 årh. f.v.t., bl.a. et smukt Athena-hoved. I den
              romerske afdeling er der fine reliefudsmykninger med gudemotiver,
              smukke mosaikker fra Caracallas bade og en flot romersk bronzekopi
              af Mirons græske original Marsyas og Athena fra Akropolis. For
              den sprogkyndige er der et fint lille fund fra de tidligste
              katakomber med en inskription, hvor teksten er gengivet på
              hebraisk, græsk og latin. 
              Collezione
              d'Arte Religiosa Moderna. 
              Indeholde
              en meget (for) stor samling af moderne værker fra det 20. årh.,
              de fleste skænket af kunstnerne selv til Den hellige Stol. Primært
              italienske kunstnere som Boccioni, Fazzini, de Chirico og Manzu.
              Dog også værker af Max Ernst, den mexicanske kunster Diego
              Rivera og franske Auguste Rodin. 
              Museo
              Padiglione delle Carrozze.
              Skabt
              af Pave Paul VI. Indeholder et smukt udvalg af hestevogne og
              kareter med tilknytning til Pavestaten. Mest interessant er meget
              smukke udgaver af de tidligste automobiler, der blev brugt af
              paven og hans kardinaler. 
              ARKÆOLOGISKE
              MUSEER OG SAMLINGER:
              Area
              Sacra.
              Largo
              di Torre Argentina. 4 templer fra republikkens tid, ca. 100 f.
              Kr.. Besøg kun ved henvendelse til:Soprintendenza Comunale ai Monumenti
              Antichi e Scavi Archeologici, Via del Portico-d'Ottavia 29, tlf.
              (0039) 06 6710 2070. 
              Antiquarium
              Communale del Celio.
              Via
              del Parco del Celio 22. Åbent sommer: Hverdage 9 – 19, søn- og
              hellidage 9 – 13. Vinter: Hverdage 9 – 17, søn- og helligdage
              9 – 13. Mandag lukket. Interessante fund fra især det antikke
              hverdagsliv. 
              Antiquarium
              Forense – Museo Palatino. 
              Piazza Santa Maria
              Nova 53. Åbent
              fra 9 – to timer før solnedgang. Indgang fra Forum Romanum. Der
              er nu indført gratis adgang og denne dækker også besøg på de
              2 små fine samlinger af fund fra Forum og Palatin fra de ældste
              tider til senantik og kristendom. 
              Ara
              Pacis Augustae. 
              Via
              di Ripetta. Åbent 9 – 14, søn- og helligdage 9 – 13. I
              sommerperioden også tirsdag, torsdag, lørdag 16 – 19. Augustus
              fredsalter for Pax Romanum i det store imperium. Meget smukke og
              fine relieffer med romerske scener smykker alterets sider. Den
              latinkyndige kan på ydersiden af bygningen der omgiver alteret læse
              ”Monumentum Anchyranum”, Augustus egen hyldest til sig selv
              som den store fredsstifter. 
              Foro
              e Mercati Traianei.  
              Via
              IV Novembre 94. Åbent 9 – 14, i sommerperioden også tirsdag,
              torsdag og lørdag 16 – 19. Lukket mandag. Kejser Trajans
              Handelshus og Forum, hvor handelshuset er noget af det bedre
              bevarede fra antikken. Giver et levende billede af det travle
              torve- og handelsliv i butikker der ligger i halvcirkulære
              terrasser ned mod kejserens forum. Nu også med instruktive
              udstillingslokaler og særudstillinger. 
              Domus
              Aurea.
              Via
              della Domus
              Aurea.
              Kun adgang
              mod forudbestilling på (0039) 06 699 0110 Neros gyldne
              Hus giver et lille
              glimt af hvor kolossalt stort og luksuriøst ”dette kejserlige
              storhedsvanvid” engang har været. Især de smukke vægmalerier
              er hele besøget værd.
              Terme
              di Caracalla.
              Via
              delle terme di caracalla. Åbent 9 til en time før solnedgang, søndag-mandag
              9 – 13. Kejser Caracallas store termeanlæg, hvoraf så meget
              stadig er tilbage, at man stadig kan få et levende indtryk af
              dette enorme anlægs dimensioner. De tidligere berømte
              operaforestillinger i termerne finder ikke sted mere, men der
              holdes stadig fine mindre aftenkoncerter i anlægget i den
              varmeste sommerperiode. 
              Museo
              Delle Mura.
              Via
              di Porta Sebastiano 18. Åbent tirsdag-lørdag 9 – 19, søn- og
              helligdage 9 – 17. Lukket mandag. Museet for Roms bymure,
              indrettet i Porta Sebastiano. Omhandler de 3 mure der gennem tiden
              har omsluttet det daværende Rom. Derudover er der også en
              sektion for Via Appia. 
              Museo
              Via Ostiense.
              Via
              R. Persichetti 3. Åbent 9 – 13.30. Lukket mandag og 2., 3. og
              4. søndag i måneden. Museum for vejstrækningen fra Rom til
              Ostia Antica. Bedst er de plastiske modeller af bygningsværker
              samt modellen af Ostia Antica og Trajans havneanlæg sammested. 
              Museo ”Baracco”.
              Corso Vittorio Emanuele II 166/ Via Baullari 1. Åbent
              9 – 19, søndag 9 – 13. Lukket mandag. Flot samling af
              antikker fra egyptisk, minoisk, kretensisk, etruskisk og frem til
              tidlig kristen romersk kultur. 
              Museo Archeologico Ostiense.
              Loc. Ostia Antica, Viale dei Romagnoli 717.Åbent
              sommer 9 – 18, vinter 9 – 16, lukket mandag. Rummer meget fine
              fund fra Ostia Antica, skulpturer, keramik, smykker, religiøse og
              profane artikler. Fint og overskueligt lille museum som man ikke
              skal springe over ved besøg i Ostia Antica 
              Museo
              delle Navi.
              Via
              Allessandro Guidoni – Fiumicino. Åbent 9 – 13, tirsdag og
              torsdag også 14 – 17, lukket mandag. Kan kombineres med besøg
              i Ostia Antica. Antikke skibsmodeller og fund fra Ostia Anticas
              havn, Portus Claudius. 
              Museo della Civiltà Romana.
              (EUR) Piazza G. Agnelli 10. Åbent 9 – 19, søn- og helligdage 9 – 13, mandag lukket.
              Rummer en fantastisk stor kopisamling af de bedste antikke
              arbejder fra forskellige museumssamlinger, men primært meget
              store og instruktive plastiske modeller af Rom og romerske
              bygningsværker fra de ældste tider til sen kejsertid. Disse
              modeller er tematiseret under emner som: Kejsertid, kunst,
              provinsadministration, skolen, byen, huset. 
              Museo Montemartini.
              Centrale Montemartini, Viale Ostiense 106. Åbent tirsdag–fredag
              10 – 18, lørdag-søndag 10 – 19. Lukket mandag. Indrettet i
              tidligere fabriksbygning. Omfatter dels ”kvalitets-overskud”
              fra De capitolinske Museer, dels moderne industriting. 
              Sacre Grotte Vaticane e Necropoli Vaticana.
              Gravgaderne under Vatikanet i krypten under Peterskirken. Åbent
              dagligt fra 7 – 18, men kun mod forudbestilling af billet til:
              Reverenda Fabbrica S. Pietro in Vaticano, 00120 Citta del Vaticano,
              Italia. Pr. tlf.: (0039) 06 6988 5318 (eller fax (0039) 06 6987
              3017) eller på e-mail
              med angivelse af ønsket sprog, tid og dato og returkontakt. Uhyre
              interessant gravby der var i brug indtil Konstantin begyndte opførelsen
              af den første Peters-kirke. Består af brede gader med
              sidekapeller, huse samt gravpladser, men indeholder også den
              oprindelige fundplads for apostlen Peters grav. Der er kun guidede
              ture (max. 15 deltagere og en minimumsalder på 15 år). Man
              henvender sig gennem porten til venstre for kirken og til højre i
              ”Ufficio Scavi”, Udgravnings-kontoret, hvorfra forudbestilte
              billetter afhentes og turene starter. 
              Museo Nazionale d’Arte Orientale.
              Palazzo Brancaccio, Via Merulana 248. Åbent 9 – 14, søn- og
              helligdage 9 – 13, mandag lukket. Stor og fin samling af fjern-
              og nærorientalsk kunst og kultur fra Kina, Japan, Korea samt
              materiale fra store italienske udgravninger i Iran og Egypten.
              Samlingerne er nu nyindrettet efter de mest moderne, instruktive
              og sammenhængende kriterier. 
              Museo Nazionale Preistorico ed Etnografico "L. Pigorini".
              Piazale Marconi 14. Åbent tirsdag-lørdag 9 – 14, søndag 9 –
              13. Lukket Mandag. Ligger i forbindelse med Det etnografiske og
              antropologiske Institut i Universitetsbyen, øst for Termini-banegården.
              Grundlagt af den berømte italienske etnograf Pigorini i 1876. Den
              antropologiske samling er koncentreret om fund fra Italien fra de
              ældste tider og frem til jernalderen. Den etnografiske samling
              har en meget fin repræsentation fra kulturer i Afrika, Amerika og
              Oceanien og Det fjerne Østen. Samlingerne rummer over 6000
              genstande. 
              GALLERIER OG MALERISAMLINGER: 
              Galleria Colonna.
              Via della Pilotta 17, indgang fra Via XXV Maggio. Åbent alene lørdag
              9 – 13 fra sept. – juli. Rummer en kolossal stor
              malerisamling, og bortset fra en Tintoretto, ikke af de mest
              kendte, men dog stadigvæk fremragende kunstnere som Bronzino,
              Reni, Puercino m. fl., derudover meget smukke loftsdekorationer og
              stedet er i det hele taget et formeligt og meget plastisk sammenhængende
              ”kunstkammer”. 
              Galleria dell'Accademia Nazionale di San Luca.
              Piazza dell'Accademia di San Luca 77. Åbent mandag, onsdag, fredag og den sidste søndag I måneden
              fra 9 – 13. Det berømte kunstakademi for maleri, skulptur og
              arkitektur med den lige så berømte façade af Borromini, har
              gennem de sidste 500 år haft alt hvad der kan stå og gå af berømte
              kunstnere i Rom som medlemmer. Virkelig et besøg værd med værker
              af Rafael, Rubens, Reni, Vanvitelli, van Dyck og Canova. Derudover
              kan man se Michelangelos dødsmaske, hvis man har lyst til det.
              Akademiet rummer også et meget fint bibliotek og arkiv. 
              Galleria Spada.
              Palazzo Spada, Vicolo del Polverone 15b. Åbent tirsdag-lørdag
              8.30 – 19.30, søn- og helligdage 8.30 – 19. Mandag lukket.
              Igen et fint  billedgalleri med bl.a. et mesterportræt af kardinal Spada
              af Guido Reni, desuden fine arbejder af Tizian, Domenichino, Preti,
              Gentileschi og en lille flamsk afdeling med arbejder af bl.a Jan
              Brueghel. Til venstre i paladset gård kan man beundre Borrominis
              berømte ”perspektiv-trappe”, et meget fint trompe l’oeil
              arbejde, hvor han på ganske få meter i længderetningen har
              skabt illusionen om en lang trappe op til statuen for enden, som
              kommer til at virke af kolossal størrelse på grund af dette
              synsbedrag. 
              Galleria Pallavicini.
              Via XXIV Maggio 43. Kun åbent den 1. dag i måneden,
              ellers kun efter speciel aftale på (0039) 06 482 7224 eller
              skriftligt til: L’Administrazione Pallavicini, Via della
              Consulta 1b. Denne ikke så let tilgængelige samling rummer bemærkelsesværdig
              billedkunst: Smukke loftsfresker af Guido Reni og derudover finder
              man så fine kunstnere som Domenichino, Lorenzo Lotto, Poussin og
              ikke mindst 13 arbejder af Peter Paul Rubens. 
              Museo Nazionale di Palazzo Venezia.
              Via del Plebiscito 118. Åbent tirsdag-lørdag 8.30 –
              19.30, søndag 9 – 14. Mandag lukket. Museet har gennem tiden
              modtaget utallige donationer fra såvel kikelig som verdslig side,
              som tilsammen skaber  en imponerende samling af skulptur og billeder og især
              italiensk kunsthåndværk inden for smykker, bronzer, segl, lertøj,
              keramik, porcelæn, glas og klæder. Også en del kirkelig og
              papal kunst er udstillet og samlingernes tidsmæssige spændvidde
              strækker sig fra antikken til det 19. årh.. Der holdes ofte
              interessante særudstillinger, hvortil den normale entré også gælder. 
              Museo Boncompagni Ludovisi per le Arti decorative.
              Via
              Boncompagni 18. Åbent 9 – 19.30. Mandag lukket. Indrettet i
              Villa Boncompagni, opført i starten af 1900-tallet og rummer
              villaens oprindelige møbler, billeder og kunsthåndværk. Museet
              rummer desuden et større samling af kunsthåndværk fra de sidste
              100 år samt et meget interessant udvalg af tøjmoden i den samme
              periode, herunder tøj fra de førende italienske haute couture
              huse. 
              Galleria
              Nazionale d'Arte Moderna.
              Viale
              delle Belle Arti 131. Åbent tirsdag-søndag 9 – 19.30. mandag
              lukket. Museet var oprindelig tænkt kun at skulle rumme italienss
              kunst, men ”frenmmede” fugle har sneget sig ind med tiden. Det
              er det ikke blevet ringere af. Museet er delt i 2 fløje, den
              sydlige rummer kunst fra det 19. årh., den nordlige kunst fra det
              20. årh.. For det 19. årh. er der gode italienske arbejder men
              også lidt for mange store nationalromantiske lærreder omkring
              Italiens samling i 1870. Dog finder man også fine billeder af 
              Monet, Van Gogh, Degas, Courbet og Rodin. I den nyeste
              afdeling finder man den italienske udgave af dadaisme,
              surrealisme, futurisme og abstrakt kunst frem til vore dage, og især
              præget af bienalerne i Venedig. Man finder værker af de
              kendteste italienere, Fontana, Consagra, Colla, Novelli men også
              flere kendte udlændinge som Pollock, Fautrier, Calder m.fl.. 
              Galleria
              Comunale d'Arte Moderna e Contemporanea. 
              Via
              F. Crispi 24. Åbent tirsdag-lørdag 9 – 19, søndag 9 – 14.
              Mandag lukket. Museum for moderne kunst under kommunale auspicier.
              Opdelt i 7 afdelinger, der afspejler udviklingen af især
              italiensk i det 20. årh.. Blandt topnavnene kan nævnes Sartorio,
              Balla, Innocenti, Noci, Prampolini, Funi, Mafai, og blandt de
              nyeste Capogrossi, Pirandello, Gentilini, Guttoso, Afro og
              Franchina. Det er meningen, at hele samlingen skal overflyttes til
              MACRO. 
              MACRO - Museo d'Arte Contemporanea
              Roma.
              Via Reggio Emilia 54. Åbent
              tirsdag – lørdag 9 – 19. Søn- 
              og helligdage 10 – 14. Mandag lukket. Spændende nyt
              museum for den nyeste moderne kunst, indrettet i bryggeriet
              Peronis tidligere fabriksbygninger, og som også med tiden skal
              rumme samlingerne fra Galleria Communale d’Arte Moderna. Det er
              også stedet, hvor store internationale udstillinger for moderne
              kunst afholdes, og det absolut nyeste inden for konceptkunst o.a.
              præsenteres. 
              MACRO Abbatoio - Museo d'Arte Contemporanea Roma.
              Piazza
              Orazio Giustiniani 4. Åbent 16 – 24. Mandag lukket. Den nyeste
              afdeling af Macro, der nu er åbnet i den tidligere kødby i
              Testaccio området på kanten af Tiberen. I en ramme af caféer,
              restauranter, slagtehaller og kunstpavilloner kan man opleve det
              absolut allernyeste inden for moderne kunstretninger, multimedia,
              street- og lysshows m.m.. 
              HISTORISKE
              MUSEER: 
              Museo
              Nazionale di Castel Sant'Angelo.
              Lungotevere
              Castello 50. Åbent tirsdag-søndag 9 – 20. Mandag lukket. Dette
              oprindelige gravmæle for kejser Hadrian er i dag præget af dets
              lange historie som senere pavelig fæstning og fængsel. Omkring
              den interessante indre cylindriske rampe på 125 meter har museet
              i dag en fin skulptur- og billedsamling med værker af bl.a.
              Signorelli og Montagna i de smukke fresko-dekorerede rum og man
              kan besøge det grumme fængsel, ligesom stedet også har en stor
              våbensamling. Museet samarbejder om særudstillinger med det nærliggende
              Museo di Roma. 
              Museo
              dell'Alto Medioevo.
              Viale
              Lincoln 1-3. Åbent 9 – 14, søn- og helligdage 9 – 13. Mandag
              lukket. Fantastisk fint middelaldermuseum. Skulpturer, relieffer,
              gravudstyr, våben, klæder, keramik, glas og smykker fra det 4.
              – 10. årh.. , mange emner i en utrolig kunstnerisk og håndværksmæssig
              kvalitet, især inden for den tidlige kirkerelaterede kunst. 
              Museo di Roma.
              Palazzo Braschi, Piazza S. Pantaleo 10. Åbent 9 – 14, tirsdag/ onsdag også 17 – 19.30, søn- og
              helligdage 9 – 13. mandag lukket. Roms bymuseum. Har en
              omfattende samling af klædedragter fra middelalder til vore dage.
              Derudover en repræsentativ samling af malerier, skulpturer, møbler,
              husgeråd og kunsthåndværk fra Rom. Museet samarbejder med Museo
              Castel Sant’Angelo omkring separat-udstillinger. 
              Museo di Roma in Trastevere.
              Piazza Sant'Egidio 1b. Åbent 10 – 19.30. Mandag lukket.
              Indrettet i et tidligere karmelitter-kloster og dokumenterer
              hverdagsliv i Rom, primært i det 18-19. årh., men museet har også
              en stor audiovisuel databank der indeholder billedskildringer af
              livet i Rom i ”gamle” dage, 
              Museo Nazionale delle Arti e Tradizioni Popolari.
              Piazza Marconi 8-10. Åbent mandag-søndag 9 – 13.30. Meget fint
              museum for kunsthåndværk og folkelige traditioner i Italien. Er
              opdelt i 11 emne- sektioner som eks.vis søfart, landbrug,
              industri, by/ land, naturen, håndværk m.m. Museet har en
              omfattende dokumentation af skriftlige og audiovisuelle kilder og
              en samling på over 100000 billeder samt fine og helt up-to-date
              bibliotek- og forskningsfaciliteter. 
              Museo Astronomico e Copernicano.
              Via del Parco Mellini 84. Åbent onsdag og lørdag 9 – 13.
              Lukket øvrige dage. Museum grundlagt i 1873 i 500-året for
              Kopernikus fødsel. Museet rummer en fin samling af astronomiske
              instrumenter, navigationsudstyr, historisk afdeling for
              kosmologiens udvikling og et fint bibliotek med sjældne udgaver. 
              Museo Nazionale degli Strumenti Musicali.
              Piazza Santa Croce in Gerusalemme 9a. Åbent tirsdag-søndag 8.30
              – 19.30. Mandag lukket. Dette museum for musikinstrumenter er
              for største delen baseret på den italienske tenor Evan Gorgas
              store samling, som den italienske stat erhvervede i 1949. Siden er
              andet kommet til og der er udstillet nær ved 1000 forskellige
              instrumenter, heraf flere meget store sjældenheder. Hovedvægten
              er lagt på europæiske instrumenter, men der er også en fin og
              repræsentativ samling fra den øvrige del af verdenen. 
              Museo della Communita Israelitica.
              Sinagoga, Lungotevere Cenci 15. Åbent
              mandag-torsdag 9 - 16.30, fredag 9 – 14.00, søndag 9.30 –
              12.30. Lukket lørdag. Museet for den jødiske menighed i Rom.
              Indeholder dokumenter og manuskripter helt tilbage fra det 12. årh.,
              forskellige religiøse artikler samt doku-center om den tidligere
              jødiske ghetto og jødernes skæbne under 2. verdenskrig. 
              Museo
              Napoleonico.
              Palazzo
              Primoli, Via Zanardelli 1. Åbent tirsdag-lørdag 9 – 19, søndag
              9 – 14. mandag lukket. Museum for Napoleon og Bonapartefamilien,
              som spillede en væsentlig rolle i Roms historie i det 19. årh..
              Det rummer malerier, buster, miniaturer, ure, snustobaksdåser og
              anden napoleonsk mindeværk. 
              Museo Centrale del Risorgimento.
              Complesso del Vittoriano, Via S. Pietro in Carcere. Åbent 10 – 18. Lukket mandag. Genforeningens museum, Italiens
              samling 1870. Museet fokuserer på de begivenheder der ledte op
              til denne samling og perioden op til 1. verdenskrig som den kom
              til udtryk i kunsten. Klenodier er Garibaldis, stok, pen og sabel.
              Endelig omhandler en afdeling Italien under 1. verdenskrig. 
              Museo Storico della Liberazione di Roma.
              Via Tasso 145. Åbent lørdag 16 – 19, søndag 10 – 13. Museet
              for Roms befrielse under 2. verdenskrig, indrettet i det daværende
              Gestapo hovedkvarter. Instruktiv udstilling om den romerske
              modstandskamp og adgang til de tyske fængselsceller, der blev
              indrettet i bygningen in 1944 under kommando af den berygtede
              kommandant Hermann Kappler. 
              Museo Storico delle Poste e Telecomunicazioni.
              Ministero P. e T., Viale Europa. Åbent 9 – 13. Lørdag-søndag
              lukket. Italiens postmuseum. Rummer en bemærkelsesværdig samling
              af telefoner, postkasser, den ældste fra 1633, historisk
              telegraf-, radio- og TV-udstyr. Fine afsnit om postvæsenet som
              det fungerede i de enkelte italienske stater før genforeningen
              samt en stor samling af frimærker, såvel udenlandske som
              italienske. 
              Museo Numismatico della Zecca Italiana.
              Ministero del Tesoro, Via XX Settembre 97. Åbent hverdage 9-11.
              Lukket søndag. Dette møntmuseum rummer en stor pavelig
              medaljesamling fra 1400-tallet til i dag, kunstmedaljer fra det
              19-20. årh.. samt en komplet samling af italienske mønter og
              sedler fra 1860 til dagens Euro. 
              Museo Criminologia.
              Via del Gonfalone 29. Åbent onsdag, fredag, lørdag 9 – 13,
              tirsdag-torsdag 9 – 13 og 14.30 – 18.30. Lukket søndag-mandag
              og i august. Museet er delt i en moderne afdeling med udstilling
              af emner fra spektakulære italienske kriminalsager samt diverse
              italienske ”specialiteter” inden for kriminalgenren. Den anden
              afdeling er rent historisk og viser fra næsten tidernes morgen,
              hvor nederdrægtige torturinstrumenter og straffeforanstaltninger
              man har kunnet finde på. 
              SPECIELLE MUSEER: 
              Orto Botanico.
              Largo Cristina di Svezia 24. Åbent
              mandag-fredag 9 – 15, lørdag 9 – 11. Roms botaniske have med
              ”rødder” helt tilbage til middelalderen og med sin nuværende
              placering siden 1883. Rummer over 8000 forskellige plantearter på
              friland og i 5 store væksthuse. Meget fin samling af orkideer og
              sukkulenter, tropiske planter, kaktus og en ekstraordinær komplet
              have for historiske lægeplanter. 
              Casa
              di Goethe.
              Via
              del Corso 18. Åbent 10 – 18. Goethes lejlighed, hvor han boede
              fra 1786-1788, med minder fra hans tid i Rom og hans store
              italiensrejse. Også temaudstillinger, musikaftener etc. 
              Keats-Shelley
              Memorial House.
              Piazza
              di Spagna 26. Åbent vinter 9 – 13 og 14.30 – 17.30, sommer 9
              – 13 og 15 – 18, lukket lørdag-søndag. Mindestuer for de
              engelske digtere Keats, Shelley og Byron i huset, hvor Keats døde
              i 1821. Desuden en fin samling af originale malerier, manuskripter
              og bøger fra den romantiske periode. 
              Museo "P. Canonica".
              Villa Borghese, Viale P. Canonica 2. Åbent daglig 9 – 19. Lukket mandag. Museum for
              billedehuggeren Pietro Canonica (1869-1959), indrettet i det hus
              hvor han havde sit værksted fra 1926-59. Huset har en samling af
              gode møbler og italiensk malerkunst fra det 19. årh.., ligesom
              kunstnerens atelier er tilgængeligt med forskellige medeller og
              udkast til Canonica-værker. 
              Museo "Hendrik Christian Andersen".
              Via Pasquale Stanislao Mancini 20.Åbent 9 – 19. Lukket mandag. Museum for den norske maler
              Hendrik C. Andersen (1872-1970), der levede og boede i Rom fra
              1896 til sin død. Museet i en bygning der blev tegnet af
              kunstneren selv rummer over 200 billeder og ditto skulpturer,
              grafiske arbejder, fotografier og et bibliotek. Derudover rummer
              huset en udstilling om det omfattende møde mellem fremmede
              kunstnere og Rom i 1800-tallet. 
              Museo "Mario Praz".
              Palazzo Primoli, Via Zanardelli 1. Åbent tirsdag-søndag 9 – 13
              og 14.30 – 18.30. Mandag lukket. 
              På den øverste etage af det palazzo der også rummer
              Museo Napoleonico, finder man den lejlighed, hvor
              kunsthistorikeren Mario Praz boede fra 1969-82. Staten erhvervede
              efterfølgende denne bemærkelsesværdige lejlighed samt dens
              indbo af fine nyklassisistiske møbler, malerier, skulpturer samt
              en værelse med datterens fine samling af legetøj. 
              Museo delle Cere.
              Piazza SS Apostoli 67. Åbent 9 – 20. Rom har som andre
              storbyer også et voksmuseum, hér især repræsenteret med berømte
              romerske / italienske berømtheder. 
              Museo dei Bambini
              "Explora".
              Via Flaminia 80. Åbent mandag 9.30 – 11.30, tirsdag-fredag
              også 14 – 16, lørdag, søn- og helligdage 10 – 12 og 14.15
              – 16.15. Hér finder man en miniatureby, hvor børn i
              forskellige tematiske afsnit kan lære samfundets funktioner at
              kende: Byen, landet, forurening, bankvæsen, sundhedsvæsen,
              dagligdagens liv etc. 
              Museo del Presepio Tipologico
              Internazionale.
              Via Tor de' Conti 31a. Åbent oktober-maj,
              onsdag-lørdag 18 – 20, i juleperioden 16 – 20, søn- og
              helligdage 10 – 13 og 15 – 20. Julen har bragt velsignet bud:
              Museum for julekrybber der også er skole for kreativ
              krybbebygning en miniature. Der er over 3000 krybber fra hele
              verden, så for den interesserede entusiast er der frit valg fra
              øverste hylde. 
              Museo Nazionale delle Paste Alimentari.
              Piazza Scanderbeg 114/120. Åbent dagligt fra
              9.30 – 12.30 og 18 – 19. Hvis man kan nøjes med at nyde sin
              pasta veltilberedt romersk stand, kan man hér få pastaens
              historie forfra og bagfra. 
              Museo Storico dell'Arte Sanitaria.
              Lungotevere in Sassia 3.Åbent
              mandag, onsdag og fredag 10 – 12. Interessant historisk
              medicinsk museum. Indeholder en fin samling af anatomiske studier,
              også af høj kunstnerisk kvalitet, et repræsentativt udsnit af
              organer i sprit og afstøbning, historiske kirurgiske
              instrumenter. Desuden et genopbygget fint gammelt apotek. 
              Museo
              Teatrale del Burcardo.
              Via
              del Sudario 44. Åbent mandag-fredag 9 – 13.30. Lukket lørdag-søndag.
              Teatermuseum der rummer over 3000 teaterrelaterede emner fra
              1600-tallet il i dag. Originalmanuskripter, kostumer, billedkunst
              og afspejler bredt hele den italienske teatertradition, Commedia
              dell’Arte etc. 
              Museo-Archivio di Fotografia Storica.
              Via di San Michele 18